Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-12-2015

Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren urigtigt havde oplyst, at fotos af sælgers ny garagetag var lagt på ind på mæglerens hjemmeside, idet der var fremkommet modstridende forklaringer herom. Klagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2015-0086)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Det var kritisabelt, at mægleren fremviste en ejerlejlighed for potentielle købere uden at oplyse, at der allerede var en underskrevet købsaftale. Handlen blev imidlertid ikke til noget, og de interesserede købere fik mulighed for at købe ejerlejligheden. Nævnet fandt ikke, at mægleren var forpligtet til at rådgive køberne om størrelsen af deres købstilbud, og nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køberne. Det var kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen anførte, at der var brugsret til 2 kælderrum, når der ifølge ejerlejlighedsskemaet alene var brugsret til et kælderrum. (J. nr. 2015-0089)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde afleveret ejendommen og haven i ryddeliggjort stand på overtagelsesdagen. Nævnet fandt heller ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler ved ejendommen, som sælger ikke havde oplyst om. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst, at der var en saldo på en refusionskonto, som ville blive anvendt til udbedring af fejl og mangler, eller godtgjort, at mægleren havde lovet køber, at mægleren selv ville betale for udbedring. Herefter kunne nævnet herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke som aftalt havde sørget for aflæsning af forbrugsmålere. (j.nr. 2015-0103)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i forbindelse med købsaftalens indgåelse udarbejdede en aktuel salgsprovenuberegning til sælger. Nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en salærreduktion som følge heraf. Sælgers øvrige klagepunkter blev ikke taget til følge. (j.nr. 2014-0207)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke før forelæggelse af købsaftalen for sælger havde undersøgt, om et depositum, som køber skulle overtage inden for købesummen, kunne kræves forhøjet ved ejerskifte. De øvrige klagepunkter blev ikke taget til følge. Nævnet fandt ikke grundlag for salærreduktion. (j.nr. 2015-0109)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i forbindelse med salg af 2 ideelle anparter. Det var bl.a. kritisabelt, at mægleren ikke havde gennemgået samejeoverenskomsten og iværksat diverse undersøgelser vedrørende de andre anpartshaveres forkøbsret og belåningen af ejendommen. Nævnet fandt det godtgjort, at sælger var nødsaget til at søge advokatbistand som følge af mæglerens mangelfulde arbejde, og at den betydeligste del af handlens forsinkelse skyldtes mægleren. Nævnet pålagde herefter mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2015-0053)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Der var fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt sælger havde accepteret de nedjusteringer af udbudsprisen, der var foretaget. Nævnet kunne som følge heraf ikke afgøre sagen, og denne blev afvist fra nævnsbehandling. Nævnet bemærkede dog, at mægleren burde have sikret sig sælgers skriftlige bekræftelse på aftalerne om nedsættelser af prisen, da der var tale om væsentlige aftaler, jf. de forbrugeretiske regler. (j.nr. 2015-0115)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2015

Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført et kritisabelt mæglerarbejde eller rådgivet sælger forkert, og fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers ejendom ikke blev solgt tidligere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale sælgers udgift til bobestyrer. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort, at mægleren og købers relation gjorde, at mægleren var inhabil. (J. nr. 2015-0061)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 27-11-2015

Det fremgår af formidlingsbekendtgørelse nr. 1230, der trådte i kraft den 1. januar 2015, § 13, stk. 1, at der i salgsopstillinger for boliger, hvor der skal udarbejdes energimærkning for selve boligenheden, skal oplyses om det årlige beregnede varmeforbrug, størrelsen af forbruget, i hvilket år udgiften er beregnet, og ejendommens primære varmekilde og eventuelt supplerende varmekilde, som fremgår af energimærkningen. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede forbrug, jf. energimærke, og havde vedrørende størrelsen af forbruget henvist til energimærket. Mægleren havde imidlertid ikke oplyst i hvilket år udgiften var beregnet. Nævnet kunne imidlertid ikke udtale kritik af mægleren som følge heraf, idet den pågældende regel ikke var gældende på det tidspunkt, hvor mægleren udarbejdede salgsopstillingen. Allerede af denne grund blev klagen ikke taget til følge. (j.nr.2015-0055)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-11-2015

Nævnet fandt, at køberne havde udvist passivitet for så vidt angik klagen vedrørende spørgsmål om manglende ejerskifteforsikring, egen rådgiver og mangler ved varmerør og pillefyr. Allerede af den grund kunne nævnet ikke give medhold i denne del af klagen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med fejl og mangler ved ejendommens solvarmeanlæg, udestuens tag og rør på badeværelset. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til udbedring af fejl og mangler ved ejendommen. (j.nr. 2015-0043)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-11-2015

Formidlingsaftalen var udløbet, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. I formidlingsaftalen var mæglerens vederlag ved udløb angivet til ”4.000 kr. + moms”. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde krav på betaling af momsbeløbet, fordi vederlaget ikke var oplyst inklusiv moms over for sælger, som var forbruger. Nævnet fandt ikke anledning til at pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til tilstandsrapport og elinstallationsrapport, idet sælger havde givet fuldmagt til, at disse rapporter måtte rekvireres. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde rådgivet klager om muligheden for at rekvirere et billigere ”automatmærke” i stedet for et energimærke. (J. nr. 2015-0071)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-11-2015

Det var i formidlingsaftalen aftalt mellem sælger og mægler, at sælger skulle betale 6.000 kr. til mægleren, hvis ejendommen ikke blev solgt, og nævnet kunne derfor alene godkende mæglerens krav på dette beløb, da formidlingsaftalen udløb, uden at ejendommen var solgt. Sælger havde givet mægleren fuldmagt til via forsikringsselskab at rekvirere diverse rapporter, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgift hertil. Det var ikke kritisabelt, at mægleren havde anmodet sælgers realkreditinstitut om henstand med terminsbetalingerne. (J. nr. 2015-0079)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Det var kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen ikke havde anført sælgers seneste års forbrug af fjernvarme, men i stedet et tidligere års forbrug, som var lavere. Det lå uden for rammerne af en nævnsbehandling at afgøre, om køber som følge af den fejlagtige oplysning havde betalt for meget for ejerlejligheden, hvorfor spørgsmålet om tilkendelse af erstatning for fjernvarme blev afvist fra nævnsbehandling. Sælger havde ikke forinden købsaftalens indgåelse oplyst, at kælderen, der blev opvarmet med gulvvarme, ikke blev opvarmet med fjernvarme, men med el. Køber fik imidlertid oplysning herom, inden handlen var endelig, og blev dermed også oplyst om, at udgift til el-gulvvarme i kælderen ikke var medtaget i salgsopstillingen. Køber kunne dermed have benyttet sit advokat- og bankforbehold til at træde tilbage fra handlen, hvilket køber valgte ikke at gøre. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren erstatningsansvar vedrørende elvarmen. (Flertalsafgørelse) (J. nr. 2015-0038)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Mægleren havde indhentet BBR-Meddelelse, som mægleren havde pligt til. Af denne fremgik, at der var en altan på 28 m², hvilket svarede til de fysiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at altanen/tagterrassen, som den fremstod, alligevel ikke var godkendt til ophold, eller at højden på det omkransende murværk ikke var lovlig. Som følge heraf fandt nævnet, at mægleren havde været berettiget til at gå ud fra, at altanen/tagterrassen lovligt kunne anvendes til ophold. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0063)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt, at klagernes opsigelse af formidlingsaftalen ikke kunne lægges ejendomsmægleren til last. Mægleren havde derfor efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen krav på arbejdsvederlag.(J. nr. 2015-0051)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Der var i formidlingsaftalen indgået aftale om ”betaling efter regning”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at der alligevel var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren ikke havde udført et tilstrækkeligt salgsarbejde. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at ejerlejligheden ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren havde herefter krav på betaling af sin faktura. (j.nr. 2015-0064)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Køberne overtog en ejendom den 1. februar 2012. I forbindelse med købet havde køber fået udleveret salgsopstilling, hvoraf det fremgik, at ejendommens areal var 155 m2, og at der var 2 badeværelser. Køberne havde tillige fået udleveret BBR-ejermeddelelse, hvoraf fremgik, at der kun var registreret 1 badeværelse på ejendommen, og at boligarealet var 128 m2. Køberne indgav klage over mægleren den 15. april 2015. Nævnet fandt, at køberne dermed først havde afbrudt forældelsesfristen i april 2015, og derfor var købernes erstatningskrav forældet. Allerede af denne grund kunne klagen ikke tages til følge. (j.nr. 2015-0056)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Mægleren var bekendt med, at sælgers ejerlejlighed var udlejet. Sælger ønskede at forlænge lejemålet, således at lejemålet fortsatte, også selvom klager indgik formidlingsaftale med mægleren. Mægleren rådgav i den forbindelse sælger. Nævnet fandt, at denne rådgivning var utilstrækkelig, idet mægleren ikke havde oplyst om de risici, sælger løb ved at forlænge lejemålet, herunder ikke havde oplyst, at mægleren ville være berettiget til vederlag, også selvom en handel ikke kunne gennemføres på grund af udlejningen. Nævnet fandt, at mægleren havde påtaget sig risikoen for lejernes fraflytning ved et salg. Lejerne ville ikke flytte. Der var indgået aftale om solgt eller gratis. Mæglerne havde derfor ikke krav på vederlag. (J.nr. 2015-0066)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde stillet køber i udsigt, at der fra den ejendom, køber havde erhvervet, kunne etableres gennemgang fra købers ejendom til naboejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. ( J. nr. 2015-0069)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger var klar over, at der var tale om en underskudshandel. Sælger måtte i den situation acceptere, at panthaver skulle godkende et salg og til brug herfor have tilsendt diverse økonomiske oplysninger. At mægleren videregav panthavers ønske om økonomiske oplysninger til sælger, fandt nævnet ikke var kritisabelt. Nævnet fandt ikke, at sælger var berettiget til at opsige formidlingsaftalen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit krav på betaling for de udførte ydelser. (j.nr. 2015-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået