Uenighed om overtagelsesdag og dispositionsret
J.nr. 2020-0149. Købers advokat betingede sin godkendelse af handlen af, at overtagelsesdagen blev den 1. oktober 2020, og at køber fik disposition over ejendommen før overtagelsesdagen. Det viste sig, at sælger ikke kunne acceptere den 1. oktober 2020, og at køber heller ikke fik dispositionsret over ejendommen som forventet. Køber krævede derfor erstatning af mægleren.
J.nr. 2020-0149. Køber ønskede en overtagelsesdag pr. 1. oktober 2020, men mægleren udarbejdede en købsaftale med overtagelsesdag den 1. september 2020. Køber underskrev købsaftalen med advokatforbehold, og købers advokat betingede sin godkendelse af, at overtagelsesdagen blev den 1. oktober 2020, og af at køber fik disposition over ejendommen før overtagelsesdagen. Det viste sig, at sælger ikke kunne acceptere den 1. oktober 2020. Købers advokat accepterede handlen alligevel, og handlen blev gennemført. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde garanteret køber, at sælger kunne acceptere en anden overtagelsesdag. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes indklagede, at klager ikke fik disposition over ejendommen så tidligt som forventet. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning.