Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 25-11-2016

Sælger af en ejendom gav et afslag i købesummen til køber for udgifter til et fliseprojekt i den grundejerforening, hvori ejendommen var beliggende. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren før handlens indgåelse havde et sådant kendskab til projektet, at mægleren burde og kunne have indhentet yderligere oplysninger om projektet og have videregivet disse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren som følge heraf skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0094)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren havde udleveret et forkert energimærke. Nævnet fandt endvidere, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren oplyste et fejlagtigt areal på ejendommen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. Det viste sig, at det selskab, der i købsaftalen var anført som sælger af ejendommen, ikke ejede ejendommen. I skødet blev denne fejl rettet, således at handlen kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god skik ved alene at oplyse køber om, at der var en fejl i sælgers cvr.nr., men ikke om, at der var fejl i selskabsnavnet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber havde lidt noget tab herved, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilkende køber en erstatning. (j.nr. 2016-0097)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med, at en klausul i købsaftalen om ændring af overtagelsesdag blev aktuel. Mægleren havde dermed handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. Nævnet pålagde mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2016-0096)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt det i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde udleveret personfølsomme oplysninger om køber til en udenforstående. Køber var ikke i forbindelse med handlen blevet oplyst om, at det på en generalforsamling forud for købsaftalens underskrivelse var blevet drøftet, at ejendommens faldstammer skulle udskiftes. Nævnet fandt imidlertid, at det på det foreliggende grundlag var usikkert, om faldstammerne skulle udskiftes i den opgang, hvor køber bor, og i givet fald, hvornår dette eventuelt skulle ske, hvorfor nævnet allerede af denne grund ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2016-0046)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

I sælgers ejerforening var det ifølge vedtægten forbudt at holde hund, dog kunne bestyrelsen i ganske særlige tilfælde dispensere herfra. Køber betingede handlen af, at køber kunne holde hund, men ejerforeningen gav ikke dispensation, og handlen blev derfor ikke gennemført. Sælgers ejerlejlighed var dermed ikke solgt, og i den situation havde mægleren ikke krav på vederlag, men måtte arbejde videre for et endeligt salg. Hertil kom, at der i formidlingsaftalen var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mellem sælger og mægler var blevet indgået aftale om, at mægleren alligevel skulle have betaling for den ikke gennemførte handel. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på 46.000 kr. for den ikke gennemførte handel. (j.nr. 2016-0052)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Det fremgik af korrespondance mellem mægleren og sælgers datter, at sælgers datter havde godkendt indholdet i salgsopstillingen, herunder oplysning om, at der var gulvvarme i badeværelset på 1. sal. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at oplysningen om gulvvarme var fejlagtig. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0106)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde opkrævet sælger for udlæg, som ikke kunne dokumenteres afholdt. Nævnet fandt, at en rabat, mægleren havde stillet sælger i udsigt, var knyttet til en bestemt købsaftale, som ikke blev gennemført. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at yde rabatten til sælger. Nævnet fandt, at der var indgået aftale om berigtigelse mellem sælger og mægler og fandt ikke anledning til at nedsætte det af mægleren krævede vederlag herfor. (J. nr. 2016-0061)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren fremskaffede købstilbud på udbudsprisen 9. juni 2016 og forelagde dette for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger før dette tidspunkt havde opsagt formidlingsaftalen, eller godtgjort, at sælgers søster havde fuldmagt fra sælger til at opsige aftalen, idet en fuldmagt fra 1991 var begrænset til de tilfælde, hvor sælger ikke selv kunne agere grundet tidsfaktorer og geografiske afstand. Dette var efter nævnets opfattelse ikke tilfældet i sagen. Nævnet fandt, at mægleren derfor først den 10. juni 2016 modtog skriftlig opsigelse fra sælger, og mægleren kunne derfor henholde sig til formidlingsaftalens bestemmelse om, at sælgers undladelse af at acceptere et købstilbud på udbudsprisen eller den tilladte maksimalpris, udløste krav på fuldt vederlag. Nævnet godkendte derfor mæglerens krav på betaling af 61.500 kr. (j.nr. 2016-0109)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke før købsaftalens underskrivelse at have undersøgt gælden på et tinglyst ejerpantebrev. Mægleren havde dermed ikke undersøgt, om handlen hang sammen. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2016-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Efter indgåelsen af en handel om en andelslejlighed blev det på en generalforsamling i andelsboligforeningen vedtaget at nedskrive andelskronen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at rådgive sælger om, at der skulle udarbejdes ny aftale på reduceret pris. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til sælger. ( J. nr. 2016-0022)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren udbød en ejendom til salg som en beboelsesejendom, selvom det af ejendommens dokumenter fremgik, at 170 m2 var erhvervsareal og kun 37 m2 var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren havde givet fejlagtige oplysninger til køber og dermed handlet ansvarspådragende. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til køber for afholdt udgift til opmagasinering. (J. nr. 2016-0071)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde i salgsopstilling angivet boligarealet for en ideel anpart til 100 m2, hvilket fremgik af BBR-ejermeddelelse og samejeoverenskomst. Nævnet fandt, at mægleren ved sin besigtigelse af den ideelle anpart burde have indset, at BBR-ejermeddelelsens oplysninger om boligareal ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik, ved ikke at undersøge forholdet nærmere, men måtte afvise at tage stilling til, om køber henset til de fejlagtige oplysninger om boligarealet havde betalt for meget for den ideelle anpart. (j.nr. 2016-0028)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på 3.570.000 kr., som sælger ikke ønskede at acceptere. Efter udløbet af formidlingsaftalen med mægleren, indgik sælger en formidlingsaftale med en anden mægler (mægler B). Sælger solgte via mægler B ejendommen for 3.570.000 kr. til de købere, der også i mæglerens aftaleperiode havde afgivet købstilbud på denne pris. Salget skete ca. 2 ½ uge efter det første købstilbud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler B havde udført sædvanligt salgsarbejde, idet det bl.a. ikke kunne dokumenteres, at mægler B havde annonceret ejendommen til salg. Sælger havde da også betalte et reduceret vederlag på ca. 12.000 kr. til mægler B for salget. Nævnet fandt dermed, at købsaftalen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2016-0074)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke i en underskudshandel at betinge handlen af sælgers panthaveres godkendelse af handlen og ved ikke at advare sælger om ikke at udlevere nøglen til køber, når betingelserne for nøgleudlevering ikke var opfyldt. Køber havde således hverken deponeret restkøbesummen, signeret skødet eller tegnet forsikring for ejendommen. Sælgers panthavere havde endvidere ikke godkendt handlen endeligt. Nævnet fandt herefter, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger måtte afholde ekstra udgifter til advokat for at få varetaget sine interesser i handlen, og fandt at mægleren derfor skulle erstatte sælgers ekstra udgifter til advokat. (j.nr. 2016-0039)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at det hørte til mæglerens pligter at sikre sig, at ejendomme, som mægleren havde til salg, blev annonceret korrekt, herunder annonceret med den til enhver tid aftalte udbudspris. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i en periode på ca. 5 måneder at annoncere ejendommen til en pris, der var højere end aftalt med sælger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det var denne fejlannoncering, der havde bevirket, at ejendommen ikke var blevet solgt i perioden, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det mangelfulde arbejde. (j.nr. 2016-0085)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var foretaget udvendig isolering af ejendommens kælder, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at oplysningen om udvendig isolering stammede fra sælger, og fandt, at mægleren ikke ved almindelig besigtigelse af ejendommen kunne konstatere, om sælgers oplysninger var korrekte eller ej. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0087)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Formidlingsaftalen af 16. maj 2013 ophørte efter 6 måneder og blev efter det oplyste ikke forlænget. Allerede fordi der i formidlingsaftalen ikke var indgået aftale om, at mægleren betingede sig vederlag ved salg efter aftalens ophør, kunne mægleren ikke under henvisning til formidlingsaftalens bestemmelser kræve betaling af vederlag for salget, der fandt sted 1½ år efter aftalens ophør. Der blev ikke senere indgået en ny formidlingsaftale eller anden aftale mellem mægleren og sælgerne om betaling af vederlag til mægleren ved salg af sælgernes ejendom til nogle interesserede købere, som havde henvendt sig til mægleren. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag på ca. 88.000 kr., efter at sælgerne selv havde solgt deres ejendom til disse købere. (j.nr. 2016-0045)(Mægleren har foranlediget sagen prøvet ved domstolene)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 29-09-2016

Sælger og mægler havde indgået formidlingsaftale, hvori det var anført, at såfremt sælger undlod at acceptere et købstilbud på udbudsprisen, havde mægleren krav på betaling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde opsagt formidlingsaftalen, inden købstilbuddets fremkomst. Et flertal i nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke i formidlingsaftalen havde anført, hvilken betaling der var krav på, såfremt sælger ikke accepterede købstilbud på udbudsprisen. Sælger havde da også været i tvivl herom. Flertallet fandt, at mægleren herefter alene havde krav på betaling af ¼ af det samlede aftalte vederlag mv. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for det udførte arbejde, og fandt derfor, at mægleren havde krav på det fulde vederlag mv. fratrukket beløb til dækning af ydelser herunder eftersagsbehandling, som ikke var udført af mægleren. (J.nr. 2016-0080) (flertalsafgørelse)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Et flertal i nævnet (3 ud af 5 medlemmer) fandt ikke, at sælger kunne anses for forbruger i forbindelse med handlen. Der var tale om en landbrugsejendom med et større jordtilliggende på ca. 44,8 ha., og at sælger alene havde solgt landbrugsjorden, som klager gennem hele sin ejertid havde bortforpagtet og haft en væsentlig indtægt på. Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen, jf. nævnets vedtægter § 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet alene har kompetence til at behandle klager fra forbrugere, og klagen blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2015-0163)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af annoncering og øvrige salgsfremmende foranstaltninger og dokumentations-omkostninger, hvilket svarede til mæglerens faktura. Nævnet godkendte herefter indklagedes krav på betaling. At fakturaen var udstedt længe efter udløb, havde ikke betydning for mæglerens krav, idet det fremgik af sagen, at mægleren havde arbejdet videre med salget. (j.nr. 2016-0042)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået