Nævnet fandt, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at skabe indtegnet på plantegningen medfulgte i handlen, når der ikke var tale om indbyggede skabe, og når skabene ikke var nævnt i købsaftalen og salgsopstilling som ”medfølgende løsøre”. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Nævnet fandt videre, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at hylder og arbejdsbord i et værkstedsrum medfulgte i handlen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren som var sælgers rådgiver i handlen, ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at varetage sælgers interesser i forbindelse med tvisten mellem køberne og sælger. (j.nr. 2017-0117)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde udbygget sin ejendom, og ejendommen var endnu ikke blevet vurderet med det større boligareal. I salgsopstillingen oplyste mægleren ejendomsværdiskatten på basis af den ejendomsvurdering, som forelå på handelstidspunktet. Mægleren havde derfor ikke i salgsopstillingen medregnet en for lav ejendomsværdiskat, idet denne var korrekt på dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne efter § 47 i lov om formidling af fast ejendom. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke havde pligt til at beregne en ny mulig skat. Nævnet fandt videre, at mægleren ved at indsætte en klausul om en mulig stigning i ejendomsværdiskatten havde opfyldt sin oplysningspligt, og at mægleren derfor ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0182)

Læs hele kendelsen her

Selvom der ikke var blevet annonceret som aftalt, havde mægleren krav på betaling af det fulde beløb til annoncering, idet der var indgået aftale om fuld betaling ved salg af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2017-0131)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at en anden interesseret køber havde afgivet et købstilbud på sælgers ejendom, før sælger havde solgt til anden side. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ejendommen kunne have været solgt på et tidligere tidspunkt eller til en højere pris. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælger eller grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion. (J. nr. 2017-0141)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0143)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i kommune- og råstofplan var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0151)

Læs hele kendelsen her

Køberne af en ejendom havde indgået aftale om køberrådgivning med en ejendomsmægler. I forbindelse med købet havde sælgers ejendomsmægler ikke oplyst køberne om, at en mark, der lå op til den købte ejendom, ifølge kommune- og råstofplan var udlagt til råstofindvinding. Nævnet fandt, at det hørte til sælgermæglerens pligter at oplyse køberne om væsentlige forhold i planer for området, som påvirker eller vil påvirke den solgte ejendom. Nævnet fandt, at køberrådgiveren ikke havde haft pligt til selv at indhente planerne og gennemgå disse, men var berettiget til at gå ud fra, at sælgermægleren havde opfyldt sine pligter i den forbindelse. Hertil kom, at der ikke i køberrådgivningsaftalen indgået mellem køberne og køberrådgiveren var indgået aftale om, at køberrådgiveren selv skulle indhente oplysninger om ejendommen, men alene gennemgå handlens dokumenter. (j.nr. 2017-0152)

Læs hele kendelsen her

I sælgers ejerlejlighed var tinglyst en servitut om kommunens krav på tilbagebetaling af byfornyelsesstøtte, hvis ejerlejligheden blev solgt til en salgspris, der oversteg et vist beløb. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved at undlade at advare sælger om, at købers ønske om en højere salgspris mod sælgers indfrielse af fælleslån, kunne udløse kommunens krav om tilbagebetaling. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren skulle erstatte sælger det beløb, som sælger havde modtaget i byfornyelsesstøtte og som krævedes tilbagebetalt af kommunen. Et mindretal i nævnet fandt, at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til berettigelsen af kommunens krav og stemte derfor for afvisning af sagen. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0068)

Læs hele kendelsen her

Køberne havde i forbindelse med handlen fået udleveret gyldig tilstandsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring. Det viste sig efter klagernes overtagelse af ejendommen, at der var væsentlige fejl og mangler på ejendommen, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at udlevere forældede tilstandsrapporter til køberne. Nævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med de væsentlige fejl og mangler, der var på ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0161)

Læs hele kendelsen her

Mægleren stod for salget af en ejerlejlighed i en ejerforening, der havde modtaget byfornyelsesstøtte fra kommunen. Byfornyelsesarbejdet var ikke færdigt, da ejerlejligheden blev solgt, og der var derfor ikke tinglyst servitut om kommunens tilbagebetalingskrav ved salg og skæringsdag herfor. Mægleren var dog bekendt med, at kommunen havde ydet tilskud til byfornyelse. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt hos kommunen, om et salg på de aftalte vilkår ville udløse krav om tilbagebetaling, og i givet fald have medregnet beløbet hertil i salgsprovenuberegningen. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om mægleren, hvis han havde kontaktet kommunen, kunne have fået oplyst en skæringsdag og ville have fået oplyst, at der var et tilbagebetalingskrav. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. (j.nr. 2017-0109)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde truet eller tvunget sælger til at opsige formidlingsaftale og rådgivningsaftale. Nævnet fandt, at mægleren alene havde krav på et rimeligt vederlag i forbindelse med opsigelse af formidlingsaftalen, idet denne var resultatafhængig. Mæglerens krav blev derfor nedsat til et vederlag, der var rimeligt i forhold til det udførte mæglerarbejde. I rådgivningsaftalen var det aftalt, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af fuldt rådgivningshonorar. Nævnet tilsidesatte denne aftale under henvisning til aftalelovens § 36 og nedsatte honoraret til et rimeligt vederlag i forhold til de udførte rådgivningsopgaver. (j.nr. 2017-0102)

Læs hele kendelsen her

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at grunden ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0130)

Læs hele kendelsen her

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0100)


Læs hele kendelsen her

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0115)

Læs hele kendelsen her

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0123)

Læs hele kendelsen her

Køberne af en landejendom var blevet stillet i udsigt, at løsøre i en udbygning ville følge med i handlen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indføje klausul herom i købsaftalen mellem køberne og sælger. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt mellem køber og sælger. Nævnet afviste derfor at tage stilling til, om mægleren skulle erstatte køberne et beløb for manglende indbo.(J. nr. 2017-0088)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde i formidlingsaftalen givet mægleren fuldmagt til at indhente tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved at indhente disse straks efter formidlingssaftalens indgåelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et normalt salgsarbejde. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren skulle have oplyst til sælger, at ejendommen var solgt, og at sælger skulle tømme huset. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til rapporterne, energimærket og sælgers liggeomkostninger i ejendommen, efter at sælger var flyttet i en lejebolig. (j.nr. 2017-0122)

Læs hele kendelsen her

En interesseret køber bød på ejendommen og forhandlede pris med sælger. Sælger accepterede prisen, men tog forbehold for en fremvisning af ejendommen til en anden køber. Den anden køber afgav også købstilbud. Sælger ønskede ikke at afholde en budrunde. Nævnet fandt, at mægleren i forløbet havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved at bede de 2 interesserede købere om at afgive deres bedste bud og forelægge disse bud for sælger og ved at nægte at informere køber om størrelsen på den anden købers tilbud. (j.nr. 2017-0139)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde kunnet indgå en formidlingsaftale for en periode af 12 måneder. Mægleren havde ikke gjort krav på betaling af vederlag. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde forhindret sælger i at udleje ejendommen, og nævnet fandt som følge heraf ikke, at mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0124)

Læs hele kendelsen her

Det fremgik af købsaftalen, at køber skulle overtage ejendommen som den ”er og forefindes” og overtage indbo vederlagsfrit. På overtagelsesdagen havde sælger ryddet ejendommen for indbo. Nævnet fandt det ikke godtgjort at det manglende løsøre kunne bebrejdes mægleren og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte køber noget beløb.(J. nr. 2017-0138)

Læs hele kendelsen her