Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Grundejerforening og parcelforening var endnu ikke stiftet, hvorfor mægleren i salgsopstillingen oplyste en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren havde været berettiget til at foretage et skøn, og mægleren havde da også til køber oplyst, at der var tale om et skønnet beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved foretagelsen af skønnet havde tilsidesat sine pligter eller god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse og udlevere bilag om, at der ud over en grundejerforening også skulle stiftes en parcelforening. (j.nr. 2017-0207)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

En interesseret køber havde oplyst at være ”indstillet” på at ville købe sælgers ejerlejlighed til udbudsprisen, under forudsætning af en bestemt overtagelsesdag og af, at der var enighed om indholdet af en købsaftale. Mægleren udarbejdede ikke købsaftale, men forelagde telefonisk tilbuddet for sælger. Allerede fordi, der ikke forelå et endeligt købstilbud, hvoraf fremgik alle vilkår for en handel, og som var underskrevet af køber, fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til vederlag, på grund af misligholdelse fra sælger. (j.nr. 2017-0158)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling af et krævet beløb på 5.000 kr., som var en del af vederlaget – bl.a. for vurdering af ejendommen uanset at den kontantpris, som fremgik af formidlingsaftalen, ikke blev opnået. Det var oplyst, at tilstandsrapporten var bestilt og betalt af sælger. Mægleren sås ikke at have krævet betaling herfor. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved, at mægleren havde medtaget en anslået udgift til tilstandsrapport i salgsprovenuberegningen. Mægleren havde løbende rykket for refusionsopgørelse, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med afregning af deponering. (j.nr. 2017-0163)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et højere bud og på andre vilkår. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at tale usandt om årsagen til, at sælger valgte den anden køber. (j.nr. 2017-0175)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt mægleren havde oplyst sælger om, at det var muligt at gøre indgåelse af formidlingsaftalen betinget af sælgers køb af anden ejendom. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde krav på vederlag, efter at sælgers advokat ikke kunne godkende sælgers køb af anden ejendom. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet forkerte oplysninger om størrelsen på den ejendom, som sælger var interesseret i at købe. (j.nr. 2017-0136)                    

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat lovregler og god ejendomsmæglerskik ved ikke at have indhentet ejerlejlighedsskema forud for handlen, eller indføje et forbehold for ejerlejlighedsskemaet i købsaftalen. Der var i købsaftalen taget forbehold for købers advokats godkendelse. Køberne fik udleveret ejerlejlighedsskemaet, inden fristen for advokatforbeholdet var udløbet, og dermed inden handlen var endelig. Af skemaet fremgik, at fællesudgifterne var højere end oplyst i salgsopstillingen, men køberne valgte at gennemføre handlen uanset deres kendskab til fællesudgifternes rette størrelse. Nævnet fandt, at den oprindeligt foretagne, men senere korrigerede beregning af ejerudgifterne herefter ikke kunne anses for at være sket til skade for forbrugeren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne. (j.nr. 2017-0120)

                           

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der ved lejligheden var privat p-plads, hvilket ikke var korrekt. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Købet var betinget af købers advokats godkendelse. Købers advokat spurgte til fordelingen af p-pladser og fik af mægleren oplyst, at der var tale om en række parkeringspladser til fælles brug for beboerne i ejerforeningen, og at der således ikke var eksklusiv brugsret til en bestemt parkeringsplads. Dermed var køber forud for handlens godkendelse bekendt med de faktiske forhold vedrørende parkeringspladserne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede et erstatningsansvar.  (j.nr. 2017-0149)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Sælger havde underskrevet opsigelse af formidlingsaftale, hvorfor nævnet måtte lægge til grund, at det var sælger, der havde opsagt formidlingsaftalen. Mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0168)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt salgsarbejde, idet mægleren ikke var til at få fat i, og idet aftalerne om annoncering af ejendommen, herunder anvendelse af fotografier, ikke blev overholdt af mægleren. Hertil kom, at mægleren i strid med lovgivningen havde annonceret ejendommen, uden at der forelå et gyldigt energimærke. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle fortabe sit krav på betaling af markedsføring. (j.nr. 2017-0108)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-01-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et almindeligt og tilstrækkeligt salgsarbejde, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit salgsvederlag eller markedsføringsvederlag. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt der i købsaftalen skulle indsættes et forbehold for sælgers advokats godkendelse af handlen. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til dette klagepunkt. (j.nr. 2017-0194)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i kommune- og råstofplan var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

 

Køberne af en ejendom havde indgået aftale om køberrådgivning med en ejendomsmægler. I forbindelse med købet havde sælgers ejendomsmægler ikke oplyst køberne om, at en mark, der lå op til den købte ejendom, ifølge kommune- og råstofplan var udlagt til råstofindvinding. Nævnet fandt, at det hørte til sælgermæglerens pligter at oplyse køberne om væsentlige forhold i planer for området, som påvirker eller vil påvirke den solgte ejendom. Nævnet fandt, at køberrådgiveren ikke havde haft pligt til selv at indhente planerne og gennemgå disse, men var berettiget til at gå ud fra, at sælgermægleren havde opfyldt sine pligter i den forbindelse. Hertil kom, at der ikke i køberrådgivningsaftalen indgået mellem køberne og køberrådgiveren var indgået aftale om, at køberrådgiveren selv skulle indhente oplysninger om ejendommen, men alene gennemgå handlens dokumenter. (j.nr. 2017-0152)


Læs hele kendelsen her

 

Dato: 02-01-2018

I sælgers ejerlejlighed var tinglyst en servitut om kommunens krav på tilbagebetaling af byfornyelsesstøtte, hvis ejerlejligheden blev solgt til en salgspris, der oversteg et vist beløb. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved at undlade at advare sælger om, at købers ønske om en højere salgspris mod sælgers indfrielse af fælleslån, kunne udløse kommunens krav om tilbagebetaling. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren skulle erstatte sælger det beløb, som sælger havde modtaget i byfornyelsesstøtte og som krævedes tilbagebetalt af kommunen. Et mindretal i nævnet fandt, at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til berettigelsen af kommunens krav og stemte derfor for afvisning af sagen. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Køberne havde i forbindelse med handlen fået udleveret gyldig tilstandsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring. Det viste sig efter klagernes overtagelse af ejendommen, at der var væsentlige fejl og mangler på ejendommen, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at udlevere forældede tilstandsrapporter til køberne. Nævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med de væsentlige fejl og mangler, der var på ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0161)


Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren stod for salget af en ejerlejlighed i en ejerforening, der havde modtaget byfornyelsesstøtte fra kommunen. Byfornyelsesarbejdet var ikke færdigt, da ejerlejligheden blev solgt, og der var derfor ikke tinglyst servitut om kommunens tilbagebetalingskrav ved salg og skæringsdag herfor. Mægleren var dog bekendt med, at kommunen havde ydet tilskud til byfornyelse. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt hos kommunen, om et salg på de aftalte vilkår ville udløse krav om tilbagebetaling, og i givet fald have medregnet beløbet hertil i salgsprovenuberegningen. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om mægleren, hvis han havde kontaktet kommunen, kunne have fået oplyst en skæringsdag og ville have fået oplyst, at der var et tilbagebetalingskrav. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. (j.nr. 2017-0109)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægler opsagde formidlingsaftalen indgået med sælger, og krævede ikke betaling af noget vederlag af sælger. Opsigelsen var i overensstemmelse med formidlingsaftalens og med lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser. Herefter, og da nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0173)


Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at skabe indtegnet på plantegningen medfulgte i handlen, når der ikke var tale om indbyggede skabe, og når skabene ikke var nævnt i købsaftalen og salgsopstilling som ”medfølgende løsøre”. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Nævnet fandt videre, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at hylder og arbejdsbord i et værkstedsrum medfulgte i handlen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren som var sælgers rådgiver i handlen, ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at varetage sælgers interesser i forbindelse med tvisten mellem køberne og sælger. (j.nr. 2017-0117)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger havde udbygget sin ejendom, og ejendommen var endnu ikke blevet vurderet med det større boligareal. I salgsopstillingen oplyste mægleren ejendomsværdiskatten på basis af den ejendomsvurdering, som forelå på handelstidspunktet. Mægleren havde derfor ikke i salgsopstillingen medregnet en for lav ejendomsværdiskat, idet denne var korrekt på dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne efter § 47 i lov om formidling af fast ejendom. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke havde pligt til at beregne en ny mulig skat. Nævnet fandt videre, at mægleren ved at indsætte en klausul om en mulig stigning i ejendomsværdiskatten havde opfyldt sin oplysningspligt, og at mægleren derfor ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Selvom der ikke var blevet annonceret som aftalt, havde mægleren krav på betaling af det fulde beløb til annoncering, idet der var indgået aftale om fuld betaling ved salg af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2017-0131)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at en anden interesseret køber havde afgivet et købstilbud på sælgers ejendom, før sælger havde solgt til anden side. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ejendommen kunne have været solgt på et tidligere tidspunkt eller til en højere pris. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælger eller grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion. (J. nr. 2017-0141)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået