Handel betinget af købers eget salg
J.nr. 2021-0011. Købsaftalen var betinget af, at køber fik solgt sin egen bolig. I forbindelse med handlen kom køber til at betale 100.000 kr. mere for ejerlejligheden end først aftalt. Køber krævede, at mægleren, som stod for salget til køber, skulle erstatte køber beløbet.
J.nr. 2021-0011. Køber havde underskrevet en købsaftale, betinget af salg af købers egen ejendom. Købers ejendom blev solgt, men før mægleren havde fået meddelelse om frafald af forbeholdet, fremkom nyt og højere bud på ejerlejligheden. Mægleren meddelte, at ejerlejligheden ville blive solgt til den nye køber, hvis ikke køber accepterede at handle på de nye vilkår. Køber forhøjede herefter sit købstilbud. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber, at der derfor ikke var grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til køber.