Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at skabe indtegnet på plantegningen medfulgte i handlen, når der ikke var tale om indbyggede skabe, og når skabene ikke var nævnt i købsaftalen og salgsopstilling som ”medfølgende løsøre”. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Nævnet fandt videre, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at hylder og arbejdsbord i et værkstedsrum medfulgte i handlen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren som var sælgers rådgiver i handlen, ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at varetage sælgers interesser i forbindelse med tvisten mellem køberne og sælger. (j.nr. 2017-0117)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger havde udbygget sin ejendom, og ejendommen var endnu ikke blevet vurderet med det større boligareal. I salgsopstillingen oplyste mægleren ejendomsværdiskatten på basis af den ejendomsvurdering, som forelå på handelstidspunktet. Mægleren havde derfor ikke i salgsopstillingen medregnet en for lav ejendomsværdiskat, idet denne var korrekt på dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne efter § 47 i lov om formidling af fast ejendom. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke havde pligt til at beregne en ny mulig skat. Nævnet fandt videre, at mægleren ved at indsætte en klausul om en mulig stigning i ejendomsværdiskatten havde opfyldt sin oplysningspligt, og at mægleren derfor ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Selvom der ikke var blevet annonceret som aftalt, havde mægleren krav på betaling af det fulde beløb til annoncering, idet der var indgået aftale om fuld betaling ved salg af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2017-0131)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at en anden interesseret køber havde afgivet et købstilbud på sælgers ejendom, før sælger havde solgt til anden side. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ejendommen kunne have været solgt på et tidligere tidspunkt eller til en højere pris. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælger eller grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion. (J. nr. 2017-0141)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0143)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i kommune- og råstofplan var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-12-2017

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde truet eller tvunget sælger til at opsige formidlingsaftale og rådgivningsaftale. Nævnet fandt, at mægleren alene havde krav på et rimeligt vederlag i forbindelse med opsigelse af formidlingsaftalen, idet denne var resultatafhængig. Mæglerens krav blev derfor nedsat til et vederlag, der var rimeligt i forhold til det udførte mæglerarbejde. I rådgivningsaftalen var det aftalt, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af fuldt rådgivningshonorar. Nævnet tilsidesatte denne aftale under henvisning til aftalelovens § 36 og nedsatte honoraret til et rimeligt vederlag i forhold til de udførte rådgivningsopgaver. (j.nr. 2017-0102)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0100)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

 

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0115)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0123)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at grunden ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0130)


Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2017

Køberne af en landejendom var blevet stillet i udsigt, at løsøre i en udbygning ville følge med i handlen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indføje klausul herom i købsaftalen mellem køberne og sælger. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt mellem køber og sælger. Nævnet afviste derfor at tage stilling til, om mægleren skulle erstatte køberne et beløb for manglende indbo.(J. nr. 2017-0088)


Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2017

Sælger havde i formidlingsaftalen givet mægleren fuldmagt til at indhente tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved at indhente disse straks efter formidlingssaftalens indgåelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et normalt salgsarbejde. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren skulle have oplyst til sælger, at ejendommen var solgt, og at sælger skulle tømme huset. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til rapporterne, energimærket og sælgers liggeomkostninger i ejendommen, efter at sælger var flyttet i en lejebolig. (j.nr. 2017-0122)


Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2017

En interesseret køber bød på ejendommen og forhandlede pris med sælger. Sælger accepterede prisen, men tog forbehold for en fremvisning af ejendommen til en anden køber. Den anden køber afgav også købstilbud. Sælger ønskede ikke at afholde en budrunde. Nævnet fandt, at mægleren i forløbet havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved at bede de 2 interesserede købere om at afgive deres bedste bud og forelægge disse bud for sælger og ved at nægte at informere køber om størrelsen på den anden købers tilbud. (j.nr. 2017-0139)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren og sælgerne afholdt flere møder, idet mægleren ønskede at sælge sælgernes ejendom, der var til salg hos en anden ejendomsmægler. Sælgerne udleverede materiale om ejendommen til mægleren og drøftede pris og vilkår. Sælgerne valgte dog at lade den ejendomsmægler, der hidtil havde stået for salget, fortsætte hermed. Mægleren henvendte sig igen til klagerne og deres ejendomsmægler, idet mægleren nu var rådgiver for nogle interesserede købere. I den forbindelse deltog mægleren i en længere prisforhandling med sælgerne/sælgernes ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat sine pligter ifølge bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning til ikke at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som rådgiveren måtte blive bekendt med som led i den ydede rådgivning. (j.nr. 2017-0103)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Køberne havde afgivet et købstilbud på en ejerlejlighed, og der var aftalt tidspunkt for underskriftmøde. Nævnet fandt ikke, at køberne var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale mellem køberne og sælger herom. Inden underskriftmødet viste der sig en yderligere interesseret køber til ejerlejligheden. Køberne og den anden interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0119)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde kunnet indgå en formidlingsaftale for en periode af 12 måneder. Mægleren havde ikke gjort krav på betaling af vederlag. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde forhindret sælger i at udleje ejendommen, og nævnet fandt som følge heraf ikke, at mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0124)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Det fremgik af købsaftalen, at køber skulle overtage ejendommen som den ”er og forefindes” og overtage indbo vederlagsfrit. På overtagelsesdagen havde sælger ryddet ejendommen for indbo. Nævnet fandt det ikke godtgjort at det manglende løsøre kunne bebrejdes mægleren og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte køber noget beløb.(J. nr. 2017-0138)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde gennemgået købsaftalen med sælger eller udtalt til sælger, at det ikke var nødvendigt at læse købsaftalen før underskrivelse. Nævnet fandt det videre ikke godtgjort, at mægleren havde presset sælger til at underskrive købsaftalen, hvor køber havde tilbudt en pris under udbudsprisen. Sælger havde fravalgt at bruge huseftersynsordningen. Mægleren havde rådgivet sælger korrekt ved at oplyse, at det ikke var muligt at gøre en ansvarsfraskrivelse gældende over for køber. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion eller erstatningsansvar. At mægleren efter handlen havde lukket sig ind i sælgers ejerlejlighed uden aftale med lejer, kunne heller ikke medføre en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0070)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren havde i købsaftalen indsat en klausul, hvoraf det fremgik, at køberne fik disposition over ejendommen ca. den 1. juni, og at køberne selv skulle rydde ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren burde have indsat en bestemt dato. Nævnet fandt endvidere, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Køberne fik først disposition over ejendommen den 25. juni, og køberne og sælger indgik aftale om, at køberne over refusionsopgørelsen fik en kompensation på 25.000 kr. som følge heraf. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for, at mægleren tillige skulle betale erstatning til køberne. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved efter den 25. juni uden aftale med køberne at fortælle sælger og sælgers flyttefolk, hvor nøglen til ejendommen kunne findes og ved selv at benytte nøglen for at hjælpe med at rydde ejendommen. At sælger stadig havde indbo på ejendommen, som sælger ønskede at hente, ændrede ikke herved (j.nr. 2017-0144)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået