Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 02-01-2018

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0143)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i kommune- og råstofplan var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

I sælgers ejerlejlighed var tinglyst en servitut om kommunens krav på tilbagebetaling af byfornyelsesstøtte, hvis ejerlejligheden blev solgt til en salgspris, der oversteg et vist beløb. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved at undlade at advare sælger om, at købers ønske om en højere salgspris mod sælgers indfrielse af fælleslån, kunne udløse kommunens krav om tilbagebetaling. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren skulle erstatte sælger det beløb, som sælger havde modtaget i byfornyelsesstøtte og som krævedes tilbagebetalt af kommunen. Et mindretal i nævnet fandt, at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til berettigelsen af kommunens krav og stemte derfor for afvisning af sagen. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren stod for salget af en ejerlejlighed i en ejerforening, der havde modtaget byfornyelsesstøtte fra kommunen. Byfornyelsesarbejdet var ikke færdigt, da ejerlejligheden blev solgt, og der var derfor ikke tinglyst servitut om kommunens tilbagebetalingskrav ved salg og skæringsdag herfor. Mægleren var dog bekendt med, at kommunen havde ydet tilskud til byfornyelse. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt hos kommunen, om et salg på de aftalte vilkår ville udløse krav om tilbagebetaling, og i givet fald have medregnet beløbet hertil i salgsprovenuberegningen. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om mægleren, hvis han havde kontaktet kommunen, kunne have fået oplyst en skæringsdag og ville have fået oplyst, at der var et tilbagebetalingskrav. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. (j.nr. 2017-0109)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

 

Køberne af en ejendom havde indgået aftale om køberrådgivning med en ejendomsmægler. I forbindelse med købet havde sælgers ejendomsmægler ikke oplyst køberne om, at en mark, der lå op til den købte ejendom, ifølge kommune- og råstofplan var udlagt til råstofindvinding. Nævnet fandt, at det hørte til sælgermæglerens pligter at oplyse køberne om væsentlige forhold i planer for området, som påvirker eller vil påvirke den solgte ejendom. Nævnet fandt, at køberrådgiveren ikke havde haft pligt til selv at indhente planerne og gennemgå disse, men var berettiget til at gå ud fra, at sælgermægleren havde opfyldt sine pligter i den forbindelse. Hertil kom, at der ikke i køberrådgivningsaftalen indgået mellem køberne og køberrådgiveren var indgået aftale om, at køberrådgiveren selv skulle indhente oplysninger om ejendommen, men alene gennemgå handlens dokumenter. (j.nr. 2017-0152)


Læs hele kendelsen her

 

Dato: 15-12-2017

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde truet eller tvunget sælger til at opsige formidlingsaftale og rådgivningsaftale. Nævnet fandt, at mægleren alene havde krav på et rimeligt vederlag i forbindelse med opsigelse af formidlingsaftalen, idet denne var resultatafhængig. Mæglerens krav blev derfor nedsat til et vederlag, der var rimeligt i forhold til det udførte mæglerarbejde. I rådgivningsaftalen var det aftalt, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af fuldt rådgivningshonorar. Nævnet tilsidesatte denne aftale under henvisning til aftalelovens § 36 og nedsatte honoraret til et rimeligt vederlag i forhold til de udførte rådgivningsopgaver. (j.nr. 2017-0102)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at grunden ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0130)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0100)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

 

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0115)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0123)


Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2017

Køberne af en landejendom var blevet stillet i udsigt, at løsøre i en udbygning ville følge med i handlen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indføje klausul herom i købsaftalen mellem køberne og sælger. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt mellem køber og sælger. Nævnet afviste derfor at tage stilling til, om mægleren skulle erstatte køberne et beløb for manglende indbo.(J. nr. 2017-0088)


Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2017

Sælger havde i formidlingsaftalen givet mægleren fuldmagt til at indhente tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved at indhente disse straks efter formidlingssaftalens indgåelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et normalt salgsarbejde. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren skulle have oplyst til sælger, at ejendommen var solgt, og at sælger skulle tømme huset. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til rapporterne, energimærket og sælgers liggeomkostninger i ejendommen, efter at sælger var flyttet i en lejebolig. (j.nr. 2017-0122)


Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2017

En interesseret køber bød på ejendommen og forhandlede pris med sælger. Sælger accepterede prisen, men tog forbehold for en fremvisning af ejendommen til en anden køber. Den anden køber afgav også købstilbud. Sælger ønskede ikke at afholde en budrunde. Nævnet fandt, at mægleren i forløbet havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved at bede de 2 interesserede købere om at afgive deres bedste bud og forelægge disse bud for sælger og ved at nægte at informere køber om størrelsen på den anden købers tilbud. (j.nr. 2017-0139)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Det fremgik af salgsopstillingen, at ejendommens primære varmekilde var ”Centralvarme fra eget anlæg, et kammer fyr”. Denne oplysning var imidlertid ikke korrekt, idet ejendommen, som var opvarmet med fjernvarme, var tilsluttet en leveringsaftale med et varmeværk, som ejede anlægget på ejendommen. Der skulle derfor betales en årlig udgift til fjernvarmeværket på 1.625 kr. for abonnement for tilslutningsanlæg samt et årligt administrationsbidrag på 1.000 kr. Disse udgifter havde mægleren ikke oplyst køberne om. Nævnet pålagde mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0089)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren havde givet fejlagtige oplysninger om restgæld til grundejerforeningen. Nævnet fandt, at mægler skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0145)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren solgte en projekteret byggegrund i et endnu ikke færdigudstykket område. Af mæglerens salgsopstilling fremgik, at der i midten af udstykningen ville komme en mindre sø. Køber købte en af byggegrundene, men fandt efterfølgende ud af, at der ikke var tale om en sø, men et regnvandsbassin, og at dette ville være mindre end oplyst. Køber ønskede at hæve handlen, hvilket sælger ikke mente, at der var grundlag for. Det blev dog aftalt, at handlen kunne gå tilbage til samme pris. Køber krævede herefter erstatning af mægleren for de udgifter, køber havde haft til bl.a. tinglysningsafgift, renter og projektudarbejdelse for den ejendom, som køber ønskede opført. De illustrationer af søen, som fremgik af salgsmaterialet, var udarbejdet af sælger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at disse ikke svarede til den planlagte sø, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0091)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der eventuelt var fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke var ansvarlig for eventuelle fejl ved tilstandsrapport eller sundhedsattest. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køber i forbindelse med udbedring af mangler ved ejendommen. På grund af modstridende forklaringer måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde presset køber til at byde en højere pris på ejendommen ved at oplyse køber om nogle andre interesserede køberes bud på ejendommen. (j.nr. 2017-0156)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren opsagde formidlingsaftalen efter ca. 5 måneder med den begrundelse, at klager flere gange havde skiftet mening om salgsprisen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af dokumentationsomkostninger og udlæg. Det fremgik videre, at der var aftalt betaling af 10.000 kr. for markedsføring, og at dette beløb skulle betales løbende, at beløbet ikke var omfattet af solgt eller gratis, og at beløbet skulle betales, uanset om ejendommen blev solgt eller ej. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt salgsarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med prisforhandlinger med interesserede købere, hvorfor nævnet kunne godkende mæglerens betalingskrav ved opsigelsen af aftalen. Nævnet fandt således heller ikke, at mægleren skulle tilbagebetale beløbet betalt til markedsføring. (j.nr. 2017-0101)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren og sælgerne afholdt flere møder, idet mægleren ønskede at sælge sælgernes ejendom, der var til salg hos en anden ejendomsmægler. Sælgerne udleverede materiale om ejendommen til mægleren og drøftede pris og vilkår. Sælgerne valgte dog at lade den ejendomsmægler, der hidtil havde stået for salget, fortsætte hermed. Mægleren henvendte sig igen til klagerne og deres ejendomsmægler, idet mægleren nu var rådgiver for nogle interesserede købere. I den forbindelse deltog mægleren i en længere prisforhandling med sælgerne/sælgernes ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat sine pligter ifølge bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning til ikke at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som rådgiveren måtte blive bekendt med som led i den ydede rådgivning. (j.nr. 2017-0103)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Køberne havde afgivet et købstilbud på en ejerlejlighed, og der var aftalt tidspunkt for underskriftmøde. Nævnet fandt ikke, at køberne var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale mellem køberne og sælger herom. Inden underskriftmødet viste der sig en yderligere interesseret køber til ejerlejligheden. Køberne og den anden interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0119)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået