Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 25-11-2016

Mægleren havde medvirket til at sælge en ejendom, der var berørt af anlægsarbejder i forbindelse med en motorvejsudvidelse. Nævnet måtte afvise at tage stilling til om mægleren havde stillet køberne i udsigt, at der af Vejdirektoratet ville blive opsat hegn/beplantning, når arbejdet var færdigt. (J. nr. 2016-0122)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Mægleren havde i begge de udarbejdede salgsbudgetter medtaget udgiften til fotos, som en udgift for sælger, og sælger var derfor bekendt med denne udgift. Fotografen fakturerede udgiften til fotos direkte over for sælger, men da sælger ikke betalte, indvilgede mægleren i at betale fotografen og således lægge ud for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde lovet sælger, at mægleren endeligt ville afholde udgiften til fotos. Sælger var i formidlingsaftalen blevet oplyst om, at fotografen havde ophavsret til fotos, og at sælger derfor ikke måtte anvende disse fotos hos andre ejendomsmæglere. På den baggrund fandt nævnet ikke, at sælger kunne påberåbe sig, at mægleren ikke havde krav på at få betaling for de udlagte beløb for fotos under henvisning til, at fotos ikke måtte anvendes hos anden mægler. Mægleren havde derfor krav på betaling af fotos hos sælger. (j.nr. 2016-0123)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

På handelstidspunktet var den nyopførte ejendom ikke selvstændigt vurderet. Nævnet fandt, at mægleren derfor var berettiget til i salgsopstillingen at oplyse og medregne et anslået beløb til ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren ikke var pligtig til i salgsopstillingen at medregne 1/6 af den ejendomsskat, som sælger betalte på det samlede grundareal, hvor der var 8 byggeretter. Mægleren havde skønnet ejendomsskatten til 11.000 kr. Mægleren havde i købsaftalen gjort særskilt opmærksom på, at der var tale om et anslået beløb til ejendomsskat, hvorfor køber var bekendt hermed og måtte indrette sig herpå. Da ejendommen stadig ikke var selvstændigt vurderet, kunne nævnet ikke tage stilling til, om mæglerens skøn var rimeligt og lå inden for den difference, som køber måtte være forberedt på. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til, om køber havde krav på godtgørelse. (j.nr. 2016-0132)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Køberne købte en landbrugsejendom, og mægleren var købernes rådgiver i forbindelse med købet. Efter overtagelsen blev ejendommen skattemæssigt omvurderet, hvilket medførte en væsentlig stigning i de årlige ejendomsskatter. Da parterne afgav modstridende oplysninger om, hvorvidt mægleren havde rådgivet køberne om muligheden for omvurdering, måtte nævnet afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde handlet ansvarspådragende. (J.nr. 2016-0049)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt, at der var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Mægleren havde derfor været berettiget til at påbegynde salgsarbejde. Da sælger oplyste, at sælger ønskede, at et andet mæglerfirma skulle stå for salget, var mægleren berettiget til at anse formidlingsaftale for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag i den forbindelse. (j.nr. 2016-0135)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Køberne købte en landejendom gennem mægleren. Efter overtagelsen blev ejendommen skattemæssigt omvurderet, hvilket medførte en væsentlig stigning i de årlige ejendomsskatter. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at indføje oplysning herom i købsaftalen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde lidt et tab. (J.nr. 2016-0050)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Sælger af en ejendom gav et afslag i købesummen til køber for udgifter til et fliseprojekt i den grundejerforening, hvori ejendommen var beliggende. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren før handlens indgåelse havde et sådant kendskab til projektet, at mægleren burde og kunne have indhentet yderligere oplysninger om projektet og have videregivet disse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren som følge heraf skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0094)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren havde udleveret et forkert energimærke. Nævnet fandt endvidere, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren oplyste et fejlagtigt areal på ejendommen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. Det viste sig, at det selskab, der i købsaftalen var anført som sælger af ejendommen, ikke ejede ejendommen. I skødet blev denne fejl rettet, således at handlen kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god skik ved alene at oplyse køber om, at der var en fejl i sælgers cvr.nr., men ikke om, at der var fejl i selskabsnavnet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber havde lidt noget tab herved, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilkende køber en erstatning. (j.nr. 2016-0097)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt, at køber af en ejerlejlighed, inden handlen var endelig, havde modtaget de korrekte oplysninger om et fælleslån, som køber skulle overtage. Køber havde endvidere modtaget kompensation herfor. Nævnet fandt derfor ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køber. (J. nr. 2016-0100)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Det fremgik af korrespondance mellem mægleren og sælgers datter, at sælgers datter havde godkendt indholdet i salgsopstillingen, herunder oplysning om, at der var gulvvarme i badeværelset på 1. sal. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at oplysningen om gulvvarme var fejlagtig. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0106)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

I sælgers ejerforening var det ifølge vedtægten forbudt at holde hund, dog kunne bestyrelsen i ganske særlige tilfælde dispensere herfra. Køber betingede handlen af, at køber kunne holde hund, men ejerforeningen gav ikke dispensation, og handlen blev derfor ikke gennemført. Sælgers ejerlejlighed var dermed ikke solgt, og i den situation havde mægleren ikke krav på vederlag, men måtte arbejde videre for et endeligt salg. Hertil kom, at der i formidlingsaftalen var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mellem sælger og mægler var blevet indgået aftale om, at mægleren alligevel skulle have betaling for den ikke gennemførte handel. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på 46.000 kr. for den ikke gennemførte handel. (j.nr. 2016-0052)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren fremskaffede købstilbud på udbudsprisen 9. juni 2016 og forelagde dette for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger før dette tidspunkt havde opsagt formidlingsaftalen, eller godtgjort, at sælgers søster havde fuldmagt fra sælger til at opsige aftalen, idet en fuldmagt fra 1991 var begrænset til de tilfælde, hvor sælger ikke selv kunne agere grundet tidsfaktorer og geografiske afstand. Dette var efter nævnets opfattelse ikke tilfældet i sagen. Nævnet fandt, at mægleren derfor først den 10. juni 2016 modtog skriftlig opsigelse fra sælger, og mægleren kunne derfor henholde sig til formidlingsaftalens bestemmelse om, at sælgers undladelse af at acceptere et købstilbud på udbudsprisen eller den tilladte maksimalpris, udløste krav på fuldt vederlag. Nævnet godkendte derfor mæglerens krav på betaling af 61.500 kr. (j.nr. 2016-0109)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde opkrævet sælger for udlæg, som ikke kunne dokumenteres afholdt. Nævnet fandt, at en rabat, mægleren havde stillet sælger i udsigt, var knyttet til en bestemt købsaftale, som ikke blev gennemført. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at yde rabatten til sælger. Nævnet fandt, at der var indgået aftale om berigtigelse mellem sælger og mægler og fandt ikke anledning til at nedsætte det af mægleren krævede vederlag herfor. (J. nr. 2016-0061)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke før købsaftalens underskrivelse at have undersøgt gælden på et tinglyst ejerpantebrev. Mægleren havde dermed ikke undersøgt, om handlen hang sammen. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2016-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren udbød en ejendom til salg som en beboelsesejendom, selvom det af ejendommens dokumenter fremgik, at 170 m2 var erhvervsareal og kun 37 m2 var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren havde givet fejlagtige oplysninger til køber og dermed handlet ansvarspådragende. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til køber for afholdt udgift til opmagasinering. (J. nr. 2016-0071)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Efter indgåelsen af en handel om en andelslejlighed blev det på en generalforsamling i andelsboligforeningen vedtaget at nedskrive andelskronen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at rådgive sælger om, at der skulle udarbejdes ny aftale på reduceret pris. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til sælger. ( J. nr. 2016-0022)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde i salgsopstilling angivet boligarealet for en ideel anpart til 100 m2, hvilket fremgik af BBR-ejermeddelelse og samejeoverenskomst. Nævnet fandt, at mægleren ved sin besigtigelse af den ideelle anpart burde have indset, at BBR-ejermeddelelsens oplysninger om boligareal ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik, ved ikke at undersøge forholdet nærmere, men måtte afvise at tage stilling til, om køber henset til de fejlagtige oplysninger om boligarealet havde betalt for meget for den ideelle anpart. (j.nr. 2016-0028)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på 3.570.000 kr., som sælger ikke ønskede at acceptere. Efter udløbet af formidlingsaftalen med mægleren, indgik sælger en formidlingsaftale med en anden mægler (mægler B). Sælger solgte via mægler B ejendommen for 3.570.000 kr. til de købere, der også i mæglerens aftaleperiode havde afgivet købstilbud på denne pris. Salget skete ca. 2 ½ uge efter det første købstilbud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler B havde udført sædvanligt salgsarbejde, idet det bl.a. ikke kunne dokumenteres, at mægler B havde annonceret ejendommen til salg. Sælger havde da også betalte et reduceret vederlag på ca. 12.000 kr. til mægler B for salget. Nævnet fandt dermed, at købsaftalen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2016-0074)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke i en underskudshandel at betinge handlen af sælgers panthaveres godkendelse af handlen og ved ikke at advare sælger om ikke at udlevere nøglen til køber, når betingelserne for nøgleudlevering ikke var opfyldt. Køber havde således hverken deponeret restkøbesummen, signeret skødet eller tegnet forsikring for ejendommen. Sælgers panthavere havde endvidere ikke godkendt handlen endeligt. Nævnet fandt herefter, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger måtte afholde ekstra udgifter til advokat for at få varetaget sine interesser i handlen, og fandt at mægleren derfor skulle erstatte sælgers ekstra udgifter til advokat. (j.nr. 2016-0039)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at det hørte til mæglerens pligter at sikre sig, at ejendomme, som mægleren havde til salg, blev annonceret korrekt, herunder annonceret med den til enhver tid aftalte udbudspris. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i en periode på ca. 5 måneder at annoncere ejendommen til en pris, der var højere end aftalt med sælger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det var denne fejlannoncering, der havde bevirket, at ejendommen ikke var blevet solgt i perioden, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det mangelfulde arbejde. (j.nr. 2016-0085)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået