Vedtægter

§ 1. Klagenævnet for Ejendomsformidling er oprettet af Dansk Ejendomsmæglerforening, Forbrugerrådet Tænk og Grundejernes Landsorganisation.

§ 2. Nævnet behandler klager fra forbrugere mod ejendomsmæglere, ejendomsmæglervirksomheder og andre mellemmænd, der beskæftiger sig med tilsvarende virksomhedsområder eller dele heraf, og som er etableret i Danmark.

Stk. 2. En klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret i udlandet, kan dog behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.

Stk. 3. En sag kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, herunder spørgsmål om god ejendomsmæglerskik. 

Stk. 4. Aftaler om, at tvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, udelukker ikke, at klagen kan indgives til nævnet.

§ 3. Nævnet kan ikke behandle sager, der er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende voldgift eller retsforlig. En voldgiftskendelse er kun gyldig, hvis forbrugeren forinden voldgiftssagen er blevet orienteret om muligheden for nævnsbehandling.

Stk. 2. Så længe en klagesag verserer for nævnet, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter.

§ 4. Sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre tvistløsningsorganer, falder uden for nævnets kompetence.

§ 5. Klage skal indgives på et af nævnet udfærdiget klageskema og skal indeholde  redegørelse for de forhold, som klagen angår. 

Stk. 2. Klagen og klagesagens dokumenter skal indgives på dansk, og sagsbehandlingen foregår på dansk. Nævnet kan i særlige tilfælde frafalde oversættelse af enkelte dokumenter, der indgår i sagen.

Stk. 3. Klage kan indgives elektronisk, og hvis elektronisk klageindsendelse ikke er mulig eller rimelig, pr. post.

Stk. 4. En klage kan først behandles, når udfyldt klageskema og klagegebyr er modtaget i nævnet.

§ 6. Nævnet skal afvise klager, der hører under, er under behandling ved eller har været behandlet af et andet privat tvistløsningsorgan, et lovbestemt alternativt tvistløsningsorgan, eller et udenlandsk tvistløsningsorgan, som er anmeldt til Europa-Kommissionen, Nævnenes Hus eller en domstol.

Stk. 2. Nævnet kan afvise at behandle en klage over en erhvervsdrivende, der er etableret i såvel Danmark som i et eller flere andre lande, hvis sagen har en større tilknytning til et andet land.

Stk. 3. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis

1) forbrugeren ikke forudgående har reklameret over for den erhvervsdrivende,

2) klagen er useriøs eller unødig,

3) klagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, herunder på grund af dens vanskelige eller principielle juridiske karakter eller på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger, eller

4) behandlingen af klagen i alvorlig grad vil hindre nævnet i at fungere effektivt.

Stk. 4. Er det åbenbart, at klagen ikke kan behandles af nævnet, skal nævnet afvise klagen senest 3 uger efter modtagelsen. I andre tilfælde skal nævnet afvise sagen hurtigst muligt.

Stk. 5. En afvisning skal begrundes. Forbrugeren skal oplyses om muligheden for at indbringe sagen for domstolene, om muligheden for at få retshjælp og om muligheden for at søge fri proces. Forbrugeren skal derudover, når det er relevant, oplyses om, at der kan ske forældelse af kravet.

§ 7. Er det åbenbart, at sagen falder uden for nævnets kompetence, kan sekretariatet afvise klagen. En sådan afvisning kan indbringes for nævnet på forbrugerens anmodning.

§ 8. Nævnet består af en formand samt et ligeligt antal repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser.

Stk. 2. Formanden skal være dommer og må ikke have tilknytning til hverken forbrugernes eller erhvervslivets organisationer. Formanden udnævnes af de stiftende organisationer i forening for en 3-årig periode med mulighed for genudnævnelse.

Stk. 3. De stiftende organisationer har mulighed for at udnævne en eller flere næstformænd, der også skal være dommere. En næstformand har samme beføjelser, som efter bekendtgørelsen er tillagt formanden.

Stk. 4. Nævnet består endvidere af 4 repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser, hvoraf 1 repræsentant udpeges af Forbrugerrådet Tænk, 1 repræsentant udpeges af Grundejernes Landsorganisation og 2 repræsentanter udpeges af Dansk Ejendomsmæglerforening. Repræsentanterne udpeges for en 3-årig periode med mulighed for genudnævnelse.

Stk. 5. For hvert af de i stk. 4 nævnte repræsentanter udpeges en eller flere suppleanter.

§ 9. Til nævnet er knyttet et sekretariat, der i sin funktion er uafhængigt af de stiftende organisationer. Sekretariatet har til opgave at besvare skriftlige, telefoniske eller personlige henvendelser til nævnet og forberede klagesagerne til behandling i nævnet.

§ 10. Klager, der indgives til nævnet, men som henhører under et andet godkendt privat tvistløsningsorgan, under Nævnenes Hus eller et lovbestemt tvistløsningsorgan omfattet af forbrugerklageloven, videresendes af sekretariatet dertil. Henhører klagen ikke under et tvistløsningsorgan som anført i 1. pkt., kan forbrugeren henvises til at anlægge sag ved de almindelige domstole. Forbrugeren oplyses i så fald om muligheder for retshjælp og fri proces.

§ 11. Inden sagsbehandlingen påbegyndes skal forbrugeren oplyses om, at klagen til enhver tid kan tilbagekaldes, hvorefter sagen afsluttes. Nævnet tilbagebetaler ikke klagegebyret, såfremt forbrugeren tilbagekalder klagen.

§ 12. Parterne skal snarest oplyses skriftligt om, at de ikke er forpligtet til at benytte en advokat eller en juridisk rådgiver, men at de kan søge uafhængig rådgivning eller lade sig repræsentere eller bistå af tredjemand i alle faser af proceduren. Parterne skal derudover vejledes om, at behandlingen ved nævnet ikke udelukker muligheden for en domstolsprøvelse.

§ 13. Sekretariatet videresender forbrugerens klage til den erhvervsdrivende til udtalelse. Når sekretariatet har modtaget svar fra den erhvervsdrivende, forelægges dette for forbrugeren til udtalelse. Sekretariatet sørger for sagens oplysning og fremskaffer af egen drift det fornødne retlige og faktiske grundlag for afgørelsen. Sekretariatet sikrer, at hver af parterne får kendskab til oplysninger fra modparten, som er af betydning for sagens afgørelse, og til eventuelle skriftlige sagkyndige erklæringer indhentet af sekretariatet. Sekretariatet vejleder i fornødent omfang parterne om deres retsstilling.

Stk. 2. Sekretariatet skal fastsætte en rimelig frist for parterne til at afgive de førnævnte udtalelser. En frist skal som minimum være 14 kalenderdage. Fristen regnes fra datoen for sekretariatets fremsendelse af anmodning til parterne om en udtalelse. Hvis den erhvervsdrivende eller forbrugeren ikke er fremkommet med en udtalelse inden fristens udløb, kan sekretariatet afgive sagen til behandling i nævnet, der kan beslutte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Stk. 3. Når alle dokumenter med de relevante oplysninger er modtaget, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer, giver sekretariatet straks parterne meddelelse herom.

Stk. 4. Sekretariatet afslutter sagen, hvis den erhvervsdrivende under sagens forberedelse opfylder forbrugerens krav. Det samme gælder, hvis forbrugeren frafalder sin klage.

Stk. 5. Sekretariatet forelægger sager, der ikke er blevet afsluttet under den forberedende sekretariatsbehandling, for nævnet.

§ 14. For nævnets medlemmer, sekretariat og sagkyndige gælder, at

1) der må ikke modtages instrukser fra nogen af parterne eller disses repræsentanter, og

2) aflønningen skal ske på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren.

Stk. 2. For sekretariatet gælder derudover, at udnævnelsen skal være til et mandat af en varighed, som er tilstrækkelig til at sikre, at sekretariatet handler uafhængigt, og ikke er i fare for at blive afsat uden gyldig grund.

§ 15. Ingen må deltage i behandlingen af en sag, når

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, eller

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Nævnets formand skal omgående underrettes om forhold, der kan være omfattet af stk. 1. Nævnets formand træffer beslutning om, hvorvidt den pågældende kan deltage i behandlingen af sagen.

§ 16. Nævnet træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde ved almindelig stemmeflerhed. Når nævnet træffer afgørelse, skal det bestå af en formand og mindst to medlemmer valgt blandt repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser, således at sidstnævnte er ligeligt repræsenteret. Hvis et nævnsmedlem, der repræsenterer erhvervs- eller forbrugerinteresser, er forhindret i at deltage i et møde, tilfalder dette medlems stemme det andet tilstedeværende nævnsmedlem, der repræsenterer samme interesser.

Stk. 2. En repræsentant for Nævnenes Hus har til enhver tid uden stemmeret adgang til at deltage i nævnets møder.

Stk. 3. Nævnet holder møder efter behov. Der afholdes sædvanligvis 8-10 møder årligt, dog minimum en gang i kvartalet.

Stk. 4. Nævnets forhandlinger er hemmelige.

§ 17. Nævnet træffer afgørelse på det af sekretariatet tilvejebragte grundlag, herunder spørgsmål om betaling af gebyrer og omkostninger, jf. § 26 og § 27.

Stk. 2. Sagkyndige uden stemmeret kan tilkaldes til nævnshandlingen.

Stk. 3. Afgørelsen træffes efter en juridisk og fagmæssig bedømmelse af sagens omstændigheder.

§ 18. Nævnet skal afgøre en klage inden 90 dage fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.

Stk. 2. Nævnet kan i særlige tilfælde forlænge tidsfristerne efter stk. 1. Nævnet skal i disse tilfælde informere parterne om, at tidsfristen forlænges, og samtidig oplyse, hvornår sagen kan forventes henholdsvis afgjort eller afsluttet.

Stk. 3. Nævnet kan i særlige tilfælde udsætte behandlingen af en sag. Nævnet skal i disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes, og, om muligt, hvornår en fortsættelse af sagens behandling kan forventes.

§ 19. Nævnet træffer afgørelse ved kendelse. Afgørelser skal være begrundede og skal udstedes skriftligt på et varigt medie. Det skal fremgå, hvilken formand der har medvirket ved afgørelsen. Der fastsættes en frist på 30 kalenderdage til opfyldelse af afgørelsen.

Stk. 2. Hvis en afgørelse beror på en flertalsbeslutning, skal mindretallet i afgørelsen begrunde sin stilling.

Stk. 3. Hvis klagegebyret skal tilbagebetales, jf. § 26, skal dette fremgå af afgørelsen.

Stk. 4. Såfremt den erhvervsdrivende skal betale et beløb for sagens behandling, jf. § 25 og § 27, skal dette fremgå af afgørelsen.

Stk. 5. Hvis forbrugeren har fået helt eller delvis medhold, skal afgørelsen forkyndes for den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende skal i forbindelse med forkyndelsen have oplysning om, at hvis den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, skal dette skriftligt meddeles tvistløsningsorganet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen. Den erhvervsdrivende skal endvidere have oplyst, at en anmodning om genoptagelse fremsat inden for 30 dage fra forkyndelsen har opsættende virkning, samt at en afgørelse kan tvangsfuldbyrdes, hvis den erhvervsdrivende ikke inden for 30 dage fra forkyndelsen har meddelt, at den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet, eller har søgt sagen genoptaget.

§ 20. Begge parter skal underrettes om muligheden for at indbringe sagen for domstolene samt, hvor det er relevant, vejledes om muligheden for tvangsfuldbyrdelse og om muligheden for genoptagelse. Forbrugeren skal derudover, når det er relevant, oplyses om

1) adgangen til at få Nævnenes Hus til at udtage stævning på forbrugerens vegne samt dække visse omkostninger til en retssag,

2) mulighederne for retshjælp eller dækning af sagsomkostninger gennem eventuel retshjælpsforsikring, og

3) at der kan ske forældelse af kravet, hvis sagen ikke indbringes for domstolene senest et år efter nævnets afgørelse.

§ 21. De stiftende organisationer kan bemyndige formanden til på nævnets vegne at træffe afgørelser i visse klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.

§ 22. Nævnenes Hus kan til enhver tid anmode om at få tilsendt kopi af nævnets afgørelser, herunder dets afvisninger.

§ 23. Nævnets formand kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af

1) lovligt forfald hos en part, som ikke har ytret sig i sagen, eller

2) nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen i nævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen.

Stk. 2. En anmodning fra den erhvervsdrivende om genoptagelse af klagesagen, der er indgivet skriftligt til nævnet inden 30 kalenderdage fra forkyndelsen af afgørelsen, har opsættende virkning. Opfyldelsesfristen i § 19, stk. 1, på 30 kalenderdage regnes herefter fra det tidspunkt, hvor anmodningen om genoptagelse er blevet afvist, eller hvor nævnet har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.

Stk. 3. Anmodninger om genoptagelse, der indgives af den erhvervsdrivende senere end 30 kalenderdage efter forkyndelsen, afvises.

§ 24. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene, jf. dog stk. 2

Stk. 2. Nævnets afgørelse kan tvangsfuldbyrdes i forhold til den erhvervsdrivende efter udløbet af fristen på 30 dage for forkyndelsen eller afvisningen af genoptagelsen, medmindre den erhvervsdrivende forinden har givet skriftlig meddelelse til sekretariatet om, at den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.

Stk. 3. En anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse skal være vedlagt den afgørelse, der danner grundlag for anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og en erklæring fra nævnet om, at den erhvervsdrivende ikke inden for fristen for opfyldelse af afgørelsen eller afvisningen af genoptagelsen har meddelt, at vedkommende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.

§ 25. Ingen af parterne betaler omkostninger ved nævnsbehandlingen til den anden part. Nævnet kan pålægge en erhvervsdrivende helt eller delvist at godtgøre eller afholde udgifter til fx sagkyndige erklæringer, som er nødvendige til sagens behandling.

§ 26. Forbrugeren skal for behandling af en klage betale et gebyr til nævnet. Gebyrets størrelse fremgår af vedtægternes bilag 1.

Stk. 2. Gebyret skal tilbagebetales til forbrugeren, hvis forbrugeren får medhold i klagen, hvis klagen forliges til forbrugerens fordel, eller hvis sagen afvises.

§ 27. Erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift via medlemskab af Dansk Ejendomsmæglerforening, skal betale et gebyr for behandling af sagen, hvis forbrugeren får hel eller delvis medhold i sin klage. Gebyrets størrelse fremgår af vedtægternes bilag 2.

Stk. 2. Gebyret meddeles den erhvervsdrivende ved sagens registrering. Hvis gebyret fastsat i medfør af stk. 1, ikke betales af den erhvervsdrivende, inddrives dette efter gældsinddrivelseslovens §§ 10 og 11, jf. nr. 30 i lovens bilag 1.

Stk. 3. Gebyret fastsættes som standardbeløb.

§ 28. Når nævnet har modtaget en klage via OTB-platformen, underrettes parterne og OTB-platformen om, hvorvidt klagen optages til behandling eller afvises i medfør af forbrugerklagelovens §§ 14, 15 eller 16.

Stk. 2. Såfremt klagen optages til behandling, jf. stk. 1, underrettes parterne samtidig om nævnets procedureregler.

Stk. 3. Når nævnet har påtaget sig at behandle en klage modtaget via OTB-platformen, skal nævnet straks, når sagen er fuldt oplyst, jf. herved forbrugerklagelovens § 18, stk. 2, underrette parterne og OTB-platformen herom.

Stk. 4. Nævnet skal straks efter, at sagen er afsluttet, meddele OTB-platformen om datoen for henholdsvis modtagelsen og afslutningen af klagen såvel som resultatet af behandlingen.

§ 29. Nævnet skal på dets hjemmeside linke til Europa-Kommissionens liste over ATB-instanser, jf. artikel 20, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet, og skal, hvis det er relevant, offentliggøre listen på et varigt medie i tvistløsningsorganets lokaler.

§ 30. Nævnet udarbejder en årsrapport om aktiviteterne i det forløbne år og administrationen i øvrigt. Årsrapporten skal indeholde oplysninger om

1) antallet af modtagne klager og typen af tvister, klagerne har vedrørt,

2) den procentvise andel af sager, der er indstillet, inden der er nået et resultat,

3) den gennemsnitlige sagsbehandlingstid,

4) systematiske eller væsentlige problemer, der forekommer hyppigt og fører til tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Sådanne oplysninger kan være ledsaget af anbefalinger til, hvordan sådanne problemer kan undgås eller løses,

5) antal afviste klager, herunder den procentvise andel af afviste klager i forhold til hver af de afvisningsmuligheder, som tvistløsningsorganet har fået godkendt.

6) andelen af sager, hvor forbrugeren har fået medhold,

7) i hvilket omfang afgørelser efterleves, hvis dette vides, og

8) oplysning om eventuel deltagelse i netværk, som samarbejder om grænseoverskridende tvister, og en vurdering af effektiviteten af dette.

Stk. 2. Nævnet afrapporterer årligt til Nævnenes Hus.

§ 31. Dansk Ejendomsmæglerforening afholder de omkostninger, der er forbundet med nævnets virksomhed, herunder honorar til nævnets formand, aflønning af nævnets sekretariatsansatte, aftalte honorarer til forbrugerorganisationerne for deres deltagelse i nævnet og udgifter til indhentelse af de sagkyndige erklæringer, som nævnet skønner nødvendige til behandling af en sag.

Stk. 2. De stiftende organisationer fastsætter selv honoreringen af deres udpegede nævnsmedlemmer.

§ 32. Nævnet skal oprette og ajourføre en hjemmeside. Hjemmesiden skal på en klar og lettilgængelig måde indeholde følgende oplysninger, der tillige skal gives på varigt medie på forespørgsel, om

1) proceduren for tvistløsningen,

2) navn på nævnet, postadresse og email-adresse,

3) at nævnet er opført på en liste i overensstemmelse med forbrugerklagelovens § 4, stk. 3, og artikel 20 i ATB-direktivet,

4) de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistløsningen, hvordan de er udpeget og for hvor lang tid,

5) eventuelt medlemskab af ATB-instanser, der letter grænseoverskridende tvistbilæggelse,

6) de former for tvister, som nævnet kan behandle, herunder eventuelle værdigrænser,

7) de procedureregler, der gælder for bilæggelse af en tvist, og de kriterier, på grundlag af hvilke nævnet kan afvise at behandle en klage,

8) de sprog, på hvilke en klage kan indgives, og hvorpå behandlingen foregår,

9) eventuelle omkostninger til betaling af sagens behandling, som parterne skal dække,

10) tvistløsningens gennemsnitlige varighed,

11) retsvirkningen af tvistløsningens resultat, herunder i hvilket omfang, det kan tvangsfuldbyrdes,

12) årsrapporter om nævnets virksomhed, og

13) udvalgte afgørelser. Klagers navn skal anonymiseres ved offentliggørelsen. Offentliggørelse skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler.

§ 33. Nævnet offentliggør på hjemmesiden i en særskilt liste navne på de erhvervsdrivende, som ikke efterlever nævnets afgørelser. Oplysninger om en sag kan ikke fremgå af listen på hjemmesiden i mere end 1 år.

Stk. 2. Såfremt en afgørelse er indbragt for retten, kan offentliggørelse efter stk. 1 ikke ske, før endelig afgørelse fra retten foreligger.

Stk. 3. Såfremt der er sket offentliggørelse af navnet på en erhvervsdrivende, og afgørelsen efterfølgende efterleves, skal oplysningerne om den erhvervsdrivende slettes fra listen på hjemmesiden.

§ 34. Enhver kan ved henvendelse til nævnets sekretariat forlange at blive gjort bekendt med nævnets afgørelser, hvis disse kan identificeres. Navne på forbrugerne skal anonymiseres. Videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler. Sekretariatet kan enten ved fotokopi eller elektronisk sende kopi af afgørelser. Sekretariatet kan til dækning af omkostningerne fastsætte et gebyr for udlevering af fotokopier.

§ 35. Til vedtagelse af ændringer af vedtægter kræves enighed mellem de stiftende organisationer. Vedtægtsændringerne skal godkendes af erhvervsministeren.

§ 36. De bag nævnet stående forbrugerorganisationer og brancheorganisationer kan med 1 års varsel opsige aftalen, hvorved nævnet opløses. Organisationerne forpligter sig til at færdigbehandle alle verserende sager, herunder de i opsigelsesperioden indkomne sager. Dansk Ejendomsmæglerforening forpligter sig til at bære omkostningerne herved.

§ 37. Vedtægterne træder i kraft den 1. februar 2016.

Stk. 2. Sagsbehandlingsfristerne i § 6, stk. 4, og § 18, stk. 1, finder kun anvendelse for sager indbragt for nævnet den 1. oktober 2015 eller senere. For sager, der er indbragt inden den 1. oktober 2015, finder de tidligere regler anvendelse.

I dette bilag fastsættes det klagegebyr, som en forbruger skal betale for sagens behandling i nævnet, jf. vedtægternes § 26.

Klagegebyr:  kr. 250,00

I dette bilag fastsættes det standardbeløb, som erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift via medlemskab af Dansk Ejendomsmæglerforening, skal betale for sagens behandling i nævnet, jf. vedtægternes § 27.

Standardbeløb i sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen:  kr. 10.000,00 + moms