Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde udarbejdet aktuelt salgsbudget på handelsvilkårene og oplyst, at dette var blevet forelagt sælger før handlens indgåelse, og sælger havde i købsaftalen skrevet under på at have modtaget salgsprovenuberegning på handelsvilkårene. På den baggrund lagde nævnet til grund, at sælger før sin underskrivelse af købsaftalen havde fået udleveret opdateret beregning af sit provenu ved handlen, herunder opdateret beregning af omkostninger ved indfrielse af indestående realkreditlån. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke på et tidligere tidspunkt havde udarbejdet opdateret beregning af provenu til sælger, og fandt, at mægleren som følge heraf skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2014-0195)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren solgte sælgers ejendom i 2006. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter i forbindelse med indhentelse af oplysninger om ejendommen, herunder BBR-ejermeddelelse og servitutter. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved besigtigelse af ejendommen burde have indset, at en garagebygning delvist var opført på et areal på grunden, hvor der ifølge en tinglyst deklaration ikke måtte opføres bygninger. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det beløb, som sælger ved en dom afsagt i 2014 var blevet pålagt at erstatte køber til dækning af nedrivning af en del af garagen samt værditab af ejendommen. (j.nr. 2015-0026)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt, at mægleren havde udleveret det ejerskifteforsikringstilbud, der var henvist til i købsaftalen. Mægleren havde tidligere udleveret et andet dyrere tilbud. Efter formuleringen af købsaftalen havde sælger forpligtet sig til at betale den fulde præmie, såfremt der blev tegnet ejerskifteforsikring hos det billigste selskab. Da køber valgte at tegne forsikring hos det dyreste selskab fandt nævnet ikke, at mægleren skulle erstatte køber forskellen imellem de 2 tilbud. (j.nr. 2014-0206)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Køber havde gennem indklagede købt en ejendom, hvor handlen var betinget af købers og denne ægtefælles salg af deres eksisterende bolig. Der viste sig efterfølgende en anden interesseret køber til ejendommen. Da køber ikke kunne ikke købe betingelsesløst, blev ejendommen solgt til den anden interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke erhvervede ejendommen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte de omkostninger til salgsarbejde, som køber og dennes ægtefælle havde haft i forbindelse med forsøg på salg af deres eksisterende bolig. (J. nr. 2015-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde i forbindelse med en handel stået for udarbejdelsen af en samejeoverenskomst mellem de to købere. Køber 1 havde ikke - under en retssag anlagt af køber 2 - bestridt køber 2s krav, ligesom køber 1 ikke under klagesagen havde godtgjort, at samejeoverenskomsten ikke var i overensstemmelse med købernes aftale. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (J. nr. 2015-0032)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Allerede fordi der ikke mellem parterne var indgået en skriftlig formidlingsaftale, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling af sin faktura i forbindelse med salg af sælgers andelsbolig. Nævnet udtalte kritik af, at mægleren havde meddelt en interesseret køber, hvad salgsprisen på andelsboligen var, når der på dette tidspunkt ikke var udarbejdet vurderingsrapport over forbedringerne i andelsboligen. Nævnet fandt det videre kritisabelt, at mægleren i købsaftalen anførte, at en del af købesummen skulle deponeres på mæglerens konto, idet dette var i strid både med andelsboligforeningsloven og andelsboligforeningens vedtægter. (j.nr. 2014-0210)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

I forbindelse med at sælger selv havde forsøgt at sælge sin ejerlejlighed, havde sælger i sit salgsmateriale oplyst, at der fra lejligheden var udsigt til en gårdhave. Da mægleren overtog salget af lejligheden, fik mægleren salgsmaterialet udleveret. Sælger oplyste til mægleren, at der i det til mægleren udleverede nøglebundt fandtes en nøgle til gårdhaven. Disse oplysninger blev videregivet til køber. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der alligevel ikke var adgang for køber til at benytte porten ind til den lukkede gårdhave, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klager. (j.nr. 2015-0035)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde fra administrator fået oplyst, at der til en ejerlejlighed var tilknyttet brugsret til parkeringsplads. Mægleren henholdt sig herefter til sælgers mundtlige oplysninger om, hvori denne brugsret bestod, hvilket bevirkede, at køber blev misinformeret herom. Nævnet fandt, at mægleren hos administrator burde have undersøgt de nærmere regler for udøvelsen af brugsretten. Nævnet udtalte kritik af mæglerens arbejde, men måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på ejerlejligheden for højt. Dermed måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2014-0211)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Nævnet lagde til grund, at den første formidlingsaftale var blevet opsagt af
indklagede i forbindelse med, at indklagedes mæglerforretning lukkede.
Indgåelsen af en formidlingsaftale for 6 måneder med indklagedes anden
mæglerforretning var derfor indgåelse af en helt ny formidlingsaftale og ikke
en forlængelse af en eksisterende aftale. Mægleren havde derfor ikke handlet i
strid med reglen om, at en forlængelse alene kan ske for 3 måneder. Mægleren
kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg til tredjemand, hvorfor nævnet
ikke kunne godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2014-0179)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Mægleren havde indhentet de oplysninger om ejendommen, som mægleren havde pligt til.
Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at
hækken på ejendommen og en bygning ikke var placeret i det matrikulære skel,
men inde på nabogrunden. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at sørge
for, at det matrikulære forhold blev bragt i overensstemmelse med de fysiske
forhold på ejendommen. (j.nr.2014-0184)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren arbejdede videre med et salg af en
nødlidende ejendom, før der var samtykke fra sælgers panthaver. Nævnet fandt
således ikke, at det var tilstrækkeligt, at mægleren henholdt sig til en mundtlig
oplysning fra sælgers ægtefælle om, at denne ville dække underskuddet ved
handlen. Nævnet pålagde mægleren at erstatte sælgers udgift til tilstandsrapport
og el-eftersyn. (j.nr. 2014-0196)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Sælger gjorde gældende, at salgsbudget aldrig var blevet udleveret, og at
provenuberegning først var blevet udleveret efter handlens indgåelse. Mægleren gjorde
gældende, at sælger havde fået udleveret begge dokumenter, hvilket sælger også
havde bekræftet med sin underskrift. Mægleren var dog ikke i besiddelse af
kopier af dokumenterne. På den baggrund lagde nævnet til grund, at hverken
salgsbudget eller salgsprovenuberegning var blevet udleveret til sælger, og
udtalte alvorlig kritik heraf. Mægleren blev pålagt en salærreduktion som følge af
det alvorlige kritisable arbejde. (j.nr. 2014-0198)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Det var i formidlingsaftalen anført, at sælger skulle refundere mæglerens udgifter
mod at få udleveret dokumentation for udgiften. Nævnet fandt det herefter
kritisabelt, at mægleren ikke dokumenterede sine udlæg, efter at sælger havde
anmodet herom. Nævnet fandt ikke, at dette kunne medføre, at mægleren ikke
havde krav på betaling af sin faktura. Da mægleren efterfølgende havde fremlagt
dokumentation, kunne nævnet derfor godkende mæglerens faktura. Mægleren havde
oplyst, at værdiansættelsen af ejendommen var aftalt med sælger, idet sælger
ønskede en bestemt udbudspris. Nævnet udtalte kritik af mægleren i den
forbindelse, idet sælgers ønsker til udbudsprisen i henhold til lovgivningen
ikke er et kriterium, der kan indgå i mæglerens værdiansættelse. Nævnet måtte
imidlertid afvise at tage stilling til, om mæglerens værdiansættelse havde
været for høj. (j.nr. 2015-0002)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen havde anført, at
ejerlejligheden havde egen terrasse, når der alene var brugsret til terrasse.
Nævnet kunne ikke afgøre, om køber havde betalt for meget for ejerlejligheden
som følge af fejloplysningen. Nævnet kunne heller ikke afgøre, om mægleren
havde værdiansat ejerlejligheden og garagen korrekt. Da det tydeligt af
plantegningen fremgik, at denne var vejledende og uden ansvar, fandt nævnet
ikke anledning til kritik af, at køkkenet viste sig at være 60 cm kortere, end
plantegningen viste. (j.nr. 2015-0007)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke straks efter at have modtaget
kontrolkode til realkreditinstituttet indhentede oplysninger om indfrielse af
sælgers indestående lån og udarbejdede et nyt salgsbudget til sælger. Da sælger
før underskrivelsen af købsaftalen havde fået udleveret salgsprovenuberegning,
hvoraf indfrielsesomkostninger fremgik, havde sælger ikke krav på godtgørelse,
men nævnet udtalte alvorlig kritik af mæglerens arbejde og pålagde mægleren en
salærreduktion. Mægleren havde ikke på tilstrækkelig vis specificeret udgift
til avisannoncering og internet, hvorfor nævnet ikke kunne godkende mæglerens
krav på betaling af disse beløb. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne
bebrejdes mægleren, at sælgers ejerlejlighed blev solgt til en pris, der lå
under udbudsprisen. (j.nr. 2014-0141)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke havde overholdt sin pligt til at indgå
en skriftlig formidlingsaftale på tidspunktet for salgsarbejdets påbegyndelse.
Sælger havde imidlertid i forbindelse med købsaftalens indgåelse underskrevet
en formidlingsaftale, hvoraf mæglerens vederlag fremgik. Nævnet kunne derfor
ikke pålægge mægleren at fortabe retten til at oppebære vederlag. Nævnet fandt
imidlertid, at mægleren som følge af sin pligtforsømmelse vedrørende den
manglende skriftlige formidlingsaftale skulle tåle en salærreduktion.(j.nr. 2015-0009)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

På sælgers ejendom var der tinglyst en forkøbsret med en nabo som
rettighedshaver. Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens håndtering
af salget. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for, at mægleren skulle fortabe sit
vederlag og kunne heller ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger.
(J. nr. 2014-0171)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2015

Mægleren, som var købers rådgiver og desuden berigtigede handlen, havde i
refusionsopgørelsen medtaget et beløb i købers favør. Beløbet dækkede udgift
til undersøgelse af, om der var skimmelsvamp i loftsrummet. Køber havde
betinget handlen af, at sælger skulle få foretaget og betale for undersøgelsen.
Nævnet fandt, at sælger havde accepteret at afholde denne udgift og accepteret,
at køber kunne tilbageholde udgiftsbeløbet, såfremt sælger ikke inden
overtagelsesdagen havde indhentet dokumentation for, at der ikke var
skimmelsvamp. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at kritisere, at mægleren
havde medtaget beløbet i refusionsopgørelsen. (J. nr. 2014-0148)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2015

Mægleren havde indhentet tilstandsrapport, energimærke og BBR-ejermeddelelse, som
mægleren havde pligt til. Nævnet fandt ikke, at der var uoverensstemmelse mellem
dokumenternes oplysninger om, hvilket bygningsmateriale ejendommens ydermur var
opført i. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen
burde have set, at ejendommens ydermur var beklædt med murskaller. Nævnet fandt
herefter ikke, at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser vedrørende
bygningsmaterialet, og dermed kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning
til køberne. (j.nr. 2014-0203)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2015

Sælger solgte sin andelslejlighed, og købesummen angik dels andelen af foreningens
formue dels forbedringer af lejligheden. Køber ønskede et nedslag i købesummen,
og at nedslaget skulle gives i formueandelen. Sælger ønskede, at nedslaget
skulle gives i værdiansættelsen af forbedringerne. Nævnet fandt det ikke
godtgjort, at mægleren havde oplyst til sælger, at der var forbud mod at give
nedslaget i forbedringerne. I et tillæg til købsaftalen blev indgået aftale om
en ansvarsfraskrivelsesklausul vedrørende forbedringerne, således at køber ikke
senere kunne gøre ansvar gældende over for sælger i forbindelse med opgørelse
og værdiansættelse af forbedringerne. Denne klausul blev senere tilsidesat af
byretten under en sag anlagt af køber mod sælger. Nævnet fandt, at indklagede
skulle tåle en salærreduktion som følge af mangelfuld rådgivning. (j.nr. 2014-0151)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået