Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren efter ca. 14 dage. Nævnet fandt, at sælgers opsigelse kunne bebrejdes mægleren. Nævnet fandt derfor, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (J. nr. 2016-0111)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i begge de udarbejdede salgsbudgetter medtaget udgiften til fotos, som en udgift for sælger, og sælger var derfor bekendt med denne udgift. Fotografen fakturerede udgiften til fotos direkte over for sælger, men da sælger ikke betalte, indvilgede mægleren i at betale fotografen og således lægge ud for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde lovet sælger, at mægleren endeligt ville afholde udgiften til fotos. Sælger var i formidlingsaftalen blevet oplyst om, at fotografen havde ophavsret til fotos, og at sælger derfor ikke måtte anvende disse fotos hos andre ejendomsmæglere. På den baggrund fandt nævnet ikke, at sælger kunne påberåbe sig, at mægleren ikke havde krav på at få betaling for de udlagte beløb for fotos under henvisning til, at fotos ikke måtte anvendes hos anden mægler. Mægleren havde derfor krav på betaling af fotos hos sælger. (j.nr. 2016-0123)

Læs hele kendelsen her

Køberne købte en landbrugsejendom, og mægleren var købernes rådgiver i forbindelse med købet. Efter overtagelsen blev ejendommen skattemæssigt omvurderet, hvilket medførte en væsentlig stigning i de årlige ejendomsskatter. Da parterne afgav modstridende oplysninger om, hvorvidt mægleren havde rådgivet køberne om muligheden for omvurdering, måtte nævnet afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde handlet ansvarspådragende. (J.nr. 2016-0049)

Læs hele kendelsen her

På handelstidspunktet var den nyopførte ejendom ikke selvstændigt vurderet. Nævnet fandt, at mægleren derfor var berettiget til i salgsopstillingen at oplyse og medregne et anslået beløb til ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren ikke var pligtig til i salgsopstillingen at medregne 1/6 af den ejendomsskat, som sælger betalte på det samlede grundareal, hvor der var 8 byggeretter. Mægleren havde skønnet ejendomsskatten til 11.000 kr. Mægleren havde i købsaftalen gjort særskilt opmærksom på, at der var tale om et anslået beløb til ejendomsskat, hvorfor køber var bekendt hermed og måtte indrette sig herpå. Da ejendommen stadig ikke var selvstændigt vurderet, kunne nævnet ikke tage stilling til, om mæglerens skøn var rimeligt og lå inden for den difference, som køber måtte være forberedt på. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til, om køber havde krav på godtgørelse. (j.nr. 2016-0132)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at der var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Mægleren havde derfor været berettiget til at påbegynde salgsarbejde. Da sælger oplyste, at sælger ønskede, at et andet mæglerfirma skulle stå for salget, var mægleren berettiget til at anse formidlingsaftale for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag i den forbindelse. (j.nr. 2016-0135)

Læs hele kendelsen her

Køberne købte en landejendom gennem mægleren. Efter overtagelsen blev ejendommen skattemæssigt omvurderet, hvilket medførte en væsentlig stigning i de årlige ejendomsskatter. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at indføje oplysning herom i købsaftalen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde lidt et tab. (J.nr. 2016-0050)

Læs hele kendelsen her

Sælger af en ejendom gav et afslag i købesummen til køber for udgifter til et fliseprojekt i den grundejerforening, hvori ejendommen var beliggende. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren før handlens indgåelse havde et sådant kendskab til projektet, at mægleren burde og kunne have indhentet yderligere oplysninger om projektet og have videregivet disse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren som følge heraf skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0094)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren havde udleveret et forkert energimærke. Nævnet fandt endvidere, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren oplyste et fejlagtigt areal på ejendommen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. Det viste sig, at det selskab, der i købsaftalen var anført som sælger af ejendommen, ikke ejede ejendommen. I skødet blev denne fejl rettet, således at handlen kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god skik ved alene at oplyse køber om, at der var en fejl i sælgers cvr.nr., men ikke om, at der var fejl i selskabsnavnet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber havde lidt noget tab herved, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilkende køber en erstatning. (j.nr. 2016-0097)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at køber af en ejerlejlighed, inden handlen var endelig, havde modtaget de korrekte oplysninger om et fælleslån, som køber skulle overtage. Køber havde endvidere modtaget kompensation herfor. Nævnet fandt derfor ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køber. (J. nr. 2016-0100)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde haft pligt til at fraråde sælger at sælge ejerlejligheden, før denne havde været annonceret, og at mægleren ikke havde haft pligt til at fraråde sælger at acceptere en pris, der var lavere end udbudsprisen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var nær ven med køber. Der bestod således ikke for mægleren en væsentlig personlig interesse i, at sælger solgte til denne køber, som mægleren skulle have oplyst sælger om. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik i forbindelse med sælgers salg af sin ejerlejlighed, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit vederlag. (j.nr. 2016-0114)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde medvirket til at sælge en ejendom, der var berørt af anlægsarbejder i forbindelse med en motorvejsudvidelse. Nævnet måtte afvise at tage stilling til om mægleren havde stillet køberne i udsigt, at der af Vejdirektoratet ville blive opsat hegn/beplantning, når arbejdet var færdigt. (J. nr. 2016-0122)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke før købsaftalens underskrivelse at have undersøgt gælden på et tinglyst ejerpantebrev. Mægleren havde dermed ikke undersøgt, om handlen hang sammen. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2016-0068)

Læs hele kendelsen her

Mægleren udbød en ejendom til salg som en beboelsesejendom, selvom det af ejendommens dokumenter fremgik, at 170 m2 var erhvervsareal og kun 37 m2 var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren havde givet fejlagtige oplysninger til køber og dermed handlet ansvarspådragende. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til køber for afholdt udgift til opmagasinering. (J. nr. 2016-0071)

Læs hele kendelsen her

Efter indgåelsen af en handel om en andelslejlighed blev det på en generalforsamling i andelsboligforeningen vedtaget at nedskrive andelskronen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at rådgive sælger om, at der skulle udarbejdes ny aftale på reduceret pris. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til sælger. ( J. nr. 2016-0022)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på 3.570.000 kr., som sælger ikke ønskede at acceptere. Efter udløbet af formidlingsaftalen med mægleren, indgik sælger en formidlingsaftale med en anden mægler (mægler B). Sælger solgte via mægler B ejendommen for 3.570.000 kr. til de købere, der også i mæglerens aftaleperiode havde afgivet købstilbud på denne pris. Salget skete ca. 2 ½ uge efter det første købstilbud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler B havde udført sædvanligt salgsarbejde, idet det bl.a. ikke kunne dokumenteres, at mægler B havde annonceret ejendommen til salg. Sælger havde da også betalte et reduceret vederlag på ca. 12.000 kr. til mægler B for salget. Nævnet fandt dermed, at købsaftalen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2016-0074)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstilling angivet boligarealet for en ideel anpart til 100 m2, hvilket fremgik af BBR-ejermeddelelse og samejeoverenskomst. Nævnet fandt, at mægleren ved sin besigtigelse af den ideelle anpart burde have indset, at BBR-ejermeddelelsens oplysninger om boligareal ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik, ved ikke at undersøge forholdet nærmere, men måtte afvise at tage stilling til, om køber henset til de fejlagtige oplysninger om boligarealet havde betalt for meget for den ideelle anpart. (j.nr. 2016-0028)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke i en underskudshandel at betinge handlen af sælgers panthaveres godkendelse af handlen og ved ikke at advare sælger om ikke at udlevere nøglen til køber, når betingelserne for nøgleudlevering ikke var opfyldt. Køber havde således hverken deponeret restkøbesummen, signeret skødet eller tegnet forsikring for ejendommen. Sælgers panthavere havde endvidere ikke godkendt handlen endeligt. Nævnet fandt herefter, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger måtte afholde ekstra udgifter til advokat for at få varetaget sine interesser i handlen, og fandt at mægleren derfor skulle erstatte sælgers ekstra udgifter til advokat. (j.nr. 2016-0039)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det hørte til mæglerens pligter at sikre sig, at ejendomme, som mægleren havde til salg, blev annonceret korrekt, herunder annonceret med den til enhver tid aftalte udbudspris. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i en periode på ca. 5 måneder at annoncere ejendommen til en pris, der var højere end aftalt med sælger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det var denne fejlannoncering, der havde bevirket, at ejendommen ikke var blevet solgt i perioden, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det mangelfulde arbejde. (j.nr. 2016-0085)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen af 16. maj 2013 ophørte efter 6 måneder og blev efter det oplyste ikke forlænget. Allerede fordi der i formidlingsaftalen ikke var indgået aftale om, at mægleren betingede sig vederlag ved salg efter aftalens ophør, kunne mægleren ikke under henvisning til formidlingsaftalens bestemmelser kræve betaling af vederlag for salget, der fandt sted 1½ år efter aftalens ophør. Der blev ikke senere indgået en ny formidlingsaftale eller anden aftale mellem mægleren og sælgerne om betaling af vederlag til mægleren ved salg af sælgernes ejendom til nogle interesserede købere, som havde henvendt sig til mægleren. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag på ca. 88.000 kr., efter at sælgerne selv havde solgt deres ejendom til disse købere. (j.nr. 2016-0045)(Mægleren har foranlediget sagen prøvet ved domstolene)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var foretaget udvendig isolering af ejendommens kælder, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at oplysningen om udvendig isolering stammede fra sælger, og fandt, at mægleren ikke ved almindelig besigtigelse af ejendommen kunne konstatere, om sælgers oplysninger var korrekte eller ej. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0087)

Læs hele kendelsen her