28. juni 2022

Ejendommen var delvist opført af jernbanesveller

J.nr. 2022-0019. Køber købte en ejendom, der fremstod som et murstenshus. Det viste sig, at der mellem mursten og en indervæg af plader var jernbanesveller, som ifølge en rapport fra Teknologisk Institut var sundhedsskadelige. Køber krævede erstatning af mægleren.

J.nr. 2022-0019. Ejendommen fremstod som et murstenshus. Af energimærke, tilstandsrapport og BBR-Meddelelse fremgik ikke oplysninger om jernbanesveller i ejendommens konstruktion. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser af ejendommen, herunder indhente bygningstegninger. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at mægleren havde været i besiddelse af tegningerne før handlens indgåelse. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber.

Klik her for at læse kendelsen