Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 21-06-2017

Køberne købte en ejendom, hvor sælger i 2001-2004 havde indrettet et udhus til beboelse. Sælger havde i tilstandsrapporten givet denne oplysning. Sælgermægleren havde i forbindelse med handlen indhentet de dokumenter, der var tilgængelige i kommunens elektroniske byggesagsarkiv, og udleveret disse til køberne. Byggesagen vedrørende udhuset, der var afsluttet i 2004, lå imidlertid ikke i arkivet. Køberne og deres rådgiver, der er ejendomsmægler, modtog derfor ikke byggesagsakterne på denne ombygning før handlens indgåelse. Nævnet fandt, at købernes rådgiver burde have rådgivet køberne, at byggetilladelse og færdigmelding af tilbygningen blev dokumenteret af sælger, eller at oplysningerne blev rekvireret hos kommunen. Nævnet fandt, at købernes rådgiver ved sin undladelse heraf havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Efter at køberne havde overtaget ejendommen, fandt køberne ud af, at ombygningen ikke var udført i overensstemmelse med kommunens byggetilladelse, idet der bl.a. ikke var sket tilstrækkelig isolering af mur og gulv. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at købernes rådgiver, hvis byggesagen havde foreligget før handlen, burde have opdaget dette. Nævnet fandt således, at rådgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge rådgiveren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2016-0216)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren deltog ikke i overdragelse af et fritidshus. Efterfølgende opstod der mellem sælger og køber en tvist om mangler ved forskelligt løsøre og tilbehør til huset. Sælger og køber indgik et forlig om sælgers betaling af et mindre beløb til køber. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i den forbindelse. (j.nr. 2017-0014)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren formidlede salg af en ejerlejlighed, der bestod af et areal i stueplan og kælderplan. Mægleren beskrev, at kælderarealet kunne indrettes til værelse. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke udtrykkeligt at oplyse klagerne om, at rummet i kælderen ikke var eller kunne godkendes til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejerlejligheden, fordi arealet ikke kunne anvendes til beboelse, idet en stillingtagen hertil ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2016-0204)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag med 10.000 kr. samt betaling for udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2017-0019)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Det var i salgsopstillingen oplyst, at der er gulvvarme i hele stueetagen. Efter oplysninger i sagen lagde nævnet til grund, at oplysningen om gulvvarmen stammede fra sælger. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der alligevel ikke var gulvvarme i entreen. Det hører ikke til en ejendomsmæglers pligter at gennemgå en ejendoms varmeanlæg og lignende med henblik på at undersøge, om der er gulvvarme de steder, sælger har oplyst. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0032)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen havde givet fejlagtige oplysninger om ejerudgift til køber af andelslejlighed, idet mægleren ikke havde medregnet afdrag på et altanlån. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale godtgørelse til køber, der var i god tro. Den omstændighed, at mægleren i salgsopstillingen havde medtaget et beløb svarende til udgiften til altanlån til vand under anvendelsesudgiften, kunne ikke føre til et andet resultat. (J. nr. 2016-0170)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 01-06-2017

Mægleren formidlede en betinget handel. Betingelsen blev ikke opfyldt, og handlen blev derfor ikke gennemført. Formidlingsaftalen udløb dermed, uden at ejendommen var blevet solgt. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved udløb af formidlingsaftalen havde krav på betaling for markedsføring, hvilket mægleren krævede betalt. Nævnet fandt, at indklagede ikke ved to henvendelser til klager om honorar havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at reducere sit krav på betaling. (j.nr. 2016-0211)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejerlejlighed for lavt, idet afgørelsen af dette spørgsmål krævede afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. Mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved uden aftale med sælger at stoppe annonceringen af ejerlejligheden, før køber havde underskrevet købsaftalen. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit vederlag som følge heraf. De øvrige klagepunkter vedrørende mæglerens salgsarbejde blev ikke taget til følge. (j.nr. 2017-0001)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren opsagde formidlingsaftale med sælger på grund af sælgers påståede misligholdelse af formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2017-0002)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Sælger og mægler havde indgået en formidlingsaftale om betaling af resultatafhængigt vederlag. Mægleren havde ifølge aftalen krav på betaling af vederlag, markedsføring og udlæg, hvis ejendommen blev solgt. Ejendommen blev solgt, og sælger krævede, at mægleren dokumenterede sine udgifter/arbejde. Nævnet fandt, at sælger ikke havde krav på, at mægleren dokumenterede at have afholdt udgifter til vederlag og markedsføring, idet disse udgifter er optjent ved salg, uanset om de er nået at blive udført inden salget. Alene udgifter aftalt som ”udlæg” kunne kræves dokumenteret afholdt til tredjemand. Mægleren kunne kun delvist dokumentere disse udlæg, hvorfor nævnet nedsatte mæglerens krav på udlæg til et beløb, svarende til det dokumenterede. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde forledt eller overtalt sælger til at indgå en berigtigelsesaftale. Mægleren var bekendt med, at sælger havde indgivet klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling over mæglerens vederlag og berigtigelseshonorar. I hvert fald i den foreliggende situation burde mægleren ikke have frigivet en del af købesummen til dækning af restvederlaget til mægleren, men i stedet have deponeret beløbet, indtil tvisten var afgjort. (j.nr. 2017-0005)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

I formidlingsaftalen var det aftalt, at mægleren ved sælgers opsigelse af aftalen havde krav på de frem til opsigelsen udførte ydelser. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter 19 dage, og mægleren krævede betaling for de udførte ydelser, hvilket beløb sig til 90.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udvist pligtforsømmelse eller på anden måde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på 90.000 kr. (j.nr. 2016-0154)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var parketgulv i stue og værelser, hvilket efter det oplyste var korrekt. Mægleren havde ikke pligt til at fjerne væg til væg gulvtæpper og undersøge gulvet for mangler. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at parketgulvet var defekt. På den baggrund fandt nævnet ikke at kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0007)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Refusionsopgørelse og frigivelse af det hos mægleren deponerede beløb blev forsinket på grund af fejl hos mægleren. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren skulle forrente refusionssaldoen i sælgers favør samt det deponerede beløb over for sælger. (j.nr. 2016-0217)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation i forbindelse med formidling af en købsaftale for sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at sende en faktura for sit arbejde til sælger og ved uden sælgers tilladelse i sælgers ejertid at fremvise sælgers ejerlejlighed til køberemner og reklamere med åbent hus for køber, der ønskede at videresælge ejerlejligheden, men ikke havde overtaget den endnu. Mægleren havde endvidere handlet i strid med gældende lovgivning ved ikke at have en ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag. Nævnet fandt, at mægleren skulle fortabe retten til at oppebære vederlag. (J.nr. 2016-0101)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgang af oplysningerne i BBR-ejermeddelelsen sammenholdt med de faktiske forhold på ejendommen vedrørende arealer og fordelingen af disse på flere bygninger burde have foretaget nærmere undersøgelser hos kommunen. Som følge af sin undladelse heraf havde mægleren tilsidesat sine pligter ifølge lovgivningen. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvad mægleren havde oplyst til køber om arealerne mv. i forbindelse med fremvisning af ejendommen. Hertil kom, at køber selv var ejendomsmægler. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0124)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Mægleren havde tilsidesat sin pligt ifølge lovgivningen til at udarbejde korrekt salgsbudget til sælger. Sælger havde således på intet tidspunkt i salgsperioden modtaget et salgsbudget, hvoraf det fremgik, hvad sælgers indestående lån kunne indfries med, og hvad det forventede overskud ved et salg ville udgøre. Nævnet fandt, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at mæglerens krav på betaling efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen skulle nedsættes. (j.nr. 2016-0199)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægleren, at såfremt nogle bestemte købere fra køberkartoteket købte ejendommen, skulle sælger betale et mindre fast vederlag. Der opstod uenighed mellem sælger og mægleren, om mægleren havde bevist, at det var den pågældende køber, som købte ejendommen, og om sælger dermed skulle betale et mindre vederlag. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren efter forgæves kontakt til den pågældende køber havde igangsat sædvanlige salgsbestræbelser, inden en købsaftale blev underskrevet. Mægleren havde herefter krav på det fulde vederlag. (j.nr. 2016-0193)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Klagerne både solgte og købte ejendom via mægleren. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagerne skulle betale dobbelt husleje i 4 måneder mere, end de havde ønsket. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt det var et liftfirma eller mægleren, der var skyld i, at klagerne havde fået forkerte oplysninger om prisen på en trappelift, der skulle etableres i den andelslejlighed, klagerne købte. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle erstatte klagerne merprisen på liften. (j.nr. 2016-0196)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Køberne af et fritidshus fik inden handlen udleveret blandt andet tilstandsrapport og dokumenter fra byggesagen i forbindelse med opførelsen af fritidshuset. Køberne fandt ud af, at tagkonstruktionen på fritidshuset ikke stemte overens med tagkonstruktionen på den tegning, der lå i byggesagen hos kommunen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen burde have bemærket, at ejendommens tagkonstruktion var anderledes end beskrevet i byggesagen. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at gøre køberne opmærksomme herpå i salgsmaterialet. (j.nr. 2016-0202)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren formidlede en underskudshandel. Mægleren havde før og i forbindelse med handlen skrevet til sælgers pant- og udlægshavere for at opnå deres accept af handlens gennemførelse, som mægleren havde pligt til. Mægleren havde endvidere løbende været i kontakt med sælgers juridiske rådgiver om handlens berigtigelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i forbindelse med udfærdigelse af salgsprovenuberegning eller i forbindelse med ekspedition af indfrielse af udlæg i ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at sørge for betinget tinglysning af skødet hurtigst muligt efter handlens indgåelse havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Mægleren blev som følge heraf pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2016-0062)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået