Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 10-04-2017

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Da rækkehuset endnu ikke var opført, var huset ikke selvstændigt vurderet på handelstidspunktet, hvorfor mægleren i salgsopstillingen oplyste en anslået udgift til ejendomsskat. Mægleren havde baseret den anslåede udgift på den ejendomsskat, som de allerede opførte rækkehuse i projektet betalte. Disse rækkehuse var af SKAT vurderet efter ”etagearealprincippet”. Da det omhandlede rækkehus ca. 2 år senere var færdigopført, anvendte SKAT et andet vurderingsprincip: ”Byggeretspris ved standardberegning”. Dette medførte, at køber kom til at betale ca. 3 gange mere i ejendomsskat end oplyst i salgsopstillingen og end de rækkehuse, der var blevet vurderet 2 år tidligere. Nævnet fandt, at mægleren havde været berettiget til at foretage et skøn, og mægleren havde da også til køber oplyst, at der var tale om et skønnet beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved foretagelsen af skønnet havde tilsidesat sine pligter eller god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2016-0188)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren havde til sælger oplyst, at det var en betingelse fra købernes side, at sælger betalte for berigtigelsen af handlen. Sælger havde oplyst, at dette ikke var sandt, idet køberne ikke havde stillet krav herom og slet ikke vidste, hvad berigtigelse var. På grund af de modstridende oplysninger måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde givet urigtige oplysninger til sælger og dermed forledt sælger til dels at acceptere at betale for berigtigelsen dels at indgå en berigtigelsesaftale med mægleren. Nævnet kunne dermed ikke tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit berigtigelseshonorar. (j.nr. 2016-0189)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægleren, at såfremt nogle bestemte købere fra køberkartoteket købte ejendommen, skulle sælger betale et mindre fast vederlag. Der opstod uenighed mellem sælger og mægleren, om mægleren havde bevist, at det var den pågældende køber, som købte ejendommen, og om sælger dermed skulle betale et mindre vederlag. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren efter forgæves kontakt til den pågældende køber havde igangsat sædvanlige salgsbestræbelser, inden en købsaftale blev underskrevet. Mægleren havde herefter krav på det fulde vederlag. (j.nr. 2016-0193)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Klagerne både solgte og købte ejendom via mægleren. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagerne skulle betale dobbelt husleje i 4 måneder mere, end de havde ønsket. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt det var et liftfirma eller mægleren, der var skyld i, at klagerne havde fået forkerte oplysninger om prisen på en trappelift, der skulle etableres i den andelslejlighed, klagerne købte. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle erstatte klagerne merprisen på liften. (j.nr. 2016-0196)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Køberne af et fritidshus fik inden handlen udleveret blandt andet tilstandsrapport og dokumenter fra byggesagen i forbindelse med opførelsen af fritidshuset. Køberne fandt ud af, at tagkonstruktionen på fritidshuset ikke stemte overens med tagkonstruktionen på den tegning, der lå i byggesagen hos kommunen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen burde have bemærket, at ejendommens tagkonstruktion var anderledes end beskrevet i byggesagen. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at gøre køberne opmærksomme herpå i salgsmaterialet. (j.nr. 2016-0202)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Mægleren formidlede salg af en andelsbolig i en andelsboligforening, hvor det af vedtægterne fremgik, at hele købesummen skulle deponeres hos andelsboligforeningen. Bestemmelsen i vedtægten svarede til andelsboligforeningslovens § 6, stk. 10. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at anføre i købsaftalen, at køber skulle stille bankgaranti for købesummen, og ved at anføre i formidlingsaftalen, at mægleren ville modregne sit tilgodehavende vederlag i købers deponering. Nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (J. nr. 2016-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter 11 dage. Da der var aftalt resultatafhængigt vederlag havde mægleren ved opsigelse alene krav på et rimeligt vederlag. Nævnet fandt, at det beløb, mægleren havde opkrævet hos sælger, var rimeligt, henset til det arbejde, mægleren havde nået at udføre indtil sælgers opsigelse. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på 20.000 kr. (j.nr. 2016-0205)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Sælger havde indgået en formidlingsaftale med mægleren om salg af sælgers ejendom. Der var aftalt betaling til mægleren med ca. 85.000 kr. Der var tale om en nødlidende ejendom. Efter formidlingsaftalens indgåelse betingede sælgers panthaver sig, at der i en handel alene kunne udtages ca. 70.000 kr. til ejendomsmægleromkostninger. Efter gennemført salg krævede mægleren betaling af de ca. 15.000 kr. af det aftalte vederlag, som ikke var blevet dækket i handlen. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det vederlag, der var aftalt i formidlingsaftalen. (j.nr. 2016-0213)

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-03-2017

Mægleren havde ikke begået fejl ved at tilbagebetale den af køber erlagte udbetaling, idet købsaftalen var bortfaldet på grund af uoverensstemmende accept. Nævnet fandt, at mægleren nøjere burde have præciseret over for sælger, at købers tilbud om, at sælger kunne beholde udbetalingen, hvis handlen ikke blev gennemført, ikke gjaldt i den situation, hvor sælger ikke kunne acceptere købers krav om, at køber ikke skulle stille bankgaranti for restkøbesummen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde lidt tab som følge heraf, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2016-0157)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

I forbindelse med en handel om et fritidshus skulle der ske aflysning/ændring af en servitut. Nævnet fandt, at mægleren burde have afklaret, hvem der skulle stå for dette arbejde, og burde have påset, at det blev iværksat. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at handlen trak ud. (J. nr. 2016-0088)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde fået et fritidshus til salg, som var ejet af et dødsbo og 2 andre med 1/3 hver. Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på udbudsprisen, som sælgerne ikke accepterede, idet sælgerne ønskede at afvente en fremvisning til en anden interesseret køber. Efter fremvisningen fremkom ikke højere købstilbud. Nævnet lagde efter de fremkomne oplysninger til grund, at der ikke var enighed i sælgerkredsen om, at der skulle afholdes budrunde. På den baggrund fandt nævnet ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at iværksætte udbudsrunde. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på fuldt vederlag for fremskaffelse af købstilbuddet på udbudsprisen. (j.nr. 2016-0186)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde modtaget et modbud fra sælger, som ikke blev videregivet til en interesseret køber. Nævnet fandt ikke anledning til at fastslå, at mægleren ikke havde udført et sædvanligt salgsarbejde, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at reducere sit vederlag. (J. nr. 2016-0112)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt køber havde accepteret at overtage ejendommen før den aftalte overtagelsesdag, eller om køber blot skulle disponere over ejendommen tidligere end overtagelsesdagen. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde undladt at varetage sælgers interesser, og dermed afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2016-0195)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen opgivet et fejlagtigt varmeforbrug og dermed handlet i strid med lovgivningen. Det lå uden for rammerne af en nævnsbehandling at afgøre, om køberne som følge af den fejlagtige oplysning havde betalt for meget for ejendommen, hvorfor spørgsmålet om tilkendelse af erstatning blev afvist fra nævnsbehandling. (Flertalsafgørelse) ( J. nr. 2016-0139)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende et projekteret rækkehus oplyst ejendomsskatten til 9.057 kr. Mægleren havde bedt SKAT om oplysninger til brug for beregning af den fremtidige ejendomsskat, men havde ikke anvendt de tal, SKAT havde oplyst, korrekt. Mægleren havde heller ikke oplyst i salgsopstillingen, at der var tale om en anslået udgift til ejendomsskat. Mægleren havde ved sin handlemåde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og havde dermed i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der viste sig at være alt for lav, idet den korrekte ejendomsskat var 22.057,60 kr. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2016-0197) (Mægleren har efter nævnets afsigelse af kendelse gået videre med sagen til domstolene.)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på 3.281.000 kr., som sælger ikke ønskede at acceptere. Få dage senere indgik sælger formidlingsaftale med en anden mægler (mægler B). Sælger solgte via mægler B ejendommen for 3.280.000 kr. til de købere, der også i mæglerens aftaleperiode havde afgivet købstilbud på denne pris. Salget skete ca. 1 uge efter, at klagerne havde afvist det første købstilbud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler B havde udført sædvanligt salgsarbejde, idet mægler B´s opdrag alene var at udarbejde købsaftale og mægler B ikke have annonceret ejendommen til salg. Sælger havde da også betalt et vederlag på kun ca. 22.000 kr. til mægler B for salget. Nævnet fandt dermed, at købsaftalen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2016-0161)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter kort tid. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det krævede vederlag. (j.nr. 2016-0162)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen havde givet vildledende oplysninger om et kælderrum. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren af denne grund havde vurderet salgsprisen på ejerlejligheden forkert, og dermed ikke tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2016-0175)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der var kommet flere tilbud på sælgers ejerlejlighed end oplyst til sælger. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde overtrådt bestemmelsen i lov om formidling af fast ejendom § 26, stk. 1, om, at en mægler ikke må være repræsentant for både sælger og køber i samme handel. Det var i formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på et yderligere vederlag, hvis ejerlejligheden blev solgt til en pris, der lå over udbudsprisen. Ejerlejligheden blev solgt en pris, der var 60.000 kr. højere end udbudsprisen, og mægleren havde i salgsprovenuberegningen medregnet et yderligere vederlag på 15.000 kr. som følge af den højere salgspris. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på 15.000 kr. (j.nr. 2016-0183)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

I forbindelse med ejerens og dennes ægtefælles skilsmisse fik mægleren ejerens ejendom til salg. Ejendommen var fælleseje mellem ægtefællerne og tjente til familiens bolig. Ejeren var fraflyttet ejendommen, mens ægtefællen var blevet boende i ejendommen. Ejeren gav fuldmagt til ægtefællen om at stå for salget sammen med mægleren. Efter ca. 5 måneders salgsarbejde meddelte ægtefællen, at ejendommen ikke skulle sælges og skulle tages af markedet. Mægleren bekræftede dette og fjernede ejendommen fra internettet. Mægleren genoptog salgsarbejdet efter aftale med ejeren, men uden at informere ægtefællen herom, selvom denne stadig havde bopæl på ejendommen, og selvom denne havde fuldmagt fra ejeren. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at genoptage salgsbestræbelserne uden ægtefællens accept. (j.nr. 2016-0069)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået