18. marts 2025
Fejlagtig oplysning om alder på køkken- og badeværelseselementer
J.nr. 2024-0088. Mægleren havde i salgsopstillingen i 2022 oplyst, at køkken- og badeværelseselementer var fra 2019. Det viste sig, at begge dele var fra 1992. Køber krævede derfor erstatning af mægleren.
J.nr. 2024-0088. Nævnet fandt, at mægleren havde givet forkerte oplysninger om alderen på køkken- og badeværelseselementer, og at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at oplysningen stammede fra sælger. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at køber ikke var i god tro. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til køber.