Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 12-01-2016

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde forelagt køber 2´s købstilbud for sælger eller først havde forelagt det for sælger, efter at der var indgået købsaftale med en anden interesseret køber (køber 1). Nævnet lagde til grund, at sælger ikke var interesseret i køber 2´s tilbud, der bl.a. var betinget af salg af eksisterende bolig. Mægleren havde ikke pligt til at indlede forhandlinger med køber 2. Det var alene sælger, der kunne bestemme, om mægleren skulle forhandle videre med køber 2, ligesom det var sælger, der kunne bestemme, til hvem og på hvilke vilkår ejendommen skulle sælges. Nævnet fandt derfor ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 2 ikke erhvervede ejendommen, og allerede af denne grund fandt nævnet ikke, at mægleren kunne pålægges at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2015-0116)

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-01-2016

Køber konstaterede få dage efter overtagelse af en andelsbolig, at alle boligens termoruder var punkterede. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren på købstidspunktet vidste eller burde vide, at boligens termoruder var punkterede, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0134)

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-01-2016

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i forbindelse med, at der var flere købere til en ejendom, som mægleren havde til salg, og nævnet fandt derfor ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at en interesseret køber ikke erhvervede ejendommen. (j.nr. 2015-0139)

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-01-2016

Mægleren havde i sin afregning fejlagtigt anført, at sælger havde et tilgodehavende på 8.201,25 kr., idet det retteligt var mægleren, der havde dette tilgodehavende. I afregningen var det anført, at såfremt sælger ikke modtog yderligere afregninger kunne denne betragtes som endelig. Der forløb ca. 20 måneder, fra mægleren afregnede over for sælger til mægleren opdagede fejlen og underrettede sælger herom. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren havde fortabt retten til betaling af sit tilgodehavende på grund af passivitet. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2015-0119)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-12-2015

I købsaftalen vedrørende salg af en andelslejlighed var det anført, at køber udover købesummen, der var fastsat til maksimalprisen, købte løsøre af sælger for ca. 6.000 kr. Mægleren havde i salgsopstilling og købsaftale oplyst til både køber og sælger, at køber ikke som en del af handlen var forpligtet til at købe løsøre af sælger. Nævnet fandt derfor ikke, at mægleren havde medvirket til omgåelse af reglerne om maksimalpris ved salg af en andelsbolig. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte køber det beløb, køber havde betalt for løsøret samt udgifter til bortskaffelse heraf. (j.nr. 2015-0096)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-12-2015

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde fået det tinglyste ejerforhold på plads, før sælger havde anmodet mægleren om at sælge ejendommen. Efter at sælger var blevet tinglyst som eneejer på ejendommen, var mægleren mere end 2 uger om at udarbejde købsaftalen, hvilket nævnet fandt kritisabelt. Handlen blev dog godkendt og gennemført, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit vederlag. Det var kritisabelt, at mægleren ikke afregnede det hos mægleren deponerede beløb straks efter frigivelse af købesummen. Mægleren blev pålagt at betale morarenter af afregningsbeløbet. (j.nr. 2015-0006)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-12-2015

Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om mægleren ved at sammenholde matrikelkortet med de fysiske forhold på ejendommen, burde have indset, at et areal, der så ud til at tilhøre ejendommen, lå på genboens grund. En afgørelse af dette spørgsmål ville kræve besigtigelse og eventuelt afholdelse af syn og skøn, hvilket ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber og dermed afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber som følge af, at det ikke var muligt at etablere en p-plads på ejendommen. (j.nr. 2015-0077)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt, at mægleren ved at sammenholde BBR, bygningstegninger og de faktisk fysiske forhold på ejendommen burde have indset, at garagen næppe kunne være lovligt indrettet til beboelse. Nævnet fandt det derfor kritisabelt, at mægleren ikke havde foretaget nærmere undersøgelse heraf. Nævnet kunne ikke afgøre, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den ulovlige indretning og det mindre boligareal. (j.nr. 2015-0078)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren urigtigt havde oplyst, at fotos af sælgers ny garagetag var lagt på ind på mæglerens hjemmeside, idet der var fremkommet modstridende forklaringer herom. Klagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2015-0086)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Det var kritisabelt, at mægleren fremviste en ejerlejlighed for potentielle købere uden at oplyse, at der allerede var en underskrevet købsaftale. Handlen blev imidlertid ikke til noget, og de interesserede købere fik mulighed for at købe ejerlejligheden. Nævnet fandt ikke, at mægleren var forpligtet til at rådgive køberne om størrelsen af deres købstilbud, og nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køberne. Det var kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen anførte, at der var brugsret til 2 kælderrum, når der ifølge ejerlejlighedsskemaet alene var brugsret til et kælderrum. (J. nr. 2015-0089)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde afleveret ejendommen og haven i ryddeliggjort stand på overtagelsesdagen. Nævnet fandt heller ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler ved ejendommen, som sælger ikke havde oplyst om. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst, at der var en saldo på en refusionskonto, som ville blive anvendt til udbedring af fejl og mangler, eller godtgjort, at mægleren havde lovet køber, at mægleren selv ville betale for udbedring. Herefter kunne nævnet herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke som aftalt havde sørget for aflæsning af forbrugsmålere. (j.nr. 2015-0103)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i forbindelse med købsaftalens indgåelse udarbejdede en aktuel salgsprovenuberegning til sælger. Nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en salærreduktion som følge heraf. Sælgers øvrige klagepunkter blev ikke taget til følge. (j.nr. 2014-0207)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke før forelæggelse af købsaftalen for sælger havde undersøgt, om et depositum, som køber skulle overtage inden for købesummen, kunne kræves forhøjet ved ejerskifte. De øvrige klagepunkter blev ikke taget til følge. Nævnet fandt ikke grundlag for salærreduktion. (j.nr. 2015-0109)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Der var fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt sælger havde accepteret de nedjusteringer af udbudsprisen, der var foretaget. Nævnet kunne som følge heraf ikke afgøre sagen, og denne blev afvist fra nævnsbehandling. Nævnet bemærkede dog, at mægleren burde have sikret sig sælgers skriftlige bekræftelse på aftalerne om nedsættelser af prisen, da der var tale om væsentlige aftaler, jf. de forbrugeretiske regler. (j.nr. 2015-0115)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i forbindelse med salg af 2 ideelle anparter. Det var bl.a. kritisabelt, at mægleren ikke havde gennemgået samejeoverenskomsten og iværksat diverse undersøgelser vedrørende de andre anpartshaveres forkøbsret og belåningen af ejendommen. Nævnet fandt det godtgjort, at sælger var nødsaget til at søge advokatbistand som følge af mæglerens mangelfulde arbejde, og at den betydeligste del af handlens forsinkelse skyldtes mægleren. Nævnet pålagde herefter mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2015-0053)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført et kritisabelt mæglerarbejde eller rådgivet sælger forkert, og fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers ejendom ikke blev solgt tidligere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale sælgers udgift til bobestyrer. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort, at mægleren og købers relation gjorde, at mægleren var inhabil. (J. nr. 2015-0061)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt, at sælgerne havde opnået en ønsket forhøjet pris på deres fritidshus, og nævnet fandt derfor ikke, at mægleren skulle betale erstatning til sælgerne i den forbindelse. Nævnet fandt videre, at sælgerne havde haft mulighed for at vælge ikke at acceptere et vilkår i købsaftalen om, at sælgerne skulle betale et beløb på 50.000 kr. for udgift til etablering af kloak på ejendommen til køber. Nævnet fandt som følge heraf ikke at kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2015-0067)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 27-11-2015

Det fremgår af formidlingsbekendtgørelse nr. 1230, der trådte i kraft den 1. januar 2015, § 13, stk. 1, at der i salgsopstillinger for boliger, hvor der skal udarbejdes energimærkning for selve boligenheden, skal oplyses om det årlige beregnede varmeforbrug, størrelsen af forbruget, i hvilket år udgiften er beregnet, og ejendommens primære varmekilde og eventuelt supplerende varmekilde, som fremgår af energimærkningen. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede forbrug, jf. energimærke, og havde vedrørende størrelsen af forbruget henvist til energimærket. Mægleren havde imidlertid ikke oplyst i hvilket år udgiften var beregnet. Nævnet kunne imidlertid ikke udtale kritik af mægleren som følge heraf, idet den pågældende regel ikke var gældende på det tidspunkt, hvor mægleren udarbejdede salgsopstillingen. Allerede af denne grund blev klagen ikke taget til følge. (j.nr.2015-0055)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-11-2015

Formidlingsaftalen var udløbet, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. I formidlingsaftalen var mæglerens vederlag ved udløb angivet til ”4.000 kr. + moms”. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde krav på betaling af momsbeløbet, fordi vederlaget ikke var oplyst inklusiv moms over for sælger, som var forbruger. Nævnet fandt ikke anledning til at pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til tilstandsrapport og elinstallationsrapport, idet sælger havde givet fuldmagt til, at disse rapporter måtte rekvireres. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde rådgivet klager om muligheden for at rekvirere et billigere ”automatmærke” i stedet for et energimærke. (J. nr. 2015-0071)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-11-2015

Det var i formidlingsaftalen aftalt mellem sælger og mægler, at sælger skulle betale 6.000 kr. til mægleren, hvis ejendommen ikke blev solgt, og nævnet kunne derfor alene godkende mæglerens krav på dette beløb, da formidlingsaftalen udløb, uden at ejendommen var solgt. Sælger havde givet mægleren fuldmagt til via forsikringsselskab at rekvirere diverse rapporter, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgift hertil. Det var ikke kritisabelt, at mægleren havde anmodet sælgers realkreditinstitut om henstand med terminsbetalingerne. (J. nr. 2015-0079)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået