Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde stillet køber i udsigt, at der fra den ejendom, køber havde erhvervet, kunne etableres gennemgang fra købers ejendom til naboejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. ( J. nr. 2015-0069)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger var klar over, at der var tale om en underskudshandel. Sælger måtte i den situation acceptere, at panthaver skulle godkende et salg og til brug herfor have tilsendt diverse økonomiske oplysninger. At mægleren videregav panthavers ønske om økonomiske oplysninger til sælger, fandt nævnet ikke var kritisabelt. Nævnet fandt ikke, at sælger var berettiget til at opsige formidlingsaftalen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit krav på betaling for de udførte ydelser. (j.nr. 2015-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger indgik den 25. januar 2013 en formidlingsaftale for 6 måneder med ejendomsmægler X. Et interessentskab overtog i april 2013 forretningen fra ejendomsmægler X. Nævnet fandt det kritisabelt, at interessentskabet ikke meddelte sælger, at der var sket ejerskifte, og oplyste, hvordan sælger herefter var stillet. Nævnet fandt således ikke, at interessentskabet uden at få sælgers accept kunne ”overtage” formidlingsaftalen fra ejendomsmægler X.
Da der ikke var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og interessentskabet, var interessentskabet ikke berettiget til at kræve betaling af sælger. (Tillæg til kendelse) (j.nr. 2015-0073)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Køberne overtog en ejendom den 1. februar 2012. I forbindelse med købet havde køber fået udleveret salgsopstilling, hvoraf det fremgik, at ejendommens areal var 155 m2, og at der var 2 badeværelser. Køberne havde tillige fået udleveret BBR-ejermeddelelse, hvoraf fremgik, at der kun var registreret 1 badeværelse på ejendommen, og at boligarealet var 128 m2. Køberne indgav klage over mægleren den 15. april 2015. Nævnet fandt, at køberne dermed først havde afbrudt forældelsesfristen i april 2015, og derfor var købernes erstatningskrav forældet. Allerede af denne grund kunne klagen ikke tages til følge. (j.nr. 2015-0056)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Det var kritisabelt, at mægleren ikke i købsaftalen oplyste køber om, at et ejerpantebrev tinglyst på ejendommen var bortkommet. Køber fik udleveret tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud i forbindelse med handlen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke tegnede den ejerskifteforsikring, som var tilbudt. Køber havde taget forbehold for, at ejendommen kunne forsikres mod svamp- og insektskader. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber valgte at frafalde dette krav, selvom det viste sig, at en sådan forsikring ikke kunne opnås. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af de mange fejl og mangler ved ejendommen, som ikke var fremgået af tilstandsrapporten og ikke var dækket af købers forsikringer. (j.nr. 2014-0205)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i forbindelse med, at der var flere købere til en ejendom, som mægleren havde til salg, og nævnet fandt derfor ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at en interesseret køber ikke erhvervede ejendommen. (j.nr. 2015-0083)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger af en ejendom havde indgået en købsaftale, der blandt andet var betinget af købers salg af egen bolig. Mægleren indhentede købstilbud fra en anden interesseret køber, hvorefter den første køber valgte at frafalde betingelsen. Sælger solgte til den første køber til den oprindeligt aftalte købspris, selvom det nye købstilbud var højere. Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i den forbindelse og kunne ikke pålægge mægleren at erstatte den anden interesserede købers forgæves afholdte udgifter til advokat. (j.nr. 2015-0062)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Der var eget vandindvindingsanlæg på den ejendom, som køberne erhvervede. Det var derfor kritisabelt, at mægleren i salgsopstilling og købsaftale oplyste, at ejendommen var tilsluttet offentlig vandforsyning. Køberne var imidlertid bekendt med de faktiske forhold, inden handlen var endelig, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J. nr. 2015-0033)

 

Læs hele kendelser

Dato: 03-11-2015

Oplysningen i salgsopstillingen om, at der var plankegulve i ejerlejligheden stammede fra arkitektens beskrivelse af ejerlejlighederne i byggeprojektet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren burde have indset, at denne oplysning ikke var korrekt, og at der i stedet var tale om tyndere og billigere lamelgulve. Nævnet fandt ikke, at mæglerens oplysning i salgsopstillingen kunne anses for at være en garanti. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (2015-0084)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var ejerlejligheden ikke selvstændigt vurderet, hvorfor mægleren var berettiget til at oplyse og medregne anslåede beløb vedrørende ejendomsskat og ejendomsværdiskat under ejerudgifter. Mægleren havde gjort køber særskilt opmærksom på, at der var tale om anslåede beløb. Mægleren havde anslået den årlige ejendomsværdiskat til 26.000 kr. Det viste sig efterfølgende, at den korrekte ejendomsværdiskat var 29.500 kr. Nævnet fandt, at differencen lå inden for et rimeligt skøn, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale godtgørelse i den forbindelse. Mægleren havde anslået den årlige ejendomsskat til 8.100 kr. Den reelle ejendomsskat viste sig imidlertid at være 26.460,37 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var et nyopført rækkehus ikke selvstændigt vurderet. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at den årlige ejendomsskat udgjorde 8.500 kr. Det var alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen havde oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. Ejendomsskatten viste sig at være 28.124,80 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb, hvorfor mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

Mægleren havde ikke i salgsopstillingen vedrørende et nyopført rækkehus medregnet udgift til ejendomsskat. Mægleren havde i købsaftalen anført, at udgift til ejendomsskat var opgjort i grundejerforeningens budget og havde i salgsopstillingen medregnet en udgift på 20.000 kr. til grundejerforeningen. Nævnet fandt, at køber var i god tro, om at ejendomsskat dermed var medregnet i ejerudgiften i salgsopstillingen, og fandt derfor, at mægleren skulle betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2015-0027)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var et nyopført rækkehus ikke selvstændigt vurderet. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at den årlige ejendomsskat udgjorde 6.400 kr. Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen havde oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. Ejendomsskatten viste sig at være 28.155,40 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb. Mægleren blev herefter pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-10-2015

Det fremgår af formidlingsbekendtgørelse nr. 1230, der trådte i kraft den 1. januar 2015, § 13, stk. 1, at der i salgsopstillinger for boliger, hvor der skal udarbejdes energimærkning for selve boligenheden, skal oplyses om det årlige beregnede varmeforbrug, som fremgår af energimærkningen. Mægleren havde ikke i salgsopstillingen oplyst det beregnede forbrug, idet mægleren i stedet havde oplyst et skønnet mindre forbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke udtale kritik af mægleren som følge heraf, idet den pågældende regel ikke var gældende på det tidspunkt, hvor mægleren udarbejdede salgsopstillingen. Allerede af denne grund blev klagen ikke taget til følge. Nævnet bemærkede, at klagen heller ikke ville være blevet taget til følge, såfremt sagen skulle have været bedømt efter de på handelstidspunktet gældende regler. (j.nr.2015-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-10-2015

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, herunder kunne det ikke bebrejdes mægleren, at der opstod diskussion om andelsboligforeningens administrators krav om el-tjek, der ikke fremgik af vedtægterne. Det kunne derfor ikke bebrejdes mægleren, såfremt købesummen blev udbetalt med forsinkelse af administrator. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke havde sørget for, at der blev indgået en skriftlig formidlingsaftale med sælger. Der havde imidlertid været dialog mellem sælger og mægler om vederlaget, og sælger havde fået forelagt formidlingsaftale og salgsbudget, hvoraf mæglerens vederlag fremgik. Mægleren havde endvidere efter handlen givet en rabat på vederlaget. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2015-0023)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris, overtagelsesdag og den interesserede købers krav om sælgers installering af en emhætte. Mægleren havde tillige oplyst, at der skulle udarbejdes tilstandsrapport og indhentes ejerskifteforsikringstilbud, hvorefter den interesserede køber ville blive indkaldt til møde for at underskrive en købsaftale. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel eller havde ønsket tillykke med handlen, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var udarbejdet tilstandsrapport eller underskrevet købsaftale indeholdende alle de øvrige vilkår for handlen, fandt nævnet ikke, at den interesserede køber berettiget kunne forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. (j.nr. 2015-0015)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren havde annonceret med et boligareal, der var alt for stort. Det var tillige alvorligt kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen havde anført samme forkerte boligareal. Da det imidlertid fremgik af købsaftalen, at kælderarealet ikke var boligareal, fandt nævnet ikke, at køber kunne være i god tro om, at kælderarealet var godkendt eller kunne godkendes til beboelse, og nævnet kunne allerede af den grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0021)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde, som mægleren har pligt til, via det kommunale oplysningsskema indhentet oplysning om gældende lokalplaner for den matrikel, som ejerlejligheden var beliggende på. Der var heri ikke oplysning om en lokalplan, der betød, at der på nabomatriklen kunne bygges i 5 etager i stedet for de eksisterende 2 etager, idet denne lokalplan alene gjaldt nabomatriklen. Nævnet lagde til grund, at hverken sælger eller ejerforeningen havde oplyst mægleren om lokalplanen på nabomatriklen, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren på handelstidspunktet var eller burde være bekendt med den omhandlede plan. Nævnet kunne allerede af denne grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0024)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var plankegulv i andelslejligheden, hvilket efter det oplyste var korrekt. Mægleren havde ikke pligt til at fjerne væg til væg gulvtæppet og undersøge gulvet for mangler. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at plankegulvet var defekt, og nævnet fandt det ligeledes ikke godtgjort, at mægleren havde udtalt, at plankegulvet var uden mangler og alene trængte til afslibning. På den baggrund fandt nævnet ikke at kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2014-0188)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren havde givet køber, der havde afgivet et købstilbud under udbudsprisen, indtryk af, at der var en anden interesseret køber, som havde budt udbudsprisen. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om det kunne bebrejdes mægleren, at køber herefter valgte at forhøje sit købstilbud, hvorfor nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0025)


Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået