Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde i en handel anvendt et tilbud på ejerskifteforsikring, hvor præmien udgjorde ca. 31.000 kr. Mægleren var bekendt med, at andre tilsvarende ejendomme i bebyggelsen i de seneste 18 måneder forud for handlen med sælgers ejendom havde fået tilbudt ejerskifteforsikringer hos samme forsikringsselskab med præmier på mellem 9.000 og 19.000 kr. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren burde have gjort sælger opmærksom på, at der var tale om en usædvanlig høj præmie. Nævnet fandt endvidere, at mægleren burde have drøftet med sælger, hvis interesser mægleren skulle varetage, om der skulle indhentes andre tilbud. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade dette. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at have oplyst til sælger, at mægleren havde indhentet 2 ejerskifteforsikringstilbud, når dette ikke var tilfældet. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde arbejde. (J.nr. 2016-0041)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført arbejde svarende til det krævede beløb. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren til nogle interessere købere havde oplyst, at ejendommen kunne købes til en pris, som lå under salgsprisen. (j.nr. 2016-0059)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde indhentet BBR-Meddelelse, der bl.a. indeholdt et luftfoto med påførte skellinjer. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgangen af BBR, herunder luftfotoet, burde have set, at der tilsyneladende var bygninger, der var placeret ind over skel, og dermed delvist på nabogrunden. Nævnet fandt, at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser af ejendommens skelforhold og oplyst køber herom. Nævnet fandt, at indklagedes mangelfulde mæglerarbejde havde påført køber tab, som mægleren skulle erstatte. (j.nr. 2016-0067)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Der var i formidlingsaftalen indgået aftale om ”betaling efter regning”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at der alligevel var aftalt ”solgt eller gratis” med undtagelse af betaling for annoncer. Nævnet fandt, at det ville være urimeligt at gøre aftalens betalingsbestemmelse gældende efter sit indhold og nedsatte derfor skønsmæssigt mæglerens krav. (j.nr. 2015-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var omfangsdræn på ejendommen, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Mægleren burde på baggrund af tilstandsrapportens oplysninger have indset, at oplysningen i salgsopstillingen ikke var korrekt. Nævnet fandt, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger blev mødt med erstatningskrav fra køber. Nævnet fandt dermed, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne, da en retssag mellem køber og sælger ikke var afsluttet, ikke tage stilling til, i hvilket omfang sælger måtte have lidt et tab. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til erstatningens størrelse. Sagen kan genoptages, når sælgers tab er blevet fastslået. (j.nr. 2016-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen var berettiget til at fradrage udgift til vand i ejerudgiften. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde givet korrekte og tilstrækkelige oplysninger herom til køber af ejerlejligheden. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2016-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

I forbindelse med overtagelse af en ejerlejlighed blev det konstateret, at flere hårde hvidevarer var defekte. Et kælderrum blev endvidere først stillet til købers rådighed ca. 5 måneder efter overtagelsen. Nævnet fandt ikke, at forholdene kunne bebrejdes mægleren, men at tvist herom var mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, idet mægleren havde vedlagt købsaftalen en forkert salgsopstilling. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber, idet nævnet ikke fandt, at køber var i god tro. (j.nr. 2016-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at oplyse køberne af en byggegrund om, at kommunen havde fastsat en maksimalpris for grunden, at købesummen indeholdt købernes betaling af mæglerens vederlag, at sælger af byggegrunden allerede havde opnået delvis refusion for jordbundsforhold, således at køberne ikke ville kunne opnå en sådan, og at kommunen skulle godkende købsaftalen. Nævnet fandt ikke, at køber havde lidt tab udover beløb, som mægleren allerede havde betalt til køber, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning. (j.nr. 2016-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et tilstrækkeligt salgsarbejde. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2016-0032)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Sælger indgik efter formidlingsaftalens udløb en handel med en lejer, som boede på ejendommen i mæglerens formidlingsaftaleperiode. Mægleren gjorde krav på vederlag. Nævnet fandt ikke, at det var på baggrund af mæglerens indsats, at ejendommen var blevet solgt til lejerne, og nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde krav på vederlag.(j.nr. 2015-0194)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde korrekt oplyst den aktuelle ejendomsværdiskat i salgsopstillingen, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse i februar 2014, hvoraf fremgik, at der var registreret et samlet boligareal i ejendommen på 255 m². Sælger havde imidlertid inddraget en tidligere garage til boligareal, således at det samlede boligareal nu udgjorde 305 m². I købsaftalen blev der derfor indføjet en klausul om, at køber måtte forvente, at ejendomsværdiskatten ville stige som følge af ændringen af det registrerede boligareal i BBR fra 255 m² til 305 m². Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren vidste eller burde have vidst, at ejendomsværdiskatten ikke var beregnet på baggrund af det registrerede areal på 255 m2, men derimod var beregnet på baggrund af et tidligere mindre boligareal i ejendommen på 205 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0033)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af sælgers oplysning om, at de overvejede at købe nabogrunden og derfor ikke var sikre på, at de ville sælge deres ejendom alligevel, var berettiget til at anse formidlingsaftalen som opsagt af sælger. Det var i formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på betaling for 4 nærmere angivne ydelser samt ½ vederlag. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for de 4 nærmere angivne ydelser, og fandt videre, at ½ vederlag var rimeligt for det frem til opsigelsen udførte mæglerarbejde Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2015-0200)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Efter formidlingsaftalens udløb havde mægleren fået kontakt til de senere købere. Sælger indgik i forhandlinger med køberne via mægleren, men endte med at afbryde samarbejdet med mægleren. Ca. 1 uge senere indgik sælger en aftale med en advokat om at gennemføre handlen med køberne. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag ved salget til de købere, mægleren havde fremskaffet, og som sælger endte med at sælge ejendommen til. (j.nr. 2016-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at modtage deponering fra en interesseret køber i et projektsalg, lang tid før køber havde underskrevet købsaftale. Mægleren havde endvidere groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at forelægge købers købstilbud for sælger. Sælger havde derfor aldrig accepteret købsaftalen, men i stedet solgt ejerlejligheden til en anden køber. Mægleren havde således uberettiget haft deponeringsbeløbet på 70.000 kr. stående hos sig i ca. 9 måneder. Mægleren blev pålagt at betale morarenter af deponeringsbeløbet til køber. (j.nr. 2016-0037)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde begået flere fejl i forbindelse med salgsarbejdet, men nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers ejendom ikke var blevet solgt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til fotopakke og tilstandsrapport. (J. nr. 2016-0018)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Det fremgik af den til købsaftalen hørende salgsopstilling, at der i kommunens spildevandsplan var vedtagelser, der ville ændre ejendommens afløbsforhold. Efter  overtagelse af ejendommen modtog køber meddelelse fra kommunen om, at sælger af ejendommen havde modtaget flere påbud om forbedret spildevandsrensning, uden at sælger havde fået foretaget forbedring af dette. Nævnet fandt, at mægleren henset til de oplysninger, mægleren havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse, havde opfyldt sin oplysningspligt. (j.nr. 2016-0047)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren, der repræsenterede sælger, havde varetaget købers interesser i stedet for sælgers vedrørende salgspris og dispositionsdag. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller at reducere sit vederlag. (j.nr. 2016-0025)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt, at sælger af et fritidshus beliggende i en haveforening vidste eller burde vide, at husets udbudspris var fastsat efter, at sælger betalte et depositum til haveforeningen. Endvidere fremgik det af købsaftalen, men sælger valgte alligevel at sælge. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til sælger. (J. nr. 2016-0048)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt det ikke af sælger godtgjort, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger.
(J. nr. 2016-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-06-2016

Der var ikke indgået en skriftlig formidlingsaftale mellem sælger og mægler, hvilket var i strid med god ejendomsmæglerskik. Der var imidlertid udarbejdet formidlingsaftale og salgsbudget tilrettet efter aftale mellem parterne og sendt til sælger, og sælger havde erklæret at ville underskrive denne. Der var endvidere indgået aftale om mæglerens iværksættelse af salgsarbejde, herunder fotografering af lejligheden og åbent hus arrangement. På den baggrund fandt nævnet, at der var indgået en aftale mellem sælger og mægleren om salg af lejligheden, og nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på vederlag ved sælgers opsigelse af aftalen. (j.nr. 2016-0011)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået