Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 31-05-2018

Sælger nægtede at få fornyet tilstandsrapporten og el-rapporten, og sælger udlejede fritidshuset uden at informere mægleren herom. Sælger havde dermed hindret mæglerens salgsbestræbelser og dermed misligholdt formidlingsaftalen. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved sælgers misligholdelse havde krav på betaling, men det var ikke anført, hvor stor en betaling der var tale om. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne forvente at skulle betale et mindre beløb end ved opsigelse, hvor der var aftalt betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet kunne derfor godkende, at mægleren havde på betaling af de frem til misligholdelsen udførte ydelser. (j.nr. 2017-0198)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Udlejer var i formidlingsaftalen blevet oplyst om lejelovgivningens regler om lejens størrelse og om lejers mulighed for at få nedsat huslejen, herunder med tilbagevirkende kraft. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer som følge af, at lejer gik til huslejenævnet og fik nedsat sin leje. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om der kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med, at udlejer fortabte retten til at gøre gældende over for lejer, at lejer skulle betale for maling af lejlighedens træværk ved fraflytning. (j.nr. 2017-0203)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Af en tinglyst servitut fremgik, at ejeren af ejendommen havde færdselsret henover nabogrunden til ejendommens strandparcel. Af samejeoverenskomsten fremgik imidlertid, at det alene var den ene anpartshaver i ejendommen, der havde brugsret til strandparcellen. Den anden ideelle anpartshaver havde dermed ikke færdselsret over nabogrunden ned til stranden. Køber af den anden ideelle anpart havde ikke skriftligt fået lovning på adgang til stranden. Køberen og mægleren havde givet modstridende oplysninger om, hvad der var oplyst mundtligt til køber om adgang til stranden. På den baggrund måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0201)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et lavere bud og på andre vilkår. (j.nr. 2017-0236)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælgers konkursbo havde meddelt, at køber var berettiget til at få hele købesummen retur, da handlen ikke blev gennemført. Mægleren var derfor forpligtet til at udbetale den hos mægleren deponerede del af købesummen til køber. Nævnet fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at mægleren havde krænket køber på en sådan måde, at god ejendomsmæglerskik var tilsidesat. (j.nr. 2017-0219)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at gøre gældende over for sælger af den ejerlejlighed, som mægleren havde til salg på vegne af sælger, at der ikke kunne indgås en ny fremlejeaftale, eller at fremlejemålet skulle være indgået for kortere tid, havde fraskrevet sig muligheden for over for sælger at gøre misligholdelse gældende i det tilfælde, hvor mægleren præsenterede sælger for en købsaftale på normale vilkår. (j.nr. 2018-0003)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køber 1 meddelte mægleren, at hun ønskede at købe en projektlejlighed, som mægleren havde til salg. Der var en anden interesseret køber (køber 2), der efterfølgende oplyste til mægleren, at han ønskede at købe samme projektlejlighed. Begge købere underskrev købsaftale. Ejendomsmægleren havde pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Sælger valgte at sælge lejligheden til køber 2. At køber 1 havde meddelt mægleren sit køberønske før køber 2, gav ikke køber 1 ret til at købe lejligheden, da det alene er sælger, der bestemmer til hvem der skal sælges. Køber 1 var via de udleverede salgsopstillinger også blevet gjort opmærksom på, at sælger ikke var forpligtet til at acceptere køber 1´s tilbud, selvom dette var i overensstemmelse med udbudsvilkårene. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven eller tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0232)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Mægleren havde betalt godtgørelse til en køber af en byggegrund, idet mægleren i salgsopstillingen under ejerudgifter havde oplyst et for lavt beløb til ejendomsskat. Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende byggegrunden tillige oplyst om udgift til renovation. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at oplyse udgift til renovation. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i sin beregning af godtgørelsen ikke havde været berettiget til at fratrække beløbet til renovation. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle betale en yderligere godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0011).

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køberne købte en ejerlejlighed betinget af deres advokats godkendelse. Af købsaftalen fremgik, at det i foreningen var vedtaget, at ejendommens karnapper skulle renoveres, og at der skulle optages fælleslån i den forbindelse, men at det var sælger uvedkommende. Lånet var ikke optaget på handelstidspunktet, og der var usikkerhed om lånets størrelse. Købernes advokat betingede handlen af, at sælger indfriede fælleslånet. Dette kunne sælger ikke acceptere. Der forelå herefter en uoverensstemmende accept. Køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i handlen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0012)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at der var 2 købere til en ejendom, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende oplysning om køber 2´s bud til køber 1. Køber 1´s bud var enslydende med køber 2´s bud. Køber 1 valgte herefter at byde 230.000 kr. mere for ejendommen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 valgte at byde 230.000 kr. mere for ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (j.nr. 2018-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

I formidlingsaftalen var det oplyst, at den ansvarlige ejendomsmægler for sælgers salg var indklagede 1. Indklagede 1 var imidlertid ikke ejendomsmægler, og der var derfor handlet i strid med § 28 i lov om formidling af fast ejendom mv. Mægleren blev som følge af denne pligtforsømmelse pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0140)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-04-2018

I forbindelse med en skilsmisse fik mægleren en ejendom til salg, som var ejet af den ene ægtefælle. Nævnet lagde til grund, at ejendommen var en del af den formue, der skulle deles mellem de tidligere ægtefæller, at ejendommen havde tjent til familiens bolig, og at ægtefællernes fællesbo ikke var delt på tidspunktet for salget af ejendommen. Mægleren havde handlet ansvarspådragende ved ikke at inddrage den anden ægtefælle i salget, idet  ejendommen ifølge § 18 i retsvirkningsloven ikke måtte blive solgt uden den anden ægtefælles samtykke. Mægleren blev som følge af det mangelfulde arbejde pålagt at betale erstatning til den anden ægtefælle. ( J.nr. 2017-0169)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-04-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren i forbindelse med  prisforhandlinger med køber havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, eller at mægleren ikke skulle have varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt det videre ikke godtgjort, at mægleren havde presset sælger til at acceptere et købstilbud på de af køber tilbudte vilkår eller presset sælger til at indgå en aftale med mægleren om berigtigelse af handlen på sælgers vegne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit salgsvederlag eller sit vederlag for berigtigelse af handlen. (j.nr. 2017-0241)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt mægleren var erstatningsansvarlig over for køberne i forbindelse med, at det af salgsopstillingen fremgik, at der var tale om et nyt tag fra 2003, og at det videre af salgsopstillingen fremgik, at der var et nyt kondenserende oliefyr fra 2010. Køberne og mægleren havde givet uklare og modstridende forklaringer om sagens spørgsmål. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0188)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af markedsføring og udlæg. Mægleren kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg. Mægleren udstedte derfor en kreditnota til sælger for udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsatte mæglerens krav på betaling af markedsføring. (j.nr. 2017-0233)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

I købsaftalen var det oplyst, hvad en interessentskabslejlighed er, og hvorledes man som interessent hæfter for boligforeningens forpligtelser. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilbageholdt oplysninger herom for køber. Det var tillige i købsaftalens oplyst, at køber skulle betale 1 % af købesummen, hvis køber ønskede at benytte sin fortrydelsesret. Nævnet fandt derfor, at køber havde modtaget oplysning herom før underskrivelsen af købsaftalen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købers fortrydelsesbeløb. (j.nr. 2017-0202)

              

 Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sælger skulle i forbindelse med salg af sin ejerlejlighed indfri sin andel af en fælleslån optaget af ejerforeningen. Fælleslånet var et pengeinstitutlån. I provenuberegningen medregnede mægleren sælgers andel af restgælden på fælleslånet, som oplyst af administrator. I provenuberegningen var det oplyst, at der ikke i beregningen indgik opsigelsesrenter på pengeinstitutlån, der skulle indfries. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde udarbejdet en fejlagtig provenuberegning til sælger, idet mægleren ikke havde pligt til at medregne de opsigelsesrenter, der skulle betales i forbindelse med indfrielsen af pengeinstitutlånet. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til sælger. (tillæg til kendelse) (j.nr. 2017-0121)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Det fremgik af købsaftale udfærdiget af mæglerens projektsalgsafdeling, at der til en lejlighed hørte en parkeringsplads. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Nævnet fandt efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, at køberne burde have indset, at der var tale om en fejltagelse fra mæglerens side, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0208)                      

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde opfyldt sine pligter ifølge loven til i salgsopstillingen at oplyse om den seneste ejendoms- og grundværdi og den aktuelle grundskyld. Mægleren havde derfor ikke beregnet ejerudgiften forkert, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i købsaftalen burde have givet køber oplysning om, at den aktuelle grundskyld var beregnet af en meget lavere grundværdi end den aktuelle som følge af, at ejerlejligheden havde skiftet status fra hotellejlighed til ejerlejlighed, og at køber derfor måtte forvente en stigning i grundskylden. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningsspørgsmålet, idet dette lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0042)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at indklagede ved ikke at oplyse og drøfte anmodning om fristforlængelse af godkendelse af handlen fra købers pengeinstitut med sælger havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt det godtgjort, at købers pengeinstitut, såfremt fristen ikke var blevet forlænget inden for godkendelsesfristen, ville have meddelt, at handlen ikke kunne godkendes, og at køber derfor kunne frafalde handlen uden at skulle betale godtgørelse til klager. Nævnet kunne på den baggrund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Spørgsmålet, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom for lavt, blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0209)                          

  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået