Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde i salgsbudget og salgsprovenuberegning indsat et vilkår om, at sælger i forbindelse med et eventuelt overbud på ejendommen skulle betale et bonusvederlag til mægleren. Vilkår herom var ikke indsat i formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at en aftale om bonusvederlag skal være klar og tydelig for forbrugeren, og at vilkår herom skal være indsat i formidlingsaftalen. Da nævnet fandt, at vilkåret ikke var klart og tydeligt for forbrugeren, havde mægleren allerede derfor ikke krav på betaling af bonusvederlag. (j.nr. 2018-0015)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at et loftrum kunne anvendes til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse hermed groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt imidlertid, at køber i forbindelse med indgåelse af handlen havde modtaget oplysning om, at loftrummet ikke lovligt kunne anvendes til beboelse, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt ligeledes, at købers krav var forældet. (j.nr. 2015-0126)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde indhentet sælgernes pengeinstituts accept af en underskudshandel. Mægleren fremskaffede et købstilbud på udbudsprisen. Sælgerne afviste tilbuddet under henvisning til, at deres pengeinstitut havde rådgivet dem til ikke at sælge, idet sælgerne ikke ville kunne sidde billigere i en anden bolig. I formidlingsaftalen var det aftalt, at hvis sælgerne undlod at underskrive et købstilbud på udbudsprisen, betragtedes formidlingsaftalen som misligholdt af sælgerne, og hele vederlaget, markedsføring og udlæg skulle betales til mægleren. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. At sælgernes pengeinstitut havde rådgivet sælger til ikke at sælge kunne ikke føre til et andet resultat. (Tillæg til kendelse) (J.nr. 2017-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt, at mægleren fra sælger havde fået mandat til at indgå aftale på sælgers vegne om, at køber først kunne foretage jordbundsprøver på en byggegrund, som køber var interesseret i at købe, efter underskrivelsen af en købsaftale. Af købsaftalen fremgik vilkår om købers mulighed for at træde tilbage fra handlen, såfremt grundens jordbundsforhold viste sig mangelfulde. Køber valgte at indgå handlen på disse vilkår. Nævnet fandt, at mægleren ikke i den forbindelse havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0017)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælgerne havde betinget formidlingsaftalen af, at de opnåede køb af en bestemt ejerlejlighed. Mægleren havde derfor ikke begået fejl ved ikke at indføje et sådant forbehold i formidlingsaftalen. Sælgerne blev ikke ejere af den ønskede ejerlejlighed, hvorefter sælgerne opsagde formidlingsaftalen. Ifølge aftalen havde mægleren ved opsigelse krav på betaling for de udførte ydelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke skulle have krav på betaling, hvorfor nævnet kunne godkende mæglerens krav. (J. nr. 2017-0199)                  

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde udarbejdet en fejlagtig salgsopstilling, idet mægleren ikke havde medregnet udgiften til grundejerforeningen i ejerudgifterne. Handlen var fra købers side betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen i sin helhed. Købers rådgiver betingede handlen af modtagelse af oplysning om grundejerforening og udgift hertil, hvilket mægleren fremlagde. Køber havde således mulighed for at træde tilbage fra handlen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0018)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt ikke, at der var oplysninger i ejendommens dokumenter, som skulle eller burde have givet mægleren anledning til at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt en kloakafledning var som beskrevet. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde opfyldt sin undersøgelsespligt. Ejendomsdatarapportens oplysninger om spildevandsforholdene på ejendommen kunne naturligt forstås således, at der på ejendommen allerede var foretaget kloakseparering. Nævnet fandt derfor, at mægleren ved sin gennemgang af ejendomsdatarapporten ikke burde have indset, at det kun var området, som var kloaksepareret og ikke ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte købers udgifter til kloakseparering. (j.nr. 2017-0234)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-06-2018

Mægleren havde sælgers ejendom til salg, og der var afgivet en række købstilbud af forskellige interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sin pligt til at oplyse sælger om, at mægleren var forretningspartner med en af de købere, der havde afgivet købstilbud på sælgers ejendom. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde haft købsinteresser i forbindelse med en anden købers købstilbud, som sælger accepterede og derved solgte ejendommen til. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit vederlag. (j.nr. 2017-0216)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2018

Mægleren havde tilsidesat flere bestemmelser i lov om formidling af fast ejendom ved ikke at indgå en skriftlig formidlingsaftale og ikke udarbejde salgsbudget og salgsopstilling til sælger i forbindelse med den mundtlige aftale om, at mægleren skulle sælge sælgers andelsbolig. Mægleren havde i overdragelsesaftalen medregnet et for højt beløb til nedslag på grund af andelsboligens vedligeholdelsesstand. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven og god ejendomsmæglerskik, og fandt derfor, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0191)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2018

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køber før handlens indgåelse. Handlen var betinget af købers advokats godkendelse, og advokaten betingede sin godkendelse af modtagelse af servitutterne, og af at disse ikke gav anledning til bemærkninger. Mægleren udleverede servitutterne til advokaten, der sendte kopi til køber. En af servitutterne omhandlede brugsret til et af kommunen ejet areal for enden af ejendommens baghave, og det fremgik, at arealet alene måtte anvendes til have uden træer. Af sagen fremgik, at køber og købers advokat drøftede servitutten telefonisk, og at advokaten herefter godkendte handlen uden bemærkninger om servituttens indhold. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber for udgifter til bl.a. fjernelse af træer og trærødder på arealet. (j.nr. 2017-0230)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køberne købte en ejerlejlighed betinget af deres advokats godkendelse. Af købsaftalen fremgik, at det i foreningen var vedtaget, at ejendommens karnapper skulle renoveres, og at der skulle optages fælleslån i den forbindelse, men at det var sælger uvedkommende. Lånet var ikke optaget på handelstidspunktet, og der var usikkerhed om lånets størrelse. Købernes advokat betingede handlen af, at sælger indfriede fælleslånet. Dette kunne sælger ikke acceptere. Der forelå herefter en uoverensstemmende accept. Køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i handlen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0012)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Mægleren havde indhentet servitutterne på sælgers ejerlejlighed, men ikke informeret sælger om, at en af servitutterne ville medføre, at sælger skulle tilbagebetale byfornyelsesstøtte til kommunen i forbindelse med salget. Mægleren havde tillige udarbejdet forkert provenuberegning til sælger, idet der ikke heri var medregnet sælgers udgift til tilbagebetaling af byfornyelsesstøtten. Handlen var betinget af købers advokats godkendelse af handlen. Advokaten betingede handlen af, at sælger tilbagebetalte støtten. Sælger blev dermed, forinden handlen var endelig, bekendt med udgiften og fik endvidere udleveret en ny salgsprovenuberegning, hvori udgiften var medregnet. Sælger kunne have undladt at acceptere købers forbehold og dermed være kommet ud af handlen. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2017-0171)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med rådgivning om et betinget købstilbud på et fritidshus havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og ikke i tilstrækkelig grad varetaget sælgernes interesser. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der efter købsaftalens indgåelse opstod tvist mellem køberne og sælgerne om løsøre. (2017-0098)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var lukket en kat inde i et sommerhus, der var til salg gennem mægleren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers indbo, der var blevet ødelagt af katten. (J. nr. 2017-0218)                             

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælger nægtede at få fornyet tilstandsrapporten og el-rapporten, og sælger udlejede fritidshuset uden at informere mægleren herom. Sælger havde dermed hindret mæglerens salgsbestræbelser og dermed misligholdt formidlingsaftalen. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved sælgers misligholdelse havde krav på betaling, men det var ikke anført, hvor stor en betaling der var tale om. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne forvente at skulle betale et mindre beløb end ved opsigelse, hvor der var aftalt betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet kunne derfor godkende, at mægleren havde på betaling af de frem til misligholdelsen udførte ydelser. (j.nr. 2017-0198)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Udlejer var i formidlingsaftalen blevet oplyst om lejelovgivningens regler om lejens størrelse og om lejers mulighed for at få nedsat huslejen, herunder med tilbagevirkende kraft. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer som følge af, at lejer gik til huslejenævnet og fik nedsat sin leje. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om der kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med, at udlejer fortabte retten til at gøre gældende over for lejer, at lejer skulle betale for maling af lejlighedens træværk ved fraflytning. (j.nr. 2017-0203)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Af en tinglyst servitut fremgik, at ejeren af ejendommen havde færdselsret henover nabogrunden til ejendommens strandparcel. Af samejeoverenskomsten fremgik imidlertid, at det alene var den ene anpartshaver i ejendommen, der havde brugsret til strandparcellen. Den anden ideelle anpartshaver havde dermed ikke færdselsret over nabogrunden ned til stranden. Køber af den anden ideelle anpart havde ikke skriftligt fået lovning på adgang til stranden. Køberen og mægleren havde givet modstridende oplysninger om, hvad der var oplyst mundtligt til køber om adgang til stranden. På den baggrund måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0201)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et lavere bud og på andre vilkår. (j.nr. 2017-0236)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Det fritidshus, som køber erhvervede, havde ikke været registreret hos kommunen og heller ikke forsikret af sælger. Nævnet fandt, at mægleren burde have oplyst i salgsopstillingen, at ejendommen ikke var forsikret af sælger. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i salgsopstillingen at oplyse om et forsikringstilbud, der ikke eksisterede. Da fritidshuset ikke havde været registreret, havde sælger ikke betalt ejendomsværdiskat. Sælger færdiganmeldte huset til kommunen umiddelbart før, køber afgav købsstilbud på huset. Mægleren havde i salgsopstillingen i ejerudgiften ikke medregnet noget beløb til ejendomsværdiskat, men i stedet anført 0 kr. Nævnet fandt, at mægleren burde havde medtaget et skønnet beløb til ejendomsværdiskat i salgsopstillingen og burde have oplyst om årsagen til, at der var tale om et skønnet beløb. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke kunne være i god tro om, at ejendomsværdiskatten var 0 kr., og at de dermed ikke skulle betale ejendomsværdiskat. Flertallet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. ( Flertalsafgørelse) ( Tillæg til kendelse)(j.nr. 2017-0092)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at gøre gældende over for sælger af den ejerlejlighed, som mægleren havde til salg på vegne af sælger, at der ikke kunne indgås en ny fremlejeaftale, eller at fremlejemålet skulle være indgået for kortere tid, havde fraskrevet sig muligheden for over for sælger at gøre misligholdelse gældende i det tilfælde, hvor mægleren præsenterede sælger for en købsaftale på normale vilkår. (j.nr. 2018-0003)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået