Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 26-10-2017

Køber havde modtaget oplysning om, at en nedgravet olietank på ejendommen var afblændet. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren i den forbindelse havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Et kraftvarmeværk, som leverede varme til ejendommen, skulle lukke, og i forbindelse med lukningen ville aftagerne af varme – herunder den ejendom, som køber havde underskrevet købsaftale om at købe – blive pålagt at betale værkets gæld. Der forelå endvidere oplysninger om, at ejer af ejendommen herudover ville få udgifter til etablering af ny varmeforsyning. Der var mellem parterne modstridende forklaringer om, hvornår køber havde modtaget oplysning herom. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag derfor ikke afgøre, om mægleren skulle erstatte købers forgæves afholdte udgifter i forbindelse med, at handlen ikke blev til noget. Denne del af sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0142)


Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Det fremgik af sagen, at en interesseret køber (køber 1) havde afgivet et købstilbud. Der viste sig endnu en interesseret køber til samme ejendom, og sælger ønskede herefter, at køber 1 og den anden interesserede køber skulle give ”deres bedste bud”. Køber 1 fik derfor mulighed for at afgive endnu et købstilbud. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren for så vidt angik ejendommens olietank løbende arbejdede på besvarelse af køber 1´s spørgsmål vedrørende denne. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, og fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 ikke erhvervede ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte køber 1´s forgæves afholdte udgifter til bl.a. byggesagkyndig og tolk. (j.nr. 2017-0153)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Mægleren havde et fritidshus til salg. Mægleren indhentede BBR-Ejermeddelelse og tilstandsrapport. I disse dokumenter var der modstridende oplysninger om husets tagbelægning, idet der var anført henholdsvis metalpladetag og fibercementtag. I salgsopstillingen oplyste mægleren, at der var tale om et nyere tegltag. Det viste sig, at taget var et metalpladetag. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke nærmere at undersøge, hvilket tag der var på ejendommen, og ved urigtigt at anføre, at der var tegltag. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om køber ved at se huset burde have indset, at der ikke var tale om et tegltag. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren kunne pålægges at erstatte udgiften til et nyere tegltag. (j.nr. 2017-0104)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-10-2017

 

Sælgers ejendomsmægler havde udleveret ejerskifteforsikringstilbud fra Gjensidige Forsikring til køber. Købers rådgiver i handlen anbefalede, at køber i stedet tegnede ejeskifteforsikring i Husejernes Forsikring, idet præmien var billigere. Af det af rådgiveren indhentede forsikringstilbud fra Husejernes Forsikring fremgik, at kunder hos Husejernes Forsikring ikke var dækket af garantifonden, hvis selskabet gik konkurs. Nævnet fandt, at købers rådgiver burde have informeret køber om, hvilken risiko køber løb ved at vælge det billigere forsikringstilbud, og at rådgiveren ikke burde have rådgivet køber til at tegne denne forsikring. Nævnet fandt, at rådgiveren ved sin rådgivning havde handlet ansvarspådragende over for køber. Da køber ikke på tidspunktet for nævnets afgørelse havde lidt noget tab, kunne nævnet ikke pålægge rådgiveren at betale erstatning. Nævnet var dog villig til at genoptage sagen, hvis køber senere led tab som følge af den mangelfulde rådgivning. (j.nr. 2017-0017) Mægleren har foranlediget sagen prøvet ved domstolene.

 

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 05-10-2017

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende købsaftale til købers advokats godkendelse, hvori fristen for advokatens indsigelser allerede var udløbet på fremsendelsestidspunktet. Forholdet blev dog løst, og handlen gennemført. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion eller at erstatte sælgers udgift til advokat.
(J. nr. 2016-0192)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-10-2017

Sælger indgik en ”Aftale om Tryghedspakke” med sin ejendomsmægler om forskellige opgaver, der skulle udføres efter salget. Det fremgik af aftalen, at et andet firma skulle udføre en del af opgaverne. Der blev aftalt et samlet honorar til mægleren og det andet firma. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle en klagesag over det andet firma, da dette firma ikke er et ejendomsmæglerfirma. Da aftalen var indgået med ejendomsmægleren fandt nævnet, at det andet firma handlede på vegne mægleren, og nævnet kunne derfor tage stilling til klagen over mægleren, også selvom det var det andet firma, der havde begået fejlen. Det andet firma afregnede et for stort beløb til sælger. Kort efter blev fejlen opdaget og sælger oplyst om, at sælger skulle tilbagebetale ca. 12.000 kr. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne være i god tro om, at beløbet var blevet trukket fra deponeringskontoen, før købesummen blev frigivet til sælger. Hertil kom, at der gik ganske kort tid fra frigivelsen af købesummen til sælger modtog meddelelse om fejlen og om tilbagebetalingskravet. Nævnet fandt herefter ikke, at kravet om tilbagebetaling af beløbet var fortabt. (j.nr. 2016-0209)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 04-10-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende et projekteret rækkehus oplyst ejendomsskatten til 9.092 kr. Mægleren havde ikke oplyst i salgsopstillingen, at der var tale om en anslået udgift til ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og havde dermed i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der viste sig at være alt for lav, idet den korrekte ejendomsskat var 21.440 kr. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2017-0040)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Det var i formidlingsaftalen aftalt, at formidlingsaftalen, hvis sælger undlod at underskrive et købstilbud på basis af de aftalte udbudsvilkår, ville blive betragtet som misligholdt af sælger, og der skulle betales 75 % i vederlag. Mægleren skaffede et købstilbud på udbudsprisen. Der var mellem parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt det var en betingelse fra sælgers side, at ejendommen først kunne sælges, når sælgers virksomhed, hvis gæld var sikret med pant i ejendommen, var solgt. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om mægleren havde krav på vederlag i forbindelse med, at der var skaffet et købstilbud på udbudsprisen. Sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0085)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Oplysning om en fjernvarmeinstallations alder stammede ifølge mægleren fra sælger, og nævnet fandt ikke, at mægleren burde have undersøgt anlæggets alder nærmere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte købers advokatudgift, ligesom nævnet ikke fandt, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var ulovlige installationer i huset. (J. nr. 2017-0049)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Parterne havde givet modstridende forklaringer om, hvad der mundligt var aftalt om, hvilket markedsføringsarbejde mægleren måtte udføre. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde krav på betaling for det udførte markedsføringsarbejde. (j.nr. 2017-0059)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Nævnet fandt ikke, at der var oplysninger i ejendommens dokumenter, som skulle eller burde have givet mægleren anledning til at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt kloakafledning var som beskrevet, og nævnet fandt derfor, at mægleren havde opfyldt sin undersøgelsespligt. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte købernes udgift til at fjerne en ulovlig septiktank. Ejendomsdatarapportens oplysninger om spildevandsforholdene på ejendommen naturligt kunne forstås således, at der på ejendommen allerede var foretaget kloakseparering. Nævnet fandt derfor, at mægleren ved sin gennemgang af ejendomsdatarapporten ikke burde have indset, at det kun var området, som var kloaksepareret og ikke ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til kloakseparering. (j.nr. 2017-0065)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat lovgivningen eller god ejendomsmæglerskik ved alene at repræsentere sælger i forbindelse med salg af en andelsbolig og i en tvist mellem sælger og køber. (J. nr. 2017-0071)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Mægleren arbejdede for et dødsbo med at få gennemført en handel med en køber, som boet allerede selv havde kontakt til. Det lykkedes ikke at få en handel på plads, før boet overgik fra privat skifte til bobestyrerbo. Bobestyreren opfordrede mægleren til at sende en faktura i forbindelse med overgangen, hvilket mægleren imidlertid ikke gjorde. Købers advokat udarbejdede den købsaftale, der senere blev indgået mellem boet og køber. Købers betingelser i købsaftalen blev efter en tid opfyldt, og handlen blev gennemført. Der var ikke mellem boet og mægleren indgået en skriftlig aftale om arbejdet, og mægleren kunne ikke på anden måde dokumentere, at betalingen til mægleren var blevet drøftet med boet. På den baggrund kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2017-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

En interesseret køber (køber 1) ønskede at købe en byggegrund. Mægleren orienterede køber 1 om, at sælger allerede havde underskrevet en betinget købsaftale med en anden køber (køber 2). Af sagen fremgik, at køber 1 ikke ønskede at afgive et ubetinget købstilbud til sælger, før køber 1 havde undersøgt mulighederne for at få gennemført det ønskede byggeprojekt. Køber 1 påbegyndte disse undersøgelser og afholdt herunder udgifter til arkitekt m.v. Betingelsen i købsaftalen med køber 2 bortfaldt, og sælger var derfor bundet af denne købsaftale, hvilket mægleren straks meddelte køber 1. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forløbet. (j.nr. 2017-0073)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Mægleren formidlede salg af en andelsbolig i en andelsboligforening, hvor det af vedtægterne fremgik, at hele købesummen skulle deponeres hos andelsboligforeningen. Af vedtægterne fremgik ikke, hvornår foreningen ville stille krav om deponering af hele købesummen. Nævnet fandt derfor, at mægleren var berettiget til at forvente, at der skulle deponeres på overtagelsesdagen, som er normal praksis. Nævnt fandt derfor, at mægleren ikke havde begået fejl ved i købsaftalen at anføre, at køber skulle stille bankgaranti for købesummen, der på overtagelsesdagen skulle afløses af indbetaling af købesummen til andelsboligforeningen. (tillæg til kendelse) (J. nr. 2016-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Sælgerne havde i 2015 indgået en abonnementsaftale med fjernvarmeværket om betaling af en ny fjernvarmeunit i deres ejendom. Ifølge aftalen var sælgerne forpligtet til at indfri restgælden ved ejerskifte, medmindre køber ønskede at indtræde i aftalen. Da sælgerne i 2016 solgte ejendommen, blev der ikke i handlen taget stilling til, hvad der skulle ske med aftalen ved ejerskiftet. Køber overtog derfor ikke restgælden, hvorfor sælgerne måtte indfri denne. Da der til sagen var fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt sælgerne mundtligt havde oplyst deres ejendomsmægler om aftalen med fjernvarmeværket, måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælgerne. (j.nr. 2017-0077)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Sælgerne, der var skilt, solgte deres fælles ejendom til deres søn og svigerdatter. Mægleren stod for berigtigelsen af handlen. Der skulle i forbindelse med handlen udstedes 2 sælgerpantebreve, som den ene sælger ifølge aftalen skulle overtage. Den ene sælger meddelte efterfølgende, at den anden sælger skulle overtage det ene sælgerpantebrev. Mægleren sikrede sig ikke, at den anden sælger var indforstået hermed, inden frigivelsen af købesummen. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0044)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-09-2017

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik først at forhandle sig til en ny formidlingsaftale med ændrede vilkår og dernæst at præsentere sælger for det købstilbud, der dannede baggrund for den foreslåede ændring. Sammenkædningen mellem den ny aftale og mæglerens salgsbestræbelser havde på denne baggrund kunnet give sælger en berettiget tvivl, om mægleren ville varetage sælgers behov og interesser. Nævnet fandt herefter, at sælger skulle stilles således, at mæglerens vederlag skulle svare til det vederlag, som blev aftalt i den første formidlingsaftale. Nævnet fandt endelig, at mægleren havde handlet i strid med § 31 i lov om formidling af fast ejendom ved i formidlingsaftalen at anføre, at ”Aftaleperioden er gældende i mindst 6 måneder fra aftalens indgåelse.” (j.nr. 2017-0036)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Sælger satte to ejerlejligheder til salg, fordi hun ønskede at købe en større ejerlejlighed. Den store lejlighed, som klager var interesseret i at købe, blev solgt til anden side, og sælger opsagde derfor formidlingsaftalerne vedrørende de to ejerlejligheder. Nævnet fandt, at det vederlag, mægleren havde krævet ved sælgers opsigelse, var rimeligt. (2017-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Sælger opsagde formidlingsaftalen i perioden, og mægleren krævede betaling for de udførte ydelser i henhold til formidlingsaftalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde rådgivet sælger forkert om energimærkets gyldighed. (J. nr. 2017-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået