Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 20-09-2018

Mægleren stod for salget af sælgers andelsbolig. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke i overdragelsesaftalen at oplyse om nedslag i købesummen og medfølgende løsøre, således at det fremgik, hvorfor der var givet et prisnedslag i købesummen. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Køber havde over for sælger stillet krav om sælgers betaling af 6.000 kr. for mangler ved de medfølgende hårde hvidevarer. Sælger havde afvist dette krav under henvisning til, at nedslaget i købesummen bl.a. dækkede disse mangler. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger, idet tvisten mellem sælger og køber efter det oplyste endnu ikke var løst, og sælger derfor ikke kunne dokumentere at have lidt et tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde. (j.nr. 2017-0226)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at kommunen havde stillet krav om, at der på en byggegrund skulle etableres en skelbrønd, og nævnet fandt derfor ikke, at mægleren skulle have oplyst køber om udgift hertil. (j.nr. 2018-0024)        

          

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Sælger havde meddelt indklagede, at indklagede skulle stå for salget af sælgers ejendom. Dagen efter meddelte sælger imidlertid, at hun havde fortrudt. Der var ikke mellem sælger og mægler indgået en skriftlig formidlingsaftale eller anden aftale om vilkårene for et salg, herunder hverken udbudspris, aftaleperiode, vederlag eller vederlag ved opsigelse, ligesom mægleren ikke i øvrigt havde godtgjort at have oplyst sælger om, hvilke vilkår mægleren tilbød. Der var heller ikke udleveret en formidlingsaftale, hvoraf vilkårene fremgik. Nævnet fandt herefter, at der ikke var indgået en aftale om formidling, som var bindende for sælger. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling ved opsigelse. (j.nr. 2018-0047)

  

Læs hele kendelsen

Dato: 20-09-2018

Sælger havde underskrevet købsaftale betinget af køber 1´s salg af eksisterende ejendom. Efterfølgende underskrev sælger købsaftale med køber 2 betinget af, at køber 1 ikke accepterede handlen betingelsesløst inden 4 dage fra handlen med køber 2 var endelig. Nævnet fandt, at mægleren havde pligt til at afvente køber 2´s fortrydelsesrets udløb, før køber 1 blev orienteret om køber 2´s købsaftale. Nævnet fandt, at mæglerens orientering til køber 2 om, hvornår fristen løb, havde været mangelfuld. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at fastslå, at dette havde bevirket, at køber 2 ikke blev ejere af ejendommen. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2018-0051)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Mægleren solgte en ejendom, der var tilsluttet fibernet. Nævnet fandt, at det ikke hørte til mæglerens pligter at undersøge, hvad sælger betalte for fibernet eller at undersøge, hvad køber skulle betale for fibernet. I købsaftalen var der da også indføjet en klausul om, at køber selv måtte foretage nærmere undersøgelse af, hvad det ville koste for køber at blive tilsluttet. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke foretog denne undersøgelse før handlens indgåelse. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2018-0053)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Sælgerne havde i deres ejertid opført en terrasse, som de mente lå på deres grund, da beplantningen indikerede dette. En nabo havde imidlertid gjort sælgerne opmærksom på, at det nok ikke var sælgernes grund. Sælgerne havde ikke undersøgt forholdet nærmere. Der var til sagen givet modstridende forklaringer om, hvorvidt sælgerne gjorde mægleren opmærksom på, at terrassen kunne ligge på nabogrunden. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved besigtigelse af ejendommen selv burde have indset, at den omhandlede terrasse ikke lå på sælgernes grund. Nævnet måtte som følge af de modstridende oplysninger i sagen afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke modtog oplysning om, at terrassen ikke lå på sælgernes grund, og dermed om mægleren havde handlet ansvarspådragende og vederlagsfortabende over for sælgerne. (j.nr. 2018-0021)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Det var i forbindelse med indgåelse af en formidlingsaftale aftalt, at sælger ved formidlingsaftalens udløb skulle betale for udlæg, og at der herudover ikke skulle ske betaling. Nævnet fandt det bevist, at sælger og mægleren efterfølgende havde indgået en tillægsaftale om sælgers betaling for en socialmediepakke, som ligeledes skulle betales ved formidlingsaftalens udløb. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2018-0065)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke at have udarbejdet en allonge til købsaftalen i forbindelse med, at dispositionsdagen blev rykket frem i forhold til det, der var anført i købsaftalen. Den ændrede dispositionsdag var aftalt mellem parterne, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Nævnet fandt videre, at sælger havde fået den rabat, der var aftalt. Endelig fandt nævnet, at mægleren ikke havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik i forbindelse med et mangelskrav, som køberne havde rejst mod sælger. ( J. nr. 2018-0028)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Da der var indgået en formidlingsaftale, hvori der var aftalt betaling efter regning, var det ikke i strid med lov om formidling af fast ejendom, at aftalen var indgået for 12 måneder. Sælger opsagde aftalen efter 2 måneder, og ifølge aftalen havde mægleren krav på betaling for de udførte ydelser. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. Mægleren returnerede sælgers nøgler med almindelig post, men nøglerne bortkom i posten. Nævnet fandt, at mægleren som afsender af nøglerne havde ansvaret, hvis nøglerne bortkommer i posten. Sælger havde ikke dokumenteret at have lidt tab i den forbindelse, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr 2018-0043)                        

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Mægleren havde sælgernes ejendom til salg. Ejendommen var udbudt til 5.295.000 kr. En interesseret køber tilbød 5.150.000 kr., som sælgerne accepterede. Sælgerne var ikke forpligtede til at acceptere tilbuddet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren, der samtidig havde den interesserede købers ejendom til salg, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at anbefale sælgerne at sælge ejendommen for 5.150.000 kr. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren ikke skulle have varetaget sælgernes interesser i handlen. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælgerne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgerne nedslaget i salgsprisen. (j.nr. 2018-0046)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Køberne købte en ejendom med et solcelleanlæg, der var tilsluttet el-nettet. Det viste sig efterfølgende, at anlægget ikke var lovligt, og at køberne ikke kunne lovliggøre anlægget. Køberne kunne derfor hverken selv lovligt bruge el-produktionen eller sælge overskydende el til el-nettet. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde opfyldt sin undersøgelses- og oplysningspligt vedrørende anlægget. Mægleren havde dermed handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet fandt imidlertid, at der var en sådan usikkerhed om, hvorledes købernes tab skulle opgøres, at nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2018-0056)

                                  

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 13-09-2018

Mægleren havde i en mail til købernes advokat oplyst, at ejendommens naturgasfyr var 2 år gammelt. Det viste sig imidlertid, at fyret var ca. 17 år gammelt. Mægleren blev som følge af den fejlagtige oplysning pålagt at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0061)

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med forhandling af ejendommens pris med køber. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at tåle en reduktion af sit vederlag. (j.nr. 2018-0063)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Efter at køberne havde overtaget ejendommen, konstaterede køberne fugt og skimmelsvamp i kælderen. Køberne og sælger indgik forlig om sælgers betaling af 125.000 kr. til køberne som følge af kælderens stand. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var skimmelsvamp i kælderen, og at kælderen dermed ikke var egnet til teenagere, kontor eller gæster, som sælger havde oplyst at have anvendt kælderen til og som beskrevet i salgsprospektet. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til køberne, at kælderen var isoleret 60 cm ned fra jordniveau. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det forligsbeløb, som sælger havde betalt til køberne. (j.nr. 2017-0235)

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde givet køberne forkerte oplysninger om, hvorvidt der var fremkommet tilbud på altanprojekt og om købernes  mulighed for at få indflydelse på projektets nærmere udformning inden endelig godkendelse af dette. Efter en samlet bedømmelse af mæglerens øvrige oplysninger til køberne fandt nævnet imidlertid, at køberne ikke berettiget kunne forvente, at de ikke var bundet til at få etableret altan i den ejerlejlighed, de købte. Nævnet fandt derfor, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. (j.nr. 2017-0238)

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-09-2018

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at oplyse om en udgift til et fælleslån i et ejerlaug, havde foretaget en forkert beregning af ejerudgiften. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse, at der var gæld ud over købesummen. Nævnet kunne imidlertid ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning, idet købers advokat, før handlen var endelig, havde modtaget oplysninger om fællesgælden og den årlige udgift hertil, og idet købers advokat herefter godkendte handlen. (j.nr.2018-0064)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-08-2018

Nævnet fandt ikke, at mægleren burde have indset, at boligarealet oplyst i BBR-Ejermeddelelsen ikke kunne være korrekt. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren et erstatningsansvar som følge af, at det faktiske areal var mindre end oplyst i salgsopstillingen. (2018-0007)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-08-2018

Mægleren havde tilsidesat § 27, stk. 1, i lov om formidling af fast ejendom, ved ikke at angive, hvad mægleren vurderede ejendommen til på det tidspunkt, hvor formidlingsaftalen blev indgået. Det blev i formidlingsaftalen aftalt, at udbyde ejendommen til 4.650.000 kr., og at mægleren skulle have et bonusvederlag på 20 % af den salgspris, der oversteg 4.600.000 kr. Mægleren foreslog kort efter formidlingsaftalens indgåelse at hæve udbudsprisen til 4.850.000 kr., hvilket sælger accepterede. Der blev ikke indgået en skriftlig aftale om de nye udbudsvilkår. Mægleren havde dermed tilsidesat § 29, stk. 1, i lov om formidling af fast ejendom. Nævnet fandt, at der burde være indgået en ny skriftlig aftale, herunder en ny aftale om bonus og eksempel på beregning af bonus. Ejendommen blev kort efter solgt for 5.011.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren alene havde krav på bonusvederlag beregnet af forskellen mellem den nye udbudspris på 4.850.000 kr. og kr. 5.011.000 kr. (j.nr. 2018-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde tilsidesat diverse lovregler ved hverken i salgsopstillingen eller købsaftalen at oplyse, at ejendommen var forurenet med tjære. Køber havde betinget sit køb af sin advokats godkendelse af handlen i sin helhed. Advokaten kunne ikke godkende handlen til den aftalte pris på grund af forureningen, og parterne aftalte derfor en reduceret pris. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber ville have købt ejendommen for en højere pris, hvis køber havde fået oplysningen om forureningen i salgsopstilling og købsaftale i stedet for via deres advokat. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion som følge af den manglende overholdelse af lovgivningen. (j.nr. 2018-0006)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Køberne købte en ejendom. Det fremgik af regionens råstofplan 2012, som var gældende på handelstidspunktet, at et område tæt på ejendommen var udlagt til råstofudvinding (grusgrav). Det hører til ejendomsmæglerens pligter at gøre sig bekendt med indholdet af gældende regionplaner for de områder, hvori mægleren formidler ejendomme, og at oplyse køberne om regionsplanernes betydning for ejendommen. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om ejendommen, der efter det oplyste ligger 380 meter fra grusgraven, er generet af f.eks. støv, støj og tung trafik fra grusgraven. Nævnet kunne dermed ikke tage stilling til, om grusgraven havde væsentlig betydning for ejendommen, og dermed ikke afgøre, om mægleren burde have gjort køberne opmærksom på, at der lå en grusgrav i området. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne. (j.nr. 2018-0038)

                                  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået