Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-11-2015

Sælger var klar over, at der var tale om en underskudshandel. Sælger måtte i den situation acceptere, at panthaver skulle godkende et salg og til brug herfor have tilsendt diverse økonomiske oplysninger. At mægleren videregav panthavers ønske om økonomiske oplysninger til sælger, fandt nævnet ikke var kritisabelt. Nævnet fandt ikke, at sælger var berettiget til at opsige formidlingsaftalen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit krav på betaling for de udførte ydelser. (j.nr. 2015-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Køberne overtog en ejendom den 1. februar 2012. I forbindelse med købet havde køber fået udleveret salgsopstilling, hvoraf det fremgik, at ejendommens areal var 155 m2, og at der var 2 badeværelser. Køberne havde tillige fået udleveret BBR-ejermeddelelse, hvoraf fremgik, at der kun var registreret 1 badeværelse på ejendommen, og at boligarealet var 128 m2. Køberne indgav klage over mægleren den 15. april 2015. Nævnet fandt, at køberne dermed først havde afbrudt forældelsesfristen i april 2015, og derfor var købernes erstatningskrav forældet. Allerede af denne grund kunne klagen ikke tages til følge. (j.nr. 2015-0056)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger indgik den 25. januar 2013 en formidlingsaftale for 6 måneder med ejendomsmægler X. Et interessentskab overtog i april 2013 forretningen fra ejendomsmægler X. Nævnet fandt det kritisabelt, at interessentskabet ikke meddelte sælger, at der var sket ejerskifte, og oplyste, hvordan sælger herefter var stillet. Nævnet fandt således ikke, at interessentskabet uden at få sælgers accept kunne ”overtage” formidlingsaftalen fra ejendomsmægler X.
Da der ikke var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og interessentskabet, var interessentskabet ikke berettiget til at kræve betaling af sælger. (Tillæg til kendelse) (j.nr. 2015-0073)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i forbindelse med, at der var flere købere til en ejendom, som mægleren havde til salg, og nævnet fandt derfor ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at en interesseret køber ikke erhvervede ejendommen. (j.nr. 2015-0083)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Oplysningen i salgsopstillingen om, at der var plankegulve i ejerlejligheden stammede fra arkitektens beskrivelse af ejerlejlighederne i byggeprojektet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren burde have indset, at denne oplysning ikke var korrekt, og at der i stedet var tale om tyndere og billigere lamelgulve. Nævnet fandt ikke, at mæglerens oplysning i salgsopstillingen kunne anses for at være en garanti. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (2015-0084)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger af en ejendom havde indgået en købsaftale, der blandt andet var betinget af købers salg af egen bolig. Mægleren indhentede købstilbud fra en anden interesseret køber, hvorefter den første køber valgte at frafalde betingelsen. Sælger solgte til den første køber til den oprindeligt aftalte købspris, selvom det nye købstilbud var højere. Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i den forbindelse og kunne ikke pålægge mægleren at erstatte den anden interesserede købers forgæves afholdte udgifter til advokat. (j.nr. 2015-0062)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var et nyopført rækkehus ikke selvstændigt vurderet. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at den årlige ejendomsskat udgjorde 6.400 kr. Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen havde oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. Ejendomsskatten viste sig at være 28.155,40 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb. Mægleren blev herefter pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var ejerlejligheden ikke selvstændigt vurderet, hvorfor mægleren var berettiget til at oplyse og medregne anslåede beløb vedrørende ejendomsskat og ejendomsværdiskat under ejerudgifter. Mægleren havde gjort køber særskilt opmærksom på, at der var tale om anslåede beløb. Mægleren havde anslået den årlige ejendomsværdiskat til 26.000 kr. Det viste sig efterfølgende, at den korrekte ejendomsværdiskat var 29.500 kr. Nævnet fandt, at differencen lå inden for et rimeligt skøn, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale godtgørelse i den forbindelse. Mægleren havde anslået den årlige ejendomsskat til 8.100 kr. Den reelle ejendomsskat viste sig imidlertid at være 26.460,37 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var et nyopført rækkehus ikke selvstændigt vurderet. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at den årlige ejendomsskat udgjorde 8.500 kr. Det var alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen havde oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. Ejendomsskatten viste sig at være 28.124,80 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb, hvorfor mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

Mægleren havde ikke i salgsopstillingen vedrørende et nyopført rækkehus medregnet udgift til ejendomsskat. Mægleren havde i købsaftalen anført, at udgift til ejendomsskat var opgjort i grundejerforeningens budget og havde i salgsopstillingen medregnet en udgift på 20.000 kr. til grundejerforeningen. Nævnet fandt, at køber var i god tro, om at ejendomsskat dermed var medregnet i ejerudgiften i salgsopstillingen, og fandt derfor, at mægleren skulle betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2015-0027)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-10-2015

Det fremgår af formidlingsbekendtgørelse nr. 1230, der trådte i kraft den 1. januar 2015, § 13, stk. 1, at der i salgsopstillinger for boliger, hvor der skal udarbejdes energimærkning for selve boligenheden, skal oplyses om det årlige beregnede varmeforbrug, som fremgår af energimærkningen. Mægleren havde ikke i salgsopstillingen oplyst det beregnede forbrug, idet mægleren i stedet havde oplyst et skønnet mindre forbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke udtale kritik af mægleren som følge heraf, idet den pågældende regel ikke var gældende på det tidspunkt, hvor mægleren udarbejdede salgsopstillingen. Allerede af denne grund blev klagen ikke taget til følge. Nævnet bemærkede, at klagen heller ikke ville være blevet taget til følge, såfremt sagen skulle have været bedømt efter de på handelstidspunktet gældende regler. (j.nr.2015-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-10-2015

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, herunder kunne det ikke bebrejdes mægleren, at der opstod diskussion om andelsboligforeningens administrators krav om el-tjek, der ikke fremgik af vedtægterne. Det kunne derfor ikke bebrejdes mægleren, såfremt købesummen blev udbetalt med forsinkelse af administrator. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke havde sørget for, at der blev indgået en skriftlig formidlingsaftale med sælger. Der havde imidlertid været dialog mellem sælger og mægler om vederlaget, og sælger havde fået forelagt formidlingsaftale og salgsbudget, hvoraf mæglerens vederlag fremgik. Mægleren havde endvidere efter handlen givet en rabat på vederlaget. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2015-0023)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Køber havde gennem indklagede købt en ejendom, hvor handlen var betinget af købers og denne ægtefælles salg af deres eksisterende bolig. Der viste sig efterfølgende en anden interesseret køber til ejendommen. Da køber ikke kunne ikke købe betingelsesløst, blev ejendommen solgt til den anden interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke erhvervede ejendommen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte de omkostninger til salgsarbejde, som køber og dennes ægtefælle havde haft i forbindelse med forsøg på salg af deres eksisterende bolig. (J. nr. 2015-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt, at mægleren havde udleveret det ejerskifteforsikringstilbud, der var henvist til i købsaftalen. Mægleren havde tidligere udleveret et andet dyrere tilbud. Efter formuleringen af købsaftalen havde sælger forpligtet sig til at betale den fulde præmie, såfremt der blev tegnet ejerskifteforsikring hos det billigste selskab. Da køber valgte at tegne forsikring hos det dyreste selskab fandt nævnet ikke, at mægleren skulle erstatte køber forskellen imellem de 2 tilbud. (j.nr. 2014-0206)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde i forbindelse med en handel stået for udarbejdelsen af en samejeoverenskomst mellem de to købere. Køber 1 havde ikke - under en retssag anlagt af køber 2 - bestridt køber 2s krav, ligesom køber 1 ikke under klagesagen havde godtgjort, at samejeoverenskomsten ikke var i overensstemmelse med købernes aftale. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (J. nr. 2015-0032)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Allerede fordi der ikke mellem parterne var indgået en skriftlig formidlingsaftale, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling af sin faktura i forbindelse med salg af sælgers andelsbolig. Nævnet udtalte kritik af, at mægleren havde meddelt en interesseret køber, hvad salgsprisen på andelsboligen var, når der på dette tidspunkt ikke var udarbejdet vurderingsrapport over forbedringerne i andelsboligen. Nævnet fandt det videre kritisabelt, at mægleren i købsaftalen anførte, at en del af købesummen skulle deponeres på mæglerens konto, idet dette var i strid både med andelsboligforeningsloven og andelsboligforeningens vedtægter. (j.nr. 2014-0210)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde fra administrator fået oplyst, at der til en ejerlejlighed var tilknyttet brugsret til parkeringsplads. Mægleren henholdt sig herefter til sælgers mundtlige oplysninger om, hvori denne brugsret bestod, hvilket bevirkede, at køber blev misinformeret herom. Nævnet fandt, at mægleren hos administrator burde have undersøgt de nærmere regler for udøvelsen af brugsretten. Nævnet udtalte kritik af mæglerens arbejde, men måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på ejerlejligheden for højt. Dermed måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2014-0211)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

I forbindelse med at sælger selv havde forsøgt at sælge sin ejerlejlighed, havde sælger i sit salgsmateriale oplyst, at der fra lejligheden var udsigt til en gårdhave. Da mægleren overtog salget af lejligheden, fik mægleren salgsmaterialet udleveret. Sælger oplyste til mægleren, at der i det til mægleren udleverede nøglebundt fandtes en nøgle til gårdhaven. Disse oplysninger blev videregivet til køber. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der alligevel ikke var adgang for køber til at benytte porten ind til den lukkede gårdhave, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klager. (j.nr. 2015-0035)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris, overtagelsesdag og den interesserede købers krav om sælgers installering af en emhætte. Mægleren havde tillige oplyst, at der skulle udarbejdes tilstandsrapport og indhentes ejerskifteforsikringstilbud, hvorefter den interesserede køber ville blive indkaldt til møde for at underskrive en købsaftale. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel eller havde ønsket tillykke med handlen, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var udarbejdet tilstandsrapport eller underskrevet købsaftale indeholdende alle de øvrige vilkår for handlen, fandt nævnet ikke, at den interesserede køber berettiget kunne forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. (j.nr. 2015-0015)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren havde annonceret med et boligareal, der var alt for stort. Det var tillige alvorligt kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen havde anført samme forkerte boligareal. Da det imidlertid fremgik af købsaftalen, at kælderarealet ikke var boligareal, fandt nævnet ikke, at køber kunne være i god tro om, at kælderarealet var godkendt eller kunne godkendes til beboelse, og nævnet kunne allerede af den grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0021)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået