15. juni 2022

Stempelrefusion ved projektsalg

J.nr. 2021-0193. Sælger ejede en stor grund, hvorpå der bl.a. skulle opføres 120 rækkehuse, der skulle udstykkes til hver deres matrikel. Køberne købte et af de projekterede rækkehuse. Køberne opnåede ikke stempelrefusion, idet sælgers pant blev relakseret fra de solgte rækkehuse i takt med salgene. Køberne krævede, at mægleren, der havde stået for berigtigelsen af handlen på sælgers vegne, skulle erstatte det mistede stempelrefusionsbeløb.

J.nr. 2021-0193. Der var i salgsopstillingen en standardklausul om, at der kunne opnås stempelrefusion, men at dette ikke gjaldt ”for pant hvilende på flere ejendomme, hvis den solgte ejendom relakseres fra pantet, eller såfremt det er fraveget særskilt i handlen”. Berigtigende mægler havde ikke udarbejdet salgsopstillingen, og det kunne derfor ikke bebrejdes berigtigende mægler, at der ved udarbejdelse af salgsopstillingen var anvendt en standardformular, der ikke var tilsigtet projektsalg. Nævnet fandt i øvrigt, at køberne ud fra ordlyden af denne klausul ikke berettiget kunne forvente, at stempelrefusion kunne opnås, idet klausulen angav, at der i visse nærmere opregnede tilfælde ikke kunne opnås stempelrefusion. Nævnet kunne herefter ikke pålægge berigtigende mægler at betale erstatning.

Klik her for at læse kendelsen