Det fremgik af købsaftale udfærdiget af mæglerens projektsalgsafdeling, at der til en lejlighed hørte en parkeringsplads. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Nævnet fandt efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, at køberne burde have indset, at der var tale om en fejltagelse fra mæglerens side, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0208)                      

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde opfyldt sine pligter ifølge loven til i salgsopstillingen at oplyse om den seneste ejendoms- og grundværdi og den aktuelle grundskyld. Mægleren havde derfor ikke beregnet ejerudgiften forkert, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i købsaftalen burde have givet køber oplysning om, at den aktuelle grundskyld var beregnet af en meget lavere grundværdi end den aktuelle som følge af, at ejerlejligheden havde skiftet status fra hotellejlighed til ejerlejlighed, og at køber derfor måtte forvente en stigning i grundskylden. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningsspørgsmålet, idet dette lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0042)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at indklagede ved ikke at oplyse og drøfte anmodning om fristforlængelse af godkendelse af handlen fra købers pengeinstitut med sælger havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt det godtgjort, at købers pengeinstitut, såfremt fristen ikke var blevet forlænget inden for godkendelsesfristen, ville have meddelt, at handlen ikke kunne godkendes, og at køber derfor kunne frafalde handlen uden at skulle betale godtgørelse til klager. Nævnet kunne på den baggrund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Spørgsmålet, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom for lavt, blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0209)                          

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i, at der blev solgt til køber. Nævnet fandt videre, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik eller handlet ansvarspådragende over for sælger i forbindelse med, at sælger accepterede at sælge sin ejendom til køber under udbudsprisen. Klager var selv klar over, at en entreprenør var interesseret i at erhverve klagers ejendom og klar over, at der i købsaftalen blev solgt til ”købers navn eller ordre”. At køber i strid med sandheden havde oplyst, at ejendommen blev købt til privat bolig, kunne ikke bebrejdes mægleren. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det beløb, som sælger havde accepteret at gå ned i pris. (j.nr. 2017-0135)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde udarbejdet en købsaftale, hvor kontantprisen var korrekt angivet, men hvor sammentællingen af de delementer, købesummen bestod af var forkert. Køber af ejendommen var opmærksom på fejlen før underskrift af købsaftalen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0211)                          

Læs hele kendelsen her

Mægler 1 havde fået kontakt til de senere købere af sælgers ejendom. Efter købernes afgivelse af købstilbud afviste sælger buddet og opsagde formidlingsaftalen med mægler 1. Ejendommen blev meget kort tid efter solgt til de samme købere til en højere pris. Denne handel blev varetaget af mægler 2, der dog alene fik 15.000 kr. for arbejdet. Mægler 1 sendte faktura på vederlag til sælger. Mægler 2 havde efter det oplyste ikke annonceret ejendommen til salg eller udført andre almindelige salgsbestræbelser. Henset til det tidsmæssige forløb i sagen og til mægler 2´s arbejde og vederlag, lagde nævnet til grund, at handlen var indgået på baggrund af mægler 1´s indsats, og nævnet kunne derfor godkende mægler 1´s vederlagskrav. (j.nr. 2017-0157)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris og overtagelsesdag, samt at noget løsøre kunne medfølge i handlen. Det var aftalt, at køber skulle underskrive en købsaftale, når køber kom hjem fra en udlandsrejse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var underskrevet en købsaftale indeholdende alle vilkår for handlen, fandt nævnet, at den interesserede køber ikke var berettiget til at forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. Nævnet fandt derfor også, at mægleren var berettiget til fortsat at fremvise ejendommen. (j.nr. 2017-0213)                          

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at et fritidshus havde tegltag. Nævnet fandt, at mæglerens oplysning om tegltag måtte anses for en tilsikring, og fandt derfor, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den forkerte oplysning om taget, idet afgørelsen af dette spørgsmål lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0160)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen mellem mægler 1 og sælger var udløbet. Nævnet fandt det godtgjort, at det mellem sælger og mægler 1 blev aftalt, at mægleren skulle fortsætte salgsbestræbelserne - bl.a. havde mægleren stadig en nøgle til ejendommen, der stod tom, og der var telefonisk kontakt mellem parterne efter udløbet af aftalen.  Mægleren fik kontakt til de senere købere og modtog købstilbud fra disse. Sælger indgik imidlertid en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler, der herefter stod for salget af ejendommen til køberne til stort set samme pris, men til et reduceret vederlag i forhold til mægler 1. Nævnet fandt, at mægler 1 havde fremskaffet køberne, og at mægler 1 derfor havde krav på vederlag for handlen. (j.nr. 2017-0174) 

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at sælgerne var blevet presset til at sælge til en lavere pris end udbudsprisen, eller at den lavere pris skyldtes andre forhold hos mægleren. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at nedsætte mæglerens vederlag. At mægleren havde oplyst forkert om tidspunktet for én af fremvisningerne kunne ikke i sig selv medføre vederlagsnedsættelse. (j.nr. 2017-0181)

Læs hele kendelsen her

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber 1 havde afgivet et konkret købstilbud over for mægleren, eller at mægleren havde afholdt køber 1 fra at afgive købstilbud. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger mægleren i forbindelse med sælgers underskrivelse af en købsaftale med køber 2 gav til sælger om mæglerens kontakt med en anden interesseret køber, køber 1. Som følge af de modstridende oplysninger til sagen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. (j.nr. 2017-0187)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser ved ikke i formidlingsaftalen vedrørende sælgernes hus nr. 2 at angive vederlagets størrelse eller beregningsprincipperne herfor, men i stedet anføre 0 kr. Sælgerne havde ved indgåelsen af formidlingsaftalen modtaget salgsbudget, hvoraf fremgik betalingen til mægleren, herunder et beløb til markedsføring. Sælgerne havde forventet at skulle betale det samme til mægleren som ved salg af sælgernes hus nr. 1. Nævnet fandt, at mægleren måtte fortabe retten til betaling for markedsføring. (j.nr. 2017-0197)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde indgået en købsaftale betinget af købers salg af sin eksisterende ejendom. Af købsaftalen fremgik, at sælger kunne fortsætte salgsarbejdet, indtil købsaftalen var endelig. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at afvise en anden interesseret køber til sælgers ejendom, idet dette var sket på et tidspunkt, hvor købers salg ikke var endeligt. Mægleren burde have informeret sælger om den anden køber og rådgivet sælger om, hvilke muligheder sælger havde i den forbindelse. Mægleren havde dermed udført en mangelfuld rådgivning af sælger, og nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en reduktion af sit vederlag som følge heraf. Et mindretal i nævnet stemte for frifindelse af mægleren, idet mindretallet fandt, at sælger - på det tidspunkt, hvor der viste sig en anden interesseret køber - var bundet af handlen og derfor ikke kunne sælge til anden side.  (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0129)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling af et krævet beløb på 5.000 kr., som var en del af vederlaget – bl.a. for vurdering af ejendommen uanset at den kontantpris, som fremgik af formidlingsaftalen, ikke blev opnået. Det var oplyst, at tilstandsrapporten var bestilt og betalt af sælger. Mægleren sås ikke at have krævet betaling herfor. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved, at mægleren havde medtaget en anslået udgift til tilstandsrapport i salgsprovenuberegningen. Mægleren havde løbende rykket for refusionsopgørelse, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med afregning af deponering. (j.nr. 2017-0163)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et højere bud og på andre vilkår. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at tale usandt om årsagen til, at sælger valgte den anden køber. (j.nr. 2017-0175)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen anført en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at mægleren fik ejendommen til salg, burde have indhentet oplysninger fra grundejerforeningen, herunder oplysninger om størrelsen af sælgers grundejerforeningskontingent. Da købers rådgiver imidlertid modtog oplysningerne vedrørende udgifter til grundejerforening inden endelig godkendelse af handlen, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0176)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse og anført oplysningerne heri om ejendommens arealer i salgsopstilling og købsaftale. Mægleren havde dermed opfyldt sine pligter i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at sælgers oplysninger til køber om et værelse på 1. sal, der ikke var registreret på BBR, ikke kunne være korrekt. Nævnet fandt heller ikke, at mægleren burde have indset, at sælgers oplysninger i salgsopstillingen om det samlede etageareal inklusiv indbygget garage og værelse på 1. sal, ikke kunne være korrekt, idet differencen alene udgjorde forskellen mellem ”cirka 310 m²” og 286 m². Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af det mindre etageareal. (j.nr. 2017-0177)

Læs hele kendelsen her

Køber var før sit køb af ejerlejlighed bekendt med, at der i det loftrum, der hørte til ejerlejligheden var problemer med skimmelsvamp. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for at bebrejde mægleren noget. Mæglerens klausul i købsaftalen om sælgers udskiftning af et vindue i loftsrummet var mangelfuld. Nævnet kunne dog ikke pålægge mægleren at betale for færdiggørelse af vinduesudskiftningen. Nævnet fandt ikke, at mæglerens angivelse af et skønnet beløb til varmeforbrug i salgsopstillingen var mangelfuld. (j.nr. 2017-0081)

Læs hele kendelsen her

I 2011 blev der mellem sælger og mægleren indgået en formidlingsaftale. Ejendommen blev ikke solgt, og i 2016 blev der indgået en ny formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Sælger satte i august 2017 sin ejendom til salg hos et andet ejendomsmæglerfirma. Mægleren var herefter berettiget til at anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag på baggrund af aftalen indgået i 2016. (j.nr. 2017-0185)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lovgivningen ved at annoncere ejendommen til salg, før der forelå et gyldigt energimærke. Køberne havde på første fremvisning tilkendegivet at ville købe ejendommen til udbudsprisen. Udarbejdelse af købsaftale måtte afvente tilstandsrapport m.v. Inden disse dokumenter fremkom, viste der sig yderligere interesserede købere til ejedommen. Alle interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0189)

Læs hele kendelsen her