Mægleren havde i salgsopstilling oplyst areal efter ombygning. Det nye areal fremgik på handelstidspunktet endnu ikke af BBR-Meddelelsen. Af købsaftalen fremgik ikke en konkret klausul om, at køber måtte forvente en stigning af ejendomsværdiskatten som følge af ombygning af ejendommen. Nævnet lagde til grund, at den af mægleren i salgsopstillingen oplyste ejendomsværdiskat ikke var for lav på handelstidspunktet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til klagerne. Nævnet fandt henset til mæglerens mangelfulde oplysninger til køber i købsaftalen om verserende byggesager og disses indflydelse på arealet og på ejendomsværdiskatten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne ikke tage stilling til en erstatnings størrelse. (j.nr. 2018-0066)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejendom, der var vurderet som landbrug. I forbindelse med handlen blev der solgt areal fra, således at grunden blev mindre end 5,5 ha. Ejendommen blev derfor skattemæssigt omvurderet til bolig, hvilket medførte en væsentlig stigning i den årlige ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde haft pligt til at indføje oplysning herom i købsaftalen, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2018-0048)

Læs hele kendelsen her

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 5.000 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler i en lejlighed. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler. Nævnet pålagde derfor mægleren at frigive det tilbageholdte beløb til sælger. (2018-0071)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale, der endeligt fastlagde handelsvilkårene mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0049)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber ved ikke at oplyse køber om, at grunden på den ejendom, køber købte i 2016, havde været oversvømmet i 2012. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var bekendt med, at også huset havde været oversvømmet, eller at der var fejl og mangler på huset som følge af fugtskader. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om oversvømmelsen, idet afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for en nævnsbehandling. (j.nr. 2018-0075)

Læs hele kendelsen her

Mægleren solgte en ejendom, der var tilsluttet fibernet. Nævnet fandt, at det ikke hørte til mæglerens pligter at undersøge, hvad sælger betalte for fibernet eller at undersøge, hvad køber skulle betale for fibernet. I købsaftalen var der da også indføjet en klausul om, at køber selv måtte foretage nærmere undersøgelse af, hvad det ville koste for køber at blive tilsluttet. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke foretog denne undersøgelse før handlens indgåelse. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2018-0053)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at kommunen havde stillet krav om, at der på en byggegrund skulle etableres en skelbrønd, og nævnet fandt derfor ikke, at mægleren skulle have oplyst køber om udgift hertil. (j.nr. 2018-0024)        

Læs hele kendelsen her

Sælger havde meddelt indklagede, at indklagede skulle stå for salget af sælgers ejendom. Dagen efter meddelte sælger imidlertid, at hun havde fortrudt. Der var ikke mellem sælger og mægler indgået en skriftlig formidlingsaftale eller anden aftale om vilkårene for et salg, herunder hverken udbudspris, aftaleperiode, vederlag eller vederlag ved opsigelse, ligesom mægleren ikke i øvrigt havde godtgjort at have oplyst sælger om, hvilke vilkår mægleren tilbød. Der var heller ikke udleveret en formidlingsaftale, hvoraf vilkårene fremgik. Nævnet fandt herefter, at der ikke var indgået en aftale om formidling, som var bindende for sælger. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling ved opsigelse. (j.nr. 2018-0047)

Læs hele kendelsen

Mægleren stod for salget af sælgers andelsbolig. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke i overdragelsesaftalen at oplyse om nedslag i købesummen og medfølgende løsøre, således at det fremgik, hvorfor der var givet et prisnedslag i købesummen. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Køber havde over for sælger stillet krav om sælgers betaling af 6.000 kr. for mangler ved de medfølgende hårde hvidevarer. Sælger havde afvist dette krav under henvisning til, at nedslaget i købesummen bl.a. dækkede disse mangler. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger, idet tvisten mellem sælger og køber efter det oplyste endnu ikke var løst, og sælger derfor ikke kunne dokumentere at have lidt et tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde. (j.nr. 2017-0226)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde underskrevet købsaftale betinget af køber 1´s salg af eksisterende ejendom. Efterfølgende underskrev sælger købsaftale med køber 2 betinget af, at køber 1 ikke accepterede handlen betingelsesløst inden 4 dage fra handlen med køber 2 var endelig. Nævnet fandt, at mægleren havde pligt til at afvente køber 2´s fortrydelsesrets udløb, før køber 1 blev orienteret om køber 2´s købsaftale. Nævnet fandt, at mæglerens orientering til køber 2 om, hvornår fristen løb, havde været mangelfuld. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at fastslå, at dette havde bevirket, at køber 2 ikke blev ejere af ejendommen. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2018-0051)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde sælgernes ejendom til salg. Ejendommen var udbudt til 5.295.000 kr. En interesseret køber tilbød 5.150.000 kr., som sælgerne accepterede. Sælgerne var ikke forpligtede til at acceptere tilbuddet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren, der samtidig havde den interesserede købers ejendom til salg, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at anbefale sælgerne at sælge ejendommen for 5.150.000 kr. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren ikke skulle have varetaget sælgernes interesser i handlen. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælgerne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgerne nedslaget i salgsprisen. (j.nr. 2018-0046)

Læs hele kendelsen her

Køberne købte en ejendom med et solcelleanlæg, der var tilsluttet el-nettet. Det viste sig efterfølgende, at anlægget ikke var lovligt, og at køberne ikke kunne lovliggøre anlægget. Køberne kunne derfor hverken selv lovligt bruge el-produktionen eller sælge overskydende el til el-nettet. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde opfyldt sin undersøgelses- og oplysningspligt vedrørende anlægget. Mægleren havde dermed handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet fandt imidlertid, at der var en sådan usikkerhed om, hvorledes købernes tab skulle opgøres, at nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2018-0056)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i en mail til købernes advokat oplyst, at ejendommens naturgasfyr var 2 år gammelt. Det viste sig imidlertid, at fyret var ca. 17 år gammelt. Mægleren blev som følge af den fejlagtige oplysning pålagt at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0061)

Læs hele kendelsen her

Efter at køberne havde overtaget ejendommen, konstaterede køberne fugt og skimmelsvamp i kælderen. Køberne og sælger indgik forlig om sælgers betaling af 125.000 kr. til køberne som følge af kælderens stand. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var skimmelsvamp i kælderen, og at kælderen dermed ikke var egnet til teenagere, kontor eller gæster, som sælger havde oplyst at have anvendt kælderen til og som beskrevet i salgsprospektet. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til køberne, at kælderen var isoleret 60 cm ned fra jordniveau. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det forligsbeløb, som sælger havde betalt til køberne. (j.nr. 2017-0235)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med forhandling af ejendommens pris med køber. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at tåle en reduktion af sit vederlag. (j.nr. 2018-0063)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde givet køberne forkerte oplysninger om, hvorvidt der var fremkommet tilbud på altanprojekt og om købernes  mulighed for at få indflydelse på projektets nærmere udformning inden endelig godkendelse af dette. Efter en samlet bedømmelse af mæglerens øvrige oplysninger til køberne fandt nævnet imidlertid, at køberne ikke berettiget kunne forvente, at de ikke var bundet til at få etableret altan i den ejerlejlighed, de købte. Nævnet fandt derfor, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. (j.nr. 2017-0238)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at oplyse om en udgift til et fælleslån i et ejerlaug, havde foretaget en forkert beregning af ejerudgiften. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse, at der var gæld ud over købesummen. Nævnet kunne imidlertid ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning, idet købers advokat, før handlen var endelig, havde modtaget oplysninger om fællesgælden og den årlige udgift hertil, og idet købers advokat herefter godkendte handlen. (j.nr.2018-0064)

Læs hele kendelsen her

Sælgerne havde i deres ejertid opført en terrasse, som de mente lå på deres grund, da beplantningen indikerede dette. En nabo havde imidlertid gjort sælgerne opmærksom på, at det nok ikke var sælgernes grund. Sælgerne havde ikke undersøgt forholdet nærmere. Der var til sagen givet modstridende forklaringer om, hvorvidt sælgerne gjorde mægleren opmærksom på, at terrassen kunne ligge på nabogrunden. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved besigtigelse af ejendommen selv burde have indset, at den omhandlede terrasse ikke lå på sælgernes grund. Nævnet måtte som følge af de modstridende oplysninger i sagen afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke modtog oplysning om, at terrassen ikke lå på sælgernes grund, og dermed om mægleren havde handlet ansvarspådragende og vederlagsfortabende over for sælgerne. (j.nr. 2018-0021)

Læs hele kendelsen her

Det var i forbindelse med indgåelse af en formidlingsaftale aftalt, at sælger ved formidlingsaftalens udløb skulle betale for udlæg, og at der herudover ikke skulle ske betaling. Nævnet fandt det bevist, at sælger og mægleren efterfølgende havde indgået en tillægsaftale om sælgers betaling for en socialmediepakke, som ligeledes skulle betales ved formidlingsaftalens udløb. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2018-0065)

Læs hele kendelsen her