Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde udarbejdet en købsaftale, hvor kontantprisen var korrekt angivet, men hvor sammentællingen af de delementer, købesummen bestod af var forkert. Køber af ejendommen var opmærksom på fejlen før underskrift af købsaftalen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0211)                          

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved fejlagtigt at beskrive 2 værelser som ”soveafdeling” og ”værelser”, når disse ikke var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde, idet afgørelsen af, om køber havde betalt for meget for ejendommen, ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0178)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris og overtagelsesdag, samt at noget løsøre kunne medfølge i handlen. Det var aftalt, at køber skulle underskrive en købsaftale, når køber kom hjem fra en udlandsrejse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var underskrevet en købsaftale indeholdende alle vilkår for handlen, fandt nævnet, at den interesserede køber ikke var berettiget til at forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. Nævnet fandt derfor også, at mægleren var berettiget til fortsat at fremvise ejendommen. (j.nr. 2017-0213)                          

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt mægleren var erstatningsansvarlig over for køberne i forbindelse med, at det af salgsopstillingen fremgik, at der var tale om et nyt tag fra 2003, og at det videre af salgsopstillingen fremgik, at der var et nyt kondenserende oliefyr fra 2010. Køberne og mægleren havde givet uklare og modstridende forklaringer om sagens spørgsmål. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0188)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Ca. 2 uger efter, at sælgers formidlingsaftale med mægleren var udløbet, solgte sælger ejendommen til en køber, som mægleren tidligere havde modtaget et købstilbud fra. Sælger havde ikke godtgjort, at der ved handlen havde medvirket anden ejendomsmægler. Nævnet fandt, at handlen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2017-0221)

                              

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

I købsaftalen var det oplyst, hvad en interessentskabslejlighed er, og hvorledes man som interessent hæfter for boligforeningens forpligtelser. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilbageholdt oplysninger herom for køber. Det var tillige i købsaftalens oplyst, at køber skulle betale 1 % af købesummen, hvis køber ønskede at benytte sin fortrydelsesret. Nævnet fandt derfor, at køber havde modtaget oplysning herom før underskrivelsen af købsaftalen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købers fortrydelsesbeløb. (j.nr. 2017-0202)

              

 Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Der manglede en dør i den ejerlejlighed, som køber købte. Nævnet fandt, at mægleren havde lovet køber, at der medfulgte en dør, og pålagde mægleren at erstatte køber et skønsmæssigt beløb til en ny dør. (J. nr. 2017-0228)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde opfyldt sine pligter ifølge loven til i salgsopstillingen at oplyse om den seneste ejendoms- og grundværdi og den aktuelle grundskyld. Mægleren havde derfor ikke beregnet ejerudgiften forkert, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i købsaftalen burde have givet køber oplysning om, at den aktuelle grundskyld var beregnet af en meget lavere grundværdi end den aktuelle som følge af, at ejerlejligheden havde skiftet status fra hotellejlighed til ejerlejlighed, og at køber derfor måtte forvente en stigning i grundskylden. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningsspørgsmålet, idet dette lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0042)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af markedsføring og udlæg. Mægleren kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg. Mægleren udstedte derfor en kreditnota til sælger for udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsatte mæglerens krav på betaling af markedsføring. (j.nr. 2017-0233)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i, at der blev solgt til køber. Nævnet fandt videre, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik eller handlet ansvarspådragende over for sælger i forbindelse med, at sælger accepterede at sælge sin ejendom til køber under udbudsprisen. Klager var selv klar over, at en entreprenør var interesseret i at erhverve klagers ejendom og klar over, at der i købsaftalen blev solgt til ”købers navn eller ordre”. At køber i strid med sandheden havde oplyst, at ejendommen blev købt til privat bolig, kunne ikke bebrejdes mægleren. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det beløb, som sælger havde accepteret at gå ned i pris. (j.nr. 2017-0135)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sælger skulle i forbindelse med salg af sin ejerlejlighed indfri sin andel af en fælleslån optaget af ejerforeningen. Fælleslånet var et pengeinstitutlån. I provenuberegningen medregnede mægleren sælgers andel af restgælden på fælleslånet, som oplyst af administrator. I provenuberegningen var det oplyst, at der ikke i beregningen indgik opsigelsesrenter på pengeinstitutlån, der skulle indfries. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde udarbejdet en fejlagtig provenuberegning til sælger, idet mægleren ikke havde pligt til at medregne de opsigelsesrenter, der skulle betales i forbindelse med indfrielsen af pengeinstitutlånet. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til sælger. (tillæg til kendelse) (j.nr. 2017-0121)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Det fremgik af købsaftale udfærdiget af mæglerens projektsalgsafdeling, at der til en lejlighed hørte en parkeringsplads. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Nævnet fandt efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, at køberne burde have indset, at der var tale om en fejltagelse fra mæglerens side, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0208)                      

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægler 1 havde fået kontakt til de senere købere af sælgers ejendom. Efter købernes afgivelse af købstilbud afviste sælger buddet og opsagde formidlingsaftalen med mægler 1. Ejendommen blev meget kort tid efter solgt til de samme købere til en højere pris. Denne handel blev varetaget af mægler 2, der dog alene fik 15.000 kr. for arbejdet. Mægler 1 sendte faktura på vederlag til sælger. Mægler 2 havde efter det oplyste ikke annonceret ejendommen til salg eller udført andre almindelige salgsbestræbelser. Henset til det tidsmæssige forløb i sagen og til mægler 2´s arbejde og vederlag, lagde nævnet til grund, at handlen var indgået på baggrund af mægler 1´s indsats, og nævnet kunne derfor godkende mægler 1´s vederlagskrav. (j.nr. 2017-0157)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Sælger havde indgået en købsaftale betinget af købers salg af sin eksisterende ejendom. Af købsaftalen fremgik, at sælger kunne fortsætte salgsarbejdet, indtil købsaftalen var endelig. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at afvise en anden interesseret køber til sælgers ejendom, idet dette var sket på et tidspunkt, hvor købers salg ikke var endeligt. Mægleren burde have informeret sælger om den anden køber og rådgivet sælger om, hvilke muligheder sælger havde i den forbindelse. Mægleren havde dermed udført en mangelfuld rådgivning af sælger, og nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en reduktion af sit vederlag som følge heraf. Et mindretal i nævnet stemte for frifindelse af mægleren, idet mindretallet fandt, at sælger - på det tidspunkt, hvor der viste sig en anden interesseret køber - var bundet af handlen og derfor ikke kunne sælge til anden side.  (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0129)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Formidlingsaftalen mellem mægler 1 og sælger var udløbet. Nævnet fandt det godtgjort, at det mellem sælger og mægler 1 blev aftalt, at mægleren skulle fortsætte salgsbestræbelserne - bl.a. havde mægleren stadig en nøgle til ejendommen, der stod tom, og der var telefonisk kontakt mellem parterne efter udløbet af aftalen.  Mægleren fik kontakt til de senere købere og modtog købstilbud fra disse. Sælger indgik imidlertid en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler, der herefter stod for salget af ejendommen til køberne til stort set samme pris, men til et reduceret vederlag i forhold til mægler 1. Nævnet fandt, at mægler 1 havde fremskaffet køberne, og at mægler 1 derfor havde krav på vederlag for handlen. (j.nr. 2017-0174) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at sælgerne var blevet presset til at sælge til en lavere pris end udbudsprisen, eller at den lavere pris skyldtes andre forhold hos mægleren. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at nedsætte mæglerens vederlag. At mægleren havde oplyst forkert om tidspunktet for én af fremvisningerne kunne ikke i sig selv medføre vederlagsnedsættelse. (j.nr. 2017-0181)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber 1 havde afgivet et konkret købstilbud over for mægleren, eller at mægleren havde afholdt køber 1 fra at afgive købstilbud. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger mægleren i forbindelse med sælgers underskrivelse af en købsaftale med køber 2 gav til sælger om mæglerens kontakt med en anden interesseret køber, køber 1. Som følge af de modstridende oplysninger til sagen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. (j.nr. 2017-0187)

 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Mægleren havde tilsidesat lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser ved ikke i formidlingsaftalen vedrørende sælgernes hus nr. 2 at angive vederlagets størrelse eller beregningsprincipperne herfor, men i stedet anføre 0 kr. Sælgerne havde ved indgåelsen af formidlingsaftalen modtaget salgsbudget, hvoraf fremgik betalingen til mægleren, herunder et beløb til markedsføring. Sælgerne havde forventet at skulle betale det samme til mægleren som ved salg af sælgernes hus nr. 1. Nævnet fandt, at mægleren måtte fortabe retten til betaling for markedsføring. (j.nr. 2017-0197)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen anført en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at mægleren fik ejendommen til salg, burde have indhentet oplysninger fra grundejerforeningen, herunder oplysninger om størrelsen af sælgers grundejerforeningskontingent. Da købers rådgiver imidlertid modtog oplysningerne vedrørende udgifter til grundejerforening inden endelig godkendelse af handlen, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0176)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse og anført oplysningerne heri om ejendommens arealer i salgsopstilling og købsaftale. Mægleren havde dermed opfyldt sine pligter i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at sælgers oplysninger til køber om et værelse på 1. sal, der ikke var registreret på BBR, ikke kunne være korrekt. Nævnet fandt heller ikke, at mægleren burde have indset, at sælgers oplysninger i salgsopstillingen om det samlede etageareal inklusiv indbygget garage og værelse på 1. sal, ikke kunne være korrekt, idet differencen alene udgjorde forskellen mellem ”cirka 310 m²” og 286 m². Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af det mindre etageareal. (j.nr. 2017-0177)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået