Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende et projekteret rækkehus oplyst ejendomsskatten til 9.057 kr. Mægleren havde bedt SKAT om oplysninger til brug for beregning af den fremtidige ejendomsskat, men havde ikke anvendt de tal, SKAT havde oplyst, korrekt. Mægleren havde heller ikke oplyst i salgsopstillingen, at der var tale om en anslået udgift til ejendomsskat. Mægleren havde ved sin handlemåde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og havde dermed i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der viste sig at være alt for lav, idet den korrekte ejendomsskat var 22.057,60 kr. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2016-0197)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

I forbindelse med ejerens og dennes ægtefælles skilsmisse fik mægleren ejerens ejendom til salg. Ejendommen var fælleseje mellem ægtefællerne og tjente til familiens bolig. Ejeren var fraflyttet ejendommen, mens ægtefællen var blevet boende i ejendommen. Ejeren gav fuldmagt til ægtefællen om at stå for salget sammen med mægleren. Efter ca. 5 måneders salgsarbejde meddelte ægtefællen, at ejendommen ikke skulle sælges og skulle tages af markedet. Mægleren bekræftede dette og fjernede ejendommen fra internettet. Mægleren genoptog salgsarbejdet efter aftale med ejeren, men uden at informere ægtefællen herom, selvom denne stadig havde bopæl på ejendommen, og selvom denne havde fuldmagt fra ejeren. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at genoptage salgsbestræbelserne uden ægtefællens accept. (j.nr. 2016-0069)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

Mægleren havde i en salgsopstilling givet køber fejlagtige oplysninger om, at ejendommens udbygninger medfulgte. Da køber var oplyst herom inden handlen indgåelse, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning. Det fremgik af købsaftalen, at køber for så vidt angik ejendommens grundareal skulle tåle en afvigelse. Allerede derfor fandt nævnet, at køber ikke havde krav på erstatning for en eventuel afvigelse. Mægleren havde oplyst fejlagtigt om ejendommens zonestatus. Idet der ikke var dokumenteret noget tab i forbindelse hermed, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning som følge af den fejlagtige angivelse. Mægleren havde oplyst køber om, at der ville komme en udgift til separatkloakering. Idet køber således var oplyst herom, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber i den forbindelse. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde begået fejl i forbindelse med oplysninger om ejendommens boligareal, og spørgsmålet blev afvist fra nævnsbehandling. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde begået fejl i forbindelse med manglende oplysning om, at der løb en gasledning over ejendommen, manglende oplysning om, at der manglede en selvstændig elmåler på ejendommen, manglende oplysning om en nedgravet og senere fjernet olietank. Nævnet fandt, at mægleren havde udført alvorligt mangelfuldt mæglerarbejde, idet mægleren ikke havde indhentet en ejendomsdatarapport. (j.nr. 2016-0093)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

Køber klagede over, at mægleren i forbindelse med købers køb af ejendom i 2002 fejlagtigt havde anført, at ejendommen havde status som fritidshus. Køber havde indgivet klage til nævnet i juli 2016. Ifølge forældelseslovens regler gælder der for købers krav en absolut forældelsesfrist på 10 år fra den skadevoldende handlings ophør. Klagers erstatningskrav var derfor forældet i 2012, hvorfor nævnet allerede af denne grund ikke kunne tage dette klagepunkt til følge. Nævnet fandt, at indklagede ved sit sprogbrug over for klager i 2016 havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2016-0119)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

Mægleren fik et nyopført rækkehus til salg, som endnu ikke var omvurderet. Mægleren angav derfor i salgsopstillingen en skønnet udgift til ejendomsværdiskat. Nævnet fandt, at mægleren, når oplysning om faktisk ejendomsværdiskat ikke forelå, var berettiget til i salgsopstillingen at oplyse en skønnet udgift til ejendomsværdiskat. Mægleren havde da også udtrykkeligt i salgsopstillingen oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. På et tidspunkt i salgsforløbet ændrede indklagede angivelsen af ejendomsværdiskatten i salgsopstillingen til et beløb, der var ca. 3 gange højere. Denne skønnede ejendomsværdiskat tog udgangspunkt i udbudsprisen, hvilket mægleren tillige var berettiget til at gøre. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse sælger om denne meget væsentlige ændring i udbudsmaterialet. Nævnet fandt videre, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og anvende den korrekte ejendomsværdiskat, efter at vurderingsoplysningerne var blevet offentliggjort. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at sælger havde lidt et tab. (J.nr. 2016-0138)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Det fremgik af annonce for en byggegrund, at en køber ud over købesummen på 900.000 kr. skulle afholde udgifter til tilslutningsafgifter. Det fremgik af købsaftalen, at grunden blev solgt eksklusive tilslutningsafgifter til kloak, elforsyning, vandforsyning, varmeforsyning, antenneforening og anlægsudgift, og at det anslåede beløb hertil udgjorde ca. 125.000 kr. Nævnet fandt således, at køber havde accepteret at skulle afholde disse udgifter, og nævnet kunne således ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0066)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Køber købte en ubebygget grund i december 2009. Køber blev i købsaftalen gjort bekendt med, hvorledes hun som køber var stillet vedrørende jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering. Køber var eller burde derfor i december 2009 være opmærksom herpå. Købers krav forældes efter 3 år. Da køber først havde rejst krav om erstatning i 2016, var forholdet forældet. Nævnet kunne allerede af denne grund ikke tage klagen til følge. (j.nr. 2016-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Mægleren havde en ejerlejlighed til salg, hvor der af en interesseret køber blev rejst tvivl om badeværelsets lovlighed. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at få undersøgt forholdet nærmere af en VVS-installatør. VVS-installatøren fastslog, at afløbsinstallationen ikke var udført efter gældende normer. Ved et efterfølgende syn og skøn blev der fundet fejl, som anslået kunne udbedres for ca. 8.000 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. Nævnet fandt heller ikke grundlag for, at pålægge mægleren at tåle en vederlagsreduktion. (J. nr. 2016-0079)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Køber af et fritidshus klagede over, at de designermøbler, som fremgik af mæglerens salgsopstilling, ikke fandtes på ejendommen ved overtagelsen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til sagen, fordi det ikke kunne afgøres, om der var designermøbler i huset, da køber forud for købet besigtigede dette. (J. nr. 2016-0089)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Mægleren havde handlet i strid med gældende lovgivning ved at udlevere en forkert energimærkning til køber i forbindelse med en handel. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et alvorligt mangelfuldt mæglerarbejde og dermed handlet ansvarspådragende over for køber. Det udleverede energimærke var bedre end det korrekte energimærke. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejerlejligheden som følge af mæglerens fejl, idet afgørelsen af dette spørgsmål bl.a. ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2016-0092)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Efter overtagelse af et fritidshus, fandt køberne ud af, at der ikke var tegnet ejerskifteforsikring, selvom køberne i forbindelse med handlen over for mægleren havde tilkendegivet, at de ønskede at tegne ejerskifteforsikring for huset. Køberne og mægleren havde givet modstridende forklaringer om, hvorvidt det blev aftalt, at det var mægleren, som skulle sørge for, at ejerskifteforsikringen blev tegnet. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2016-0136)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

I købsaftalen var det mellem køber og sælger aftalt at handle kontant. Af salgsopstillingen fremgik, at der ikke var nogle indestående lån, som køber kunne overtage. Køber fik i forbindelse med handlen udleveret tingbogsattest, hvoraf fremgik, at samtlige lån, der var tinglyst på den omhandlede ejerlejlighed, tillige var tinglyst i andre ejerlejligheder i ejendommen. På den baggrund fandt nævnet, at køber ikke var berettiget til at forvente, at der kunne opnås stempelrefusion i forbindelse med sin belåning af ejerlejligheden. Nævnet fandt videre, at mægleren ikke havde været forpligtet til i salgsopstilling eller købsaftale særskilt at gøre opmærksom på, at der ikke for køber var mulighed for stempelrefusion. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0105)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lov om formidling af fast ejendom m.v., ved ikke i købsaftalen at indføje et aftalevilkår om ejendommens udestue, der ikke var registreret i BBR-registret. Nævnet fandt, at der var tale om en væsentlig oplysning for køber. Køber krævede efterfølgende erstatning, idet udestuen ikke kunne godkendes af kommunen. Handlen havde været betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen i sin helhed, og rådgiveren havde betinget handlen af, at sælger skulle indestå for udestuens lovlighed, hvilket sælger ikke ville, og køber frafaldt herefter sit krav. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0118)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et normalt salgsarbejde i salgsperioden. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at der gik flere måneder efter en alvorlig vandskade på ejendommen, før der kunne udleveres opdateret tilstandsrapport til interesserede købere. Nævnet fandt ikke, at sælger havde udført dele af mæglerens arbejde, eller at mægleren ikke havde været i kontakt med sælger i forløbet. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at reducere mæglerens krav på vederlag mv. ved formidlingsaftalens udløb. (j.nr. 2016-0140)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Sælger solgte sit hus og medtog flere garderobeskabe ved sin fraflytning. Køber mente, at sælger ikke havde været berettiget hertil, idet der var tale om indbyggede skabe. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om der var tale om skabe, som sælger ikke var berettiget til at medtage ved fraflytning. Nævnet kunne derfor heller ikke afgøre, om mægleren havde ydet fejlagtig rådgivning af sælger i forbindelse med tvisten med køber, hvor mægleren havde oplyst til sælger, at sælger ikke måtte fjerne skabene og derfor burde tilbagelevere disse til køber. Sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2016-0127)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Mæglers krav på betaling af foto var i formidlingsaftalen aftalt som et udlæg. Mægleren kunne imidlertid ikke dokumentere at have afholdt det fulde krævede beløb, hvorfor mægleren sendte en kreditnota til sælger på differencen. Mægleren havde videre krævet betaling for foto på klagers anden ejendom, men havde efterfølgende sendt kreditnota på hele beløbet. Nævnet fandt ikke anledning til videre i den forbindelse. (j.nr. 2016-0155)

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2016

Mægleren formidlede et salg af en ejerlejlighed. I forbindelse med handlen udarbejdede mægleren et tillæg til købsaftale, hvoraf det fremgik, at sælger skulle indfri fællesgæld i ejerforeningen mod, at købesummen blev forhøjet med dette beløb. Sælger misligholdt aftalen, og køber måtte betale af på fællesgælden. Nævnet fandt, at mægleren havde udført mangelfuldt mæglerarbejde, idet mægleren ikke i tillægget til købsaftalen havde taget stilling til, hvad der skulle ske, hvis sælger misligholdt aftalen om indfrielse af fællesgælden. Nævnet fandt videre, at mægleren havde forsømt sin pligt til at instruere sælgers pengeinstitut om at indfri fællesgælden. Som følge af det mangelfulde mæglerarbejde blev mægleren pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0076)

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2016

Mægleren var rådgiver for køber i en handel. Det var aftalt i et tillæg til købsaftalen, at sælger skulle indfri fællesgæld i ejerforeningen mod, at købesummen blev forhøjet med dette beløb. Sælger misligholdt aftalen, og køber måtte betale af på fællesgælden. Nævnet fandt, at mægleren havde ydet mangelfuld rådgivning af køber i forbindelse med indgåelsen af tillægget til købsaftalen og mangelfuld rådgivning ved at frigive købesummen uden at følge op på, om sælger havde indfriet fællesgælden som aftalt. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0077)

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2016

Kommunen havde truffet beslutning om, at en ejendom, skulle separatkloakeres. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke i købsaftalen under individuelle vilkår at oplyse køber om, at der ville komme en udgift hertil. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0107)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2016

Mægleren havde udført et meget mangelfuldt mæglerarbejde og groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at udarbejde en retvisende provenuberegning til sælger, ved ikke at undersøge, om handlen hang sammen, og ved at lade sælger underskrive en købsaftale, der ikke var betinget af sælgers panthaveres/kreditorers godkendelse af handlen. Nævnet fandt, at mægleren som følge heraf ikke havde krav på vederlag for handlen. Nævnet fandt videre, at sælgers opsigelse af formidlingsaftalen skete som følge af en ikke ubetydelig pligtforsømmelse fra mæglerens side, hvorfor mægleren heller ikke havde krav på vederlag efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen. Mægleren blev endvidere pålagt at erstatte sælger det beløb, sælger måtte betale til køber for uretmæssigt at have hævet handlen. (j.nr. 2016-0110)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået