Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 24-10-2016

I sælgers ejerforening var det ifølge vedtægten forbudt at holde hund, dog kunne bestyrelsen i ganske særlige tilfælde dispensere herfra. Køber betingede handlen af, at køber kunne holde hund, men ejerforeningen gav ikke dispensation, og handlen blev derfor ikke gennemført. Sælgers ejerlejlighed var dermed ikke solgt, og i den situation havde mægleren ikke krav på vederlag, men måtte arbejde videre for et endeligt salg. Hertil kom, at der i formidlingsaftalen var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mellem sælger og mægler var blevet indgået aftale om, at mægleren alligevel skulle have betaling for den ikke gennemførte handel. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på 46.000 kr. for den ikke gennemførte handel. (j.nr. 2016-0052)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Det fremgik af korrespondance mellem mægleren og sælgers datter, at sælgers datter havde godkendt indholdet i salgsopstillingen, herunder oplysning om, at der var gulvvarme i badeværelset på 1. sal. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at oplysningen om gulvvarme var fejlagtig. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0106)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde opkrævet sælger for udlæg, som ikke kunne dokumenteres afholdt. Nævnet fandt, at en rabat, mægleren havde stillet sælger i udsigt, var knyttet til en bestemt købsaftale, som ikke blev gennemført. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at yde rabatten til sælger. Nævnet fandt, at der var indgået aftale om berigtigelse mellem sælger og mægler og fandt ikke anledning til at nedsætte det af mægleren krævede vederlag herfor. (J. nr. 2016-0061)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren fremskaffede købstilbud på udbudsprisen 9. juni 2016 og forelagde dette for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger før dette tidspunkt havde opsagt formidlingsaftalen, eller godtgjort, at sælgers søster havde fuldmagt fra sælger til at opsige aftalen, idet en fuldmagt fra 1991 var begrænset til de tilfælde, hvor sælger ikke selv kunne agere grundet tidsfaktorer og geografiske afstand. Dette var efter nævnets opfattelse ikke tilfældet i sagen. Nævnet fandt, at mægleren derfor først den 10. juni 2016 modtog skriftlig opsigelse fra sælger, og mægleren kunne derfor henholde sig til formidlingsaftalens bestemmelse om, at sælgers undladelse af at acceptere et købstilbud på udbudsprisen eller den tilladte maksimalpris, udløste krav på fuldt vederlag. Nævnet godkendte derfor mæglerens krav på betaling af 61.500 kr. (j.nr. 2016-0109)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 29-09-2016

Sælger og mægler havde indgået formidlingsaftale, hvori det var anført, at såfremt sælger undlod at acceptere et købstilbud på udbudsprisen, havde mægleren krav på betaling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde opsagt formidlingsaftalen, inden købstilbuddets fremkomst. Et flertal i nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke i formidlingsaftalen havde anført, hvilken betaling der var krav på, såfremt sælger ikke accepterede købstilbud på udbudsprisen. Sælger havde da også været i tvivl herom. Flertallet fandt, at mægleren herefter alene havde krav på betaling af ¼ af det samlede aftalte vederlag mv. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for det udførte arbejde, og fandt derfor, at mægleren havde krav på det fulde vederlag mv. fratrukket beløb til dækning af ydelser herunder eftersagsbehandling, som ikke var udført af mægleren. (J.nr. 2016-0080) (flertalsafgørelse)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Et flertal i nævnet (3 ud af 5 medlemmer) fandt ikke, at sælger kunne anses for forbruger i forbindelse med handlen. Der var tale om en landbrugsejendom med et større jordtilliggende på ca. 44,8 ha., og at sælger alene havde solgt landbrugsjorden, som klager gennem hele sin ejertid havde bortforpagtet og haft en væsentlig indtægt på. Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen, jf. nævnets vedtægter § 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet alene har kompetence til at behandle klager fra forbrugere, og klagen blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2015-0163)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af annoncering og øvrige salgsfremmende foranstaltninger og dokumentations-omkostninger, hvilket svarede til mæglerens faktura. Nævnet godkendte herefter indklagedes krav på betaling. At fakturaen var udstedt længe efter udløb, havde ikke betydning for mæglerens krav, idet det fremgik af sagen, at mægleren havde arbejdet videre med salget. (j.nr. 2016-0042)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der til den ideelle anpart hørte ”egen carport samt cykelskur”. Samejeoverenskomsten omtalte ikke cykelskuret, ligesom det ikke fremgik af tinglysningsrids over ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik vedrørende oplysningen om cykelskuret, men måtte afvise at tage stilling til spørgsmålet om erstatning. (j.nr. 2016-0056)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-09-2016

Mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at udarbejde flere salgsopstillinger til køber, hvor udgiften til ejendomsværdiskat var medregnet i ejerudgiften med et for lavt beløb. Da køber før handlens indgåelse havde fået udleveret korrekt salgsopstilling, havde køber ikke krav på godtgørelse. Boligarealet var ikke korrekt i BBR, idet en tilbygning aldrig var blevet anmeldt til kommunen. Køber var blevet oplyst herom inden handlens indgåelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst boligarealet til 78 m², og anført, at denne oplysning stammede fra sælger. Mægleren havde i købsaftalen oplyst, at sælger søgte byggetilladelse, således at BBR kunne blive rettet. Det viste sig, at boligarealet i tilrettet BBR var 77 m². Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at boligarealet var 1 m² mindre end oplyst af sælger, at tilretning af BBR trak ud, da sælger ikke havde indsendt sagen til kommunen, som ellers oplyst til indklagede, og at overtagelsesdagen derfor måtte udskydes. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-09-2016

Mægleren havde i salgsopstillingerne oplyst, at tagpappen på huset var ca. 10 år gammel. Det fremgik af sagen, at sælger havde oplyst til mægleren, at tagpappen på huset var ca. 10 år gammel. Oplysningen i salgsopstillingen stammede således fra sælger. Det hørte ikke til mæglerens pligter at undersøge taget, og det var ikke godtgjort, at mægleren ved almindelig besigtigelse af huset burde have indset, at sælgers oplysning ikke kunne være korrekt. Der var heller ikke oplysninger i tilstandsrapporten, der burde have givet mægleren anledning til at betvivle sælgers oplysninger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0063)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde i en handel anvendt et tilbud på ejerskifteforsikring, hvor præmien udgjorde ca. 31.000 kr. Mægleren var bekendt med, at andre tilsvarende ejendomme i bebyggelsen i de seneste 18 måneder forud for handlen med sælgers ejendom havde fået tilbudt ejerskifteforsikringer hos samme forsikringsselskab med præmier på mellem 9.000 og 19.000 kr. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren burde have gjort sælger opmærksom på, at der var tale om en usædvanlig høj præmie. Nævnet fandt endvidere, at mægleren burde have drøftet med sælger, hvis interesser mægleren skulle varetage, om der skulle indhentes andre tilbud. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade dette. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at have oplyst til sælger, at mægleren havde indhentet 2 ejerskifteforsikringstilbud, når dette ikke var tilfældet. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde arbejde. (J.nr. 2016-0041)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført arbejde svarende til det krævede beløb. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren til nogle interessere købere havde oplyst, at ejendommen kunne købes til en pris, som lå under salgsprisen. (j.nr. 2016-0059)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde indhentet BBR-Meddelelse, der bl.a. indeholdt et luftfoto med påførte skellinjer. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgangen af BBR, herunder luftfotoet, burde have set, at der tilsyneladende var bygninger, der var placeret ind over skel, og dermed delvist på nabogrunden. Nævnet fandt, at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser af ejendommens skelforhold og oplyst køber herom. Nævnet fandt, at indklagedes mangelfulde mæglerarbejde havde påført køber tab, som mægleren skulle erstatte. (j.nr. 2016-0067)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Der var i formidlingsaftalen indgået aftale om ”betaling efter regning”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at der alligevel var aftalt ”solgt eller gratis” med undtagelse af betaling for annoncer. Nævnet fandt, at det ville være urimeligt at gøre aftalens betalingsbestemmelse gældende efter sit indhold og nedsatte derfor skønsmæssigt mæglerens krav. (j.nr. 2015-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var omfangsdræn på ejendommen, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Mægleren burde på baggrund af tilstandsrapportens oplysninger have indset, at oplysningen i salgsopstillingen ikke var korrekt. Nævnet fandt, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger blev mødt med erstatningskrav fra køber. Nævnet fandt dermed, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne, da en retssag mellem køber og sælger ikke var afsluttet, ikke tage stilling til, i hvilket omfang sælger måtte have lidt et tab. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til erstatningens størrelse. Sagen kan genoptages, når sælgers tab er blevet fastslået. (j.nr. 2016-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Sælger indgik efter formidlingsaftalens udløb en handel med en lejer, som boede på ejendommen i mæglerens formidlingsaftaleperiode. Mægleren gjorde krav på vederlag. Nævnet fandt ikke, at det var på baggrund af mæglerens indsats, at ejendommen var blevet solgt til lejerne, og nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde krav på vederlag.(j.nr. 2015-0194)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde korrekt oplyst den aktuelle ejendomsværdiskat i salgsopstillingen, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse i februar 2014, hvoraf fremgik, at der var registreret et samlet boligareal i ejendommen på 255 m². Sælger havde imidlertid inddraget en tidligere garage til boligareal, således at det samlede boligareal nu udgjorde 305 m². I købsaftalen blev der derfor indføjet en klausul om, at køber måtte forvente, at ejendomsværdiskatten ville stige som følge af ændringen af det registrerede boligareal i BBR fra 255 m² til 305 m². Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren vidste eller burde have vidst, at ejendomsværdiskatten ikke var beregnet på baggrund af det registrerede areal på 255 m2, men derimod var beregnet på baggrund af et tidligere mindre boligareal i ejendommen på 205 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0033)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af sælgers oplysning om, at de overvejede at købe nabogrunden og derfor ikke var sikre på, at de ville sælge deres ejendom alligevel, var berettiget til at anse formidlingsaftalen som opsagt af sælger. Det var i formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på betaling for 4 nærmere angivne ydelser samt ½ vederlag. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for de 4 nærmere angivne ydelser, og fandt videre, at ½ vederlag var rimeligt for det frem til opsigelsen udførte mæglerarbejde Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2015-0200)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Efter formidlingsaftalens udløb havde mægleren fået kontakt til de senere købere. Sælger indgik i forhandlinger med køberne via mægleren, men endte med at afbryde samarbejdet med mægleren. Ca. 1 uge senere indgik sælger en aftale med en advokat om at gennemføre handlen med køberne. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag ved salget til de købere, mægleren havde fremskaffet, og som sælger endte med at sælge ejendommen til. (j.nr. 2016-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at modtage deponering fra en interesseret køber i et projektsalg, lang tid før køber havde underskrevet købsaftale. Mægleren havde endvidere groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at forelægge købers købstilbud for sælger. Sælger havde derfor aldrig accepteret købsaftalen, men i stedet solgt ejerlejligheden til en anden køber. Mægleren havde således uberettiget haft deponeringsbeløbet på 70.000 kr. stående hos sig i ca. 9 måneder. Mægleren blev pålagt at betale morarenter af deponeringsbeløbet til køber. (j.nr. 2016-0037)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået