02. marts 2023

Vederlag ved opsigelse

J.nr. 2022-0141. Mægleren og sælger havde indgået formidlingsaftale om salg af sælgers ejendom. Efter ca. 3 måneder stoppede samarbejdet, og mægleren krævede betaling af 15.000 kr. + moms. Sælger mente, at mægleren havde opsagt formidlingsaftalen og havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, hvorfor det krævede vederlag ikke var rimeligt.

J.nr. 2022-0141. I formidlingsaftalen var det aftalt, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på betaling af 25.000 kr. samt betaling for udlæg. Det fremgik af sagen, at samarbejdet mellem parterne ikke var tilfredsstillende, og at mægleren derfor tilbød, at sælger kunne opsige formidlingsaftalen mod at betale 15.000 kr. + moms. Nævnet fandt, at det var sælger, der herefter valgte at opsige aftalen, og sælger betalte beløbet. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse sit krav inklusive moms, hvorfor mægleren ikke kunne gøre krav på betaling af momsen. Mægleren havde endvidere udvist pligtforsømmelse ved ikke at udstede en faktura til klagerne på opkrævningstidspunktet. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge heraf.

Klik her for at læse kendelsen