Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-12-2018
Mægleren havde over for køber på sælgers vegne bekræftet, at noget løsøre medfulgte i handlen. Sælger havde imidlertid fjernet løsøret fra ejendommen og ville ikke tilbagelevere det til køber. Da mægleren havde bekræftet det medfølgende løsøre ”på sælgers vegne”, fandt nævnet, at afgørelsen af sagen krævede forklaringer fra sælger, hvilket lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til klagen. (j.nr. 2018-0121)
 
Dato: 03-12-2018
Sælger havde oplyst, at der var brugsret til et kælderrum. Administrator kunne ikke besvare spørgsmålet om brugsret, men havde henvist til sælger. Det kunne herefter ikke bebrejdes mægleren, at det af salgsopstillingen fejlagtigt fremgik, at ejeren af ejerlejligheden havde brugsret til et kælderrum. Mægleren havde i salgsopstillingen anført, at en hems kunne bruges til bl.a. gæsteværelse. Mægleren vidste eller burde vide, at hemsen ikke var godkendt til beboelse. Mægleren havde derfor groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved sin beskrivelse af hemsen i salgsopstillingen. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til erstatning, idet mægleren havde oplyst boligarealet korrekt over for køber. (flertalsafgørelse)(j.nr. 2018-0081)
Dato: 03-12-2018
Nævnet fandt, at der ikke var noget at bebrejde mægleren i forbindelse med salget af sælgers fritidshus, bl.a. vedrørende videregivelse af diverse oplysninger til købers advokat til brug for udarbejdelse af refusionsopgørelse og rykker for skødet. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt vedrørende nøgleoverdragelse og aflæsning af forbrugsmålere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0088)
Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde ydet dårlig rådgivning af sælger i forbindelse med dennes bestilling af tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (J.nr. 2018-0127)  
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Der var modstridende oplysninger om, hvad mægleren mundtligt havde oplyst til køber om et badeværelse, en vaskemaskine og et naturgasfyr. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at kloakken var stoppet, eller at brændeovnen var gået i stykker. Nævnet fandt videre, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde overholdt serviceplanen for naturgasfyret eller fejlagtigt havde oplyst, at der ikke var udført uautoriseret VVS-arbejde på ejendommen. Køber var via energimærket blevet gjort bekendt med, at ydervæggene i tilbygningen var massive med pladebeklædning og 100 mm isolering. Af energimærket fremgik videre, at sælger havde oplyst, at den oprindelige del af ejendommen var hulmursisoleret. Køber kunne derfor ikke på baggrund af mæglerens beskrivelse af ejendommen forvente, at også tilbygningen var hulmursisoleret. (J.nr. 2018-0073)
 
Dato: 03-12-2018
Sælger havde underskrevet en købsaftale, hvori køber 1 havde betinget handlen af salg af køber 1´s egen ejendom. Der viste sig herefter en anden interesseret køber (køber 2), der ytrede ønske om at byde en højere pris på sælgers ejendom, men også betinget af salg af egen ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde rådgivet sælger korrekt om forløbet eller ikke havde varetaget sælgers interesser i den forbindelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 udnyttede sin forkøbsret og blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2018-0084)
 
Dato: 03-12-2018

I købsaftalen indgået mellem køber og sælger havde mægleren oplyst, at der var et altanprojekt i gang i ejerforeningen. Mægleren havde desuden i købsaftalen indføjet en klausul om, at udgifterne til projektet blev pålagt sælger. Efterfølgende indgik køber og sælger en anden aftale, hvorved køberne fik et prisafslag mod at overtage risikoen for altanprojektet. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne som følge af, at prisen på altanen blev højere end den pris, der forelå oplysning om på købsaftaletidspunktet. (j.nr. 2018-0031)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
En af mæglerfirmaets medarbejdere havde via mæglerfirmaet solgt en ejendom, som hun selv var medejer af. Det viste sig, at der var skjulte fejl og mangler ved ejendommens gulv, faskine og regnvandssystem. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det indklagede mæglerfirma var eller burde være bekendt med, at der var skjulte fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet fandt i øvrigt, at der var tale om et forhold mellem sælgerne og køber, som det lå uden for nævnets kompetence at tage stilling til. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om køber havde krav på erstatning af sælgerne. (j.nr. 2018-0090)
Dato: 03-12-2018
Køber købte i 2011 en ejerlejlighed, hvor 2 af i alt 4 værelser lå i underetagen. Da køber 7 år senere ville sælge ejerlejligheden, fandt køber ud af, at loftshøjden i det ene værelse i underetagen kun var 219 cm og dermed ikke lovlig til beboelse, idet kravet til loftshøjde i etagebyggeri er 250 cm. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der kunne være problemer med ulovlig loftshøjde i værelset. Allerede af denne grund, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at værelsets loftshøjde næppe kunne være lovlig, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0096)
Dato: 17-10-2018

Mægleren havde modtaget købstilbud på sælgers ejendom. Køber betingede sit køb af salg af egen bolig samt at sælger ophørte med at annoncere sin bolig til salg. Sælger ville ikke stoppe annonceringen og afviste købers krav herom. Mægleren fjernede alligevel sælgers ejendom fra Boligsiden, og sælger valgte derfor at opsige formidlingsaftalen. Sælger solgte efterfølgende sin ejendom til samme køber uden anden mæglers medvirken, hvorefter mægleren krævede vederlag af sælger. Nævnet fandt, at mægleren som udgangspunkt var berettiget til vederlag. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren havde handlet i strid med gældende lovgivning ved at anføre en person, der ikke er registreret mægler, som ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag og ved at indgå en resultatafhængig aftale uden 6 måneders begrænsning med betaling af vederlag ved opsigelse. Mægleren blev som følge af disse forhold pålagt en vederlagsreduktion. (J. nr. 2018-0010)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

I forbindelse med at mægleren satte en ejendom til salg, kontaktede mægleren kommunen for at få oplyst, om der måtte holdes heste på ejendommen. Kommunen svarede med visse forbehold umiddelbart bekræftende svar herpå. Mægleren oplyste herefter i salgsopstillingen, at der var mulighed for at holde heste på ejendommen. Da det var en væsentlig forudsætning for køber, at der kunne holdes heste på ejendommen, fandt nævnet, at køber/købers advokat på handelstidspunktet burde have undersøgt de nærmere vilkår for at holde heste - herunder om der eventuelt kunne opnås tilladelse til at etablere stald på ejendommen. Nævnet fandt herefter ikke at kunne pålægge mægleren et erstatningsansvar over for køber som følge af, at kommunen gav afslag på købers ansøgning om dispensation til hestehold på ejendommen. (j.nr. 2018-0013)                

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber blev i købsaftalen oplyst om, at der i BBR-Meddelelsen var registreret en carport, som imidlertid ikke var på ejendommen, og at køber ikke kunne gøre krav gældende over for sælger eller mægler i den anledning. Køber fik udleveret BBR-Meddelelse og matrikelkort i forbindelse med handlen. Nævnet fandt, at køber dermed inden handlen var bekendt med, at den bygning, som var benævnt bygning 2 i BBR-Meddelelsen ikke var beliggende på den købte grund og derfor ikke medfulgte i handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren solgte en ejerlejlighed, der lå på 5. og 6. sal i en ejendom. På ejerlejligheden var der noteret 2 byggesager. Den ene vedrørte inddragelse af 6. sal, der oprindeligt havde været pulterrum, i ejerlejligheden. Mægleren annoncerede ejerlejligheden med de arealer, der var oplyst i BBR. I salgsopstillingen oplyste mægleren tillige arealerne som oplyst i BBR. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Mægleren oplyste i købsaftalen, at arealerne ikke var korrekte i BBR, idet der var fjernet gulv på 6. sal, og oplyste, at der var bestilt en landinspektør, der skulle opmåle ejerlejligheden. Opmålingen viste et areal på 5. sal på 89 m² og på 6. sal 25 m², i alt 114 m², samt et BBR-areal på 121 m². Mægleren sendte opmålingen til købers rådgiver, før rådgiverens frist for godkendelse af handlen udløb. At ejerlejligheden efterfølgende blev registreret med et areal på 96 m² til beboelse kunne ikke føre til et andet resultat. (j.nr. 2018-0035)               

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

En interesseret køber (køber 1) afgav et købstilbud på en ejendom på 6,05 mio. kr. En anden interesseret køber (køber 2) havde tilkendegivet at ville afgive et købstilbud på 6,3 mio. kr. Mægleren fik ved en fejl sendt et uunderskrevet eksemplar af køber 1´s købsaftale til køber 2, således at køber 2 blev bekendt med køber 1´s købstilbud. Køber 2 tilkendegav herefter at ville købe for 6,2 mio. kr. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde udført et alvorligt mangelfuldt arbejde. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0062)       

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Mægleren havde i salgsopstillingen anslået udgiften til ejendomsskat og oplyst, at årsagen hertil var, at ejendommen endnu ikke var særskilt vurderet. Rækkehuset var imidlertid inden handelstidspunktet blevet ejendomsværdiansat af SKAT. Nævnet fandt, at mægleren på handelstidspunktet burde have undersøgt, om rækkehuset var blevet værdiansat og medregnet korrekt ejendomsskat i salgsopstillingen. Ved sin undladelse heraf havde mægleren i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der var alt for lav. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde i salgsopstilling oplyst areal efter ombygning. Det nye areal fremgik på handelstidspunktet endnu ikke af BBR-Meddelelsen. Af købsaftalen fremgik ikke en konkret klausul om, at køber måtte forvente en stigning af ejendomsværdiskatten som følge af ombygning af ejendommen. Nævnet lagde til grund, at den af mægleren i salgsopstillingen oplyste ejendomsværdiskat ikke var for lav på handelstidspunktet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til klagerne. Nævnet fandt henset til mæglerens mangelfulde oplysninger til køber i købsaftalen om verserende byggesager og disses indflydelse på arealet og på ejendomsværdiskatten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne ikke tage stilling til en erstatnings størrelse. (j.nr. 2018-0066)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber købte en ejendom, der var vurderet som landbrug. I forbindelse med handlen blev der solgt areal fra, således at grunden blev mindre end 5,5 ha. Ejendommen blev derfor skattemæssigt omvurderet til bolig, hvilket medførte en væsentlig stigning i den årlige ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde haft pligt til at indføje oplysning herom i købsaftalen, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2018-0048)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 5.000 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler i en lejlighed. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler. Nævnet pålagde derfor mægleren at frigive det tilbageholdte beløb til sælger. (2018-0071)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale, der endeligt fastlagde handelsvilkårene mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0049)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber ved ikke at oplyse køber om, at grunden på den ejendom, køber købte i 2016, havde været oversvømmet i 2012. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var bekendt med, at også huset havde været oversvømmet, eller at der var fejl og mangler på huset som følge af fugtskader. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om oversvømmelsen, idet afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for en nævnsbehandling. (j.nr. 2018-0075)

                                  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået