Mægleren og sælgerne afholdt flere møder, idet mægleren ønskede at sælge sælgernes ejendom, der var til salg hos en anden ejendomsmægler. Sælgerne udleverede materiale om ejendommen til mægleren og drøftede pris og vilkår. Sælgerne valgte dog at lade den ejendomsmægler, der hidtil havde stået for salget, fortsætte hermed. Mægleren henvendte sig igen til klagerne og deres ejendomsmægler, idet mægleren nu var rådgiver for nogle interesserede købere. I den forbindelse deltog mægleren i en længere prisforhandling med sælgerne/sælgernes ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat sine pligter ifølge bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning til ikke at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som rådgiveren måtte blive bekendt med som led i den ydede rådgivning. (j.nr. 2017-0103)

Læs hele kendelsen her

Køberne havde afgivet et købstilbud på en ejerlejlighed, og der var aftalt tidspunkt for underskriftmøde. Nævnet fandt ikke, at køberne var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale mellem køberne og sælger herom. Inden underskriftmødet viste der sig en yderligere interesseret køber til ejerlejligheden. Køberne og den anden interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0119)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde kunnet indgå en formidlingsaftale for en periode af 12 måneder. Mægleren havde ikke gjort krav på betaling af vederlag. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde forhindret sælger i at udleje ejendommen, og nævnet fandt som følge heraf ikke, at mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0124)

Læs hele kendelsen her

Det fremgik af købsaftalen, at køber skulle overtage ejendommen som den ”er og forefindes” og overtage indbo vederlagsfrit. På overtagelsesdagen havde sælger ryddet ejendommen for indbo. Nævnet fandt det ikke godtgjort at det manglende løsøre kunne bebrejdes mægleren og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte køber noget beløb.(J. nr. 2017-0138)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde gennemgået købsaftalen med sælger eller udtalt til sælger, at det ikke var nødvendigt at læse købsaftalen før underskrivelse. Nævnet fandt det videre ikke godtgjort, at mægleren havde presset sælger til at underskrive købsaftalen, hvor køber havde tilbudt en pris under udbudsprisen. Sælger havde fravalgt at bruge huseftersynsordningen. Mægleren havde rådgivet sælger korrekt ved at oplyse, at det ikke var muligt at gøre en ansvarsfraskrivelse gældende over for køber. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion eller erstatningsansvar. At mægleren efter handlen havde lukket sig ind i sælgers ejerlejlighed uden aftale med lejer, kunne heller ikke medføre en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0070)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i købsaftalen indsat en klausul, hvoraf det fremgik, at køberne fik disposition over ejendommen ca. den 1. juni, og at køberne selv skulle rydde ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren burde have indsat en bestemt dato. Nævnet fandt endvidere, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Køberne fik først disposition over ejendommen den 25. juni, og køberne og sælger indgik aftale om, at køberne over refusionsopgørelsen fik en kompensation på 25.000 kr. som følge heraf. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for, at mægleren tillige skulle betale erstatning til køberne. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved efter den 25. juni uden aftale med køberne at fortælle sælger og sælgers flyttefolk, hvor nøglen til ejendommen kunne findes og ved selv at benytte nøglen for at hjælpe med at rydde ejendommen. At sælger stadig havde indbo på ejendommen, som sælger ønskede at hente, ændrede ikke herved (j.nr. 2017-0144)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde givet fejlagtige oplysninger om restgæld til grundejerforeningen. Nævnet fandt, at mægler skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0145)

Læs hele kendelsen her

Det fremgik af salgsopstillingen, at ejendommens primære varmekilde var ”Centralvarme fra eget anlæg, et kammer fyr”. Denne oplysning var imidlertid ikke korrekt, idet ejendommen, som var opvarmet med fjernvarme, var tilsluttet en leveringsaftale med et varmeværk, som ejede anlægget på ejendommen. Der skulle derfor betales en årlig udgift til fjernvarmeværket på 1.625 kr. for abonnement for tilslutningsanlæg samt et årligt administrationsbidrag på 1.000 kr. Disse udgifter havde mægleren ikke oplyst køberne om. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0089)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der eventuelt var fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke var ansvarlig for eventuelle fejl ved tilstandsrapport eller sundhedsattest. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køber i forbindelse med udbedring af mangler ved ejendommen. På grund af modstridende forklaringer måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde presset køber til at byde en højere pris på ejendommen ved at oplyse køber om nogle andre interesserede køberes bud på ejendommen. (j.nr. 2017-0156)

Læs hele kendelsen her

Mægleren solgte en projekteret byggegrund i et endnu ikke færdigudstykket område. Af mæglerens salgsopstilling fremgik, at der i midten af udstykningen ville komme en mindre sø. Køber købte en af byggegrundene, men fandt efterfølgende ud af, at der ikke var tale om en sø, men et regnvandsbassin, og at dette ville være mindre end oplyst. Køber ønskede at hæve handlen, hvilket sælger ikke mente, at der var grundlag for. Det blev dog aftalt, at handlen kunne gå tilbage til samme pris. Køber krævede herefter erstatning af mægleren for de udgifter, køber havde haft til bl.a. tinglysningsafgift, renter og projektudarbejdelse for den ejendom, som køber ønskede opført. De illustrationer af søen, som fremgik af salgsmaterialet, var udarbejdet af sælger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at disse ikke svarede til den planlagte sø, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0091)

Læs hele kendelsen her

Mægleren opsagde formidlingsaftalen efter ca. 5 måneder med den begrundelse, at klager flere gange havde skiftet mening om salgsprisen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af dokumentationsomkostninger og udlæg. Det fremgik videre, at der var aftalt betaling af 10.000 kr. for markedsføring, og at dette beløb skulle betales løbende, at beløbet ikke var omfattet af solgt eller gratis, og at beløbet skulle betales, uanset om ejendommen blev solgt eller ej. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt salgsarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med prisforhandlinger med interesserede købere, hvorfor nævnet kunne godkende mæglerens betalingskrav ved opsigelsen af aftalen. Nævnet fandt således heller ikke, at mægleren skulle tilbagebetale beløbet betalt til markedsføring. (j.nr. 2017-0101)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen ophørte i efteråret 2015. Forinden ophør af aftalen havde mægleren fremvist sælgers fritidshus til en interesseret køber, og der havde været forhandlinger om salgsprisen. Efter formidlingsaftalens ophør henvendte køber sig på ny i januar og februar 2016 til mægleren vedrørende køb af huset. Sælger ønskede på det tidspunkt ikke at sælge til køber til den tilbudte pris. Ca. 10 måneder efter formidlingsaftalens ophør indgik sælger og køber en handel om fritidshuset. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke var indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen ikke var opsagt men udløbet, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. ½ år før salget, at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftalen, og at handelsvilkårene afveg fra det, der tidligere havde været på tale, herunder pris og salg til nedrivning. Mæglerens krav på vederlag for handlen kunne derfor ikke godkendes. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0034)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen ophørte i efteråret 2015. Forinden ophør af aftalen havde mægleren fremvist sælgers fritidshus til en interesseret køber, og der havde været forhandlinger om salgsprisen. Efter formidlingsaftalens ophør henvendte køber sig på ny i januar og februar 2016 til mægleren vedrørende køb af huset. Sælger ønskede på det tidspunkt ikke at sælge til køber til den tilbudte pris. Ca. 10 måneder efter formidlingsaftalens ophør indgik sælger og køber en handel om fritidshuset. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke var indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen ikke var opsagt men udløbet, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. ½ år før salget, at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftalen, og at handelsvilkårene afveg fra det, der tidligere havde været på tale, herunder pris og salg til nedrivning. Mæglerens krav på vederlag for handlen kunne derfor ikke godkendes. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0074)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen ophørte i december 2016, uden at ejendommen var blevet solgt. I aftalen var det anført, at mægleren havde krav på vederlag, hvis der efter aftalens ophør blev indgået en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken. Sælger solgte i marts 2017 uden en anden mæglers medvirken ejendommen til en køber, som mægleren havde skaffet kontakt til i aftaleperioden. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke blev indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen var udløbet og ikke opsagt, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. 3 måneder før salget, og at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftale. Flertallet fandt derfor, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0137)

Læs hele kendelsen her

Klagerne købte i 2009 en ejendom, som mægleren havde til salg. Klagerne solgte samme ejendom i 2015 via mægleren. Nævnet måtte på det foreliggende grundlag afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at klagerne i 2009 gennemførte købet af ejendommen, der havde en tilbygning, der ulovligt blev anvendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren i 2015 havde tilsidesat sine pligter ifølge lovgivningen til at varetage klagernes interesser i forbindelse med salget af ejendommen. Mægleren burde have drøftet med klagerne, hvorledes der skulle forholdes, når der var en ulovlig tilbygning på klagernes ejendom, som en køber skulle oplyses om. Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at indføje 2 klausuler i købsaftalen, om klagernes lovliggørelse, uden at der blev taget stilling til, hvad der skulle ske i den situation, hvor lovliggørelse ikke umiddelbart kunne ske. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om sælger havde lidt tab, men mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2017-0066)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var bekendt med, at taget på ejendommen, hvori mægleren solgte en ejerlejlighed, var mangelfuldt og skulle skiftes. Mægleren havde i købsaftalen oplyst køber om, at sælger ikke anvendte huseftersynsordningen og i købsaftalen opfordret køber til at lade ejerlejligheden gennemgå af købers egen bygningssagkyndige. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke ønskede at stille bankgaranti over for køber, og at sælger ikke ønskede at benytte huseftersynsordningen og lade udarbejde tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. (j.nr 2017-0060)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der af regionen var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0113)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede varmeforbrug, som fremgik af energimærket, sådan som mægleren var forpligtet til. Nævnet fandt derfor, at indklagede ikke havde givet fejlagtige oplysninger til køber. (2017-0132)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Nævnet fandt, at det var mæglerens risiko, om vilkår om at fortsætte formidlingsaftaleforholdet, fremstod tydeligt for sælger. Der fremgik således intet af korrespondance mellem parterne om forlængelser af formidlingsaftalen eller i givet fald for hvor lang tid. Nævnet fandt herefter, at aftalen måtte betragtes som udløbet og ikke opsagt. Nævnet kunne derfor kun godkende mæglerens krav på betaling af ydelser i forbindelse med udløb af aftalen. (j.nr. 2017-0107)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde et fritidshus til salg. Mægleren indhentede BBR-Ejermeddelelse og tilstandsrapport. I disse dokumenter var der modstridende oplysninger om husets tagbelægning, idet der var anført henholdsvis metalpladetag og fibercementtag. I salgsopstillingen oplyste mægleren, at der var tale om et nyere tegltag. Det viste sig, at taget var et metalpladetag. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke nærmere at undersøge, hvilket tag der var på ejendommen, og ved urigtigt at anføre, at der var tegltag. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om køber ved at se huset burde have indset, at der ikke var tale om et tegltag. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren kunne pålægges at erstatte udgiften til et nyere tegltag. (j.nr. 2017-0104)

Læs hele kendelsen her