Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-05-2019

Nævnet fandt, at der var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Da sælger oplyste, at sælger ønskede, at et andet mæglerfirma skulle stå for salget, var mægleren berettiget til at anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag i den forbindelse. (j.nr. 2018-0175)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-05-2019

Mægler 1 havde fremskaffet et købstilbud på 3.900.000 kr., og købsaftale blev underskrevet af køber og sælger. Køber tog forbehold for fugt på ejendommen. Efter en gennemgang af ejendommen med ingeniør, hvor der blev fundet skimmelsvamp, valgte køber at træde tilbage fra handlen. Lige inden udløb af formidlingsaftalen med mægler 1 indgik sælger formidlingsaftale med mægler 2. Sælger solgte via mægler 2 ejendommen for 3.900.000 kr. til den køber, der i mægler 1´s aftaleperiode havde afgivet købstilbud på ejendommen, og sælger betalte et reduceret vederlag herfor til mægler 2. Mægler 1 krævede også vederlag for handlen under henvisning til, at det var mægler 1, der havde fremskaffet køberne. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på vederlag for handlen, idet mægler 2 ikke havde foretaget salgsbestræbelser og havde opkrævet et reduceret vederlag for salget. (j.nr. 2018-0150)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-04-2019

Køberne købte i 2010 en ejendom via mægleren. I salgsopstillingen havde mægleren oplyst, at ejendommen havde et boligareal på 143 m². I 2018 ønskede køberne at sælge ejendommen igen via mægleren. Mægleren oplyste i den forbindelse, at det korrekte boligareal var 123 m². Nævnet fandt, at mægleren i 2010 havde begået fejl ved at angive boligarealet for højt i salgsopstillingen. Køberne var imidlertid ikke i god tro, da køberne i forbindelse med deres køb havde fået udleveret dokumenter, der viste et boligareal på 124 m². Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0151)

 

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 12-04-2019

Det fremgik af formidlingsaftalen, at sælger ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betale for udlæg samt markedsføringsomkostninger afholdt af mægleren. Allerede fordi mægleren ikke havde dokumenteret at have afholdt udgifter til markedsføring eller at have haft udlæg, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling herfor. (j.nr. 2018-0177)

                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Det var i salgsopstillingen oplyst, at ejendommens vinduer var fra 2005. Det viste sig imidlertid, at vinduerne var fra henholdsvis 1992 og 1993. Nævnet fandt, at mægleren, når mægleren havde valgt at fremhæve denne oplysning i salgsopstillingen, burde have undersøgt forholdet nærmere, også selvom oplysningen stammede fra sælger. Mægleren kunne ved en umiddelbar besigtigelse af vinduerne have konstateret, at sælgers oplysning ikke var korrekt. Mægleren blev herefter pålagt at betale erstatning til køberne. Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at det i energimærket beregnede varmeforbrug var ansat for højt. Spørgsmålet om, hvorvidt køberne havde betalt for meget for ejendommen på grund af den fejlagtige oplysning om varmeudgiften, lå uden for rammerne af en nævnsbehandling, hvorfor nævnet afviste at tage stilling til, om køberne havde krav på erstatning i anledning heraf. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Sælgerne solgte deres ejendom via mægleren. Køberne blev ikke oplyst om, at et værelse indrettet i et udhus ikke var eller kunne godkendes til beboelse, og sælgerne måtte derfor betale 775.000 kr. til køberne som følge af det ulovlige værelse. Sælgerne vidste, at der ikke var tale om beboelse, men det var uvist, om sælgerne have videregivet denne oplysning til mægleren. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren selv burde have indset, at der ikke var tale om lovligt indrettet værelse til beboelse, idet det var beliggende i skel. Mægleren burde derfor have foretaget nærmere undersøgelser og givet korrekt oplysning til køberne. Allerede fordi sælgerne var bekendte med, at der ikke var tale om beboelse, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. Mægleren blev pålagt en reduktion af sit vederlag som følge af det mangelfulde mæglerarbejde.  (j.nr. 2018-0083)             

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Mægleren og sælger havde indgået en formidlingsaftale for 12 måneder. Nævnet fandt, at formidlingsaftalen, som var resultatafhængig, kun kunne indgås for en periode på 6 måneder. Det lykkedes ikke for mægleren at sælge sælgers ejendom. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren havde krav på vederlag, hvis der efter aftalens ophør blev indgået en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken. Sælger solgte i juli 2018 til en køber, som mægleren havde haft kontakt til efter udløbet af aftaleperioden. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (j.nr. 2018-0134)                         

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Nævnet fandt, at der var modstridende forklaringer om, hvorvidt det mundtligt var aftalt mellem sælger og mægleren, at sælger ikke skulle betale for fotos ved formidlingsaftalens ophør eller ved salg af ejendommen. Sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling på grund af modstridende forklaringer. (j.nr. 2018-0167)          

                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Køber af et fritidshus ønskede at opføre en tilbygning. Kommunen gav byggetilladelse betinget af, at køber rev nogle sekundære bygninger ned, idet disse bygninger ikke var godkendt hos kommunen. Nævnet fandt, at mægleren havde indhentet og videregivet relevante oplysninger om de på ejendommen værende bygninger, og fandt ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0158)                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Sælger havde opsagt formidlingsaftalen med mægleren. Mægleren krævede betaling i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom forkert, idet afgørelsen af dette spørgsmål krævede afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse fra indklagedes side, der kunne begrunde nedsættelse eller bortfald af mæglerens vederlagskrav. (J. nr. 2018-0170)                                                        

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Køber havde købt et fritidshus, som var beliggende på en grund, hvor der var problemer med oversvømmelse ved kraftigt regnskyl. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvad mægleren havde oplyst til køber om vand på grunden i forbindelse med fremvisninger af ejendommen. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0171)

                                   

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Der var indgået en handel, som var betinget af, at køber fik solgt sin hidtidige bolig. I købsaftalen var indsat bestemmelse herom, og det var blandt andet aftalt, hvordan overtagelsesdagen skulle fastsættes, når handlen var endelig. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke ville være med til at fastsætte en overtagelsesdato, der passede køber bedre. (J. nr. 2018-0188)

                                   

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren solgte en ejerlejlighed beliggende på 1. og 2. sal i en villa. 2. salen var i BBR-ejermeddelelsen anført til 33 m² beboelse, hvilken oplysning mægleren anførte i salgsopstillingen. Køber fandt efterfølgende ud af, at loftshøjden på 2. sal ikke var tilstrækkelig til, at der var tale om lovlig beboelse, og BBR-ejermeddelelsen blev ændret, så de 33 m² i stedet blev registreret som pulterrum. Sælger måtte som følge heraf betale erstatning til køber. Sælger krævede, at mægleren skulle fortabe sit vederlag for handlen. Af BBR-ejermeddelelsen fremgik, at der var 33 m² beboelse på 2. sal, og at kilden til denne oplysning var ”Teknisk Forvaltning”. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser af beboelsesarealet på 2. sal. Nævnet fandt dermed, at mægleren ikke havde fortabt retten til vederlag. ( J. nr. 2018-0135)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger havde indgået en betinget handel med køber 1 og siden med køber 2. Når køber 2´s handel var endelig, havde køber 1 tre dage til at acceptere en endelig handel, ellers ville køber 2 blive ejer af ejendommen. Nævnet fandt, at det af sagen fremgik - herunder forløbet med køber 2´s advokats godkendelse af sagen og køber 2´s yderligere krav vedrørende mangler ved ejendommen - at køber 2´s købsaftale først var uden forbehold den 2. august 2018. Samme dag kontaktede mægleren køber 1, der fik en frist på 3 dage til enten at frafalde handlen eller tiltræde denne endeligt. Den 3. august 2018 tiltrådte køber 1 handlen endeligt. Nævnet fandt, at mægleren ikke i forbindelse med køber 2´s betingede handel havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller handlet ansvarspådragende over for køber 2, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2018-0165)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde en byggegrund til salg og havde i salgsopstillingen oplyst, at der var tinglyste servitutter på grunden, herunder servitut om byggelinjer. Mægleren havde endvidere udleveret servitutten til den interesserede køber. Mægleren havde dermed opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for den interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at den interesserede køber ikke ønskede at gennemføre en handlen på grund af  byggelinjernes placering. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte den interesserede købers forgæves afholdte udgifter til advokat og bankgarantistillelse. (j.nr. 2018-0145)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde fortabt sit krav på tilbagebetaling af et tilgodehavende i sælgers favør, som var blevet betalt 2 gange, selv om mægleren først opdagede fejlen ca. 6 måneder senere. Nævnet fandt, at sælger burde/måtte være klar over, at beløbet fejlagtigt var blevet betalt 2 gange. (j.nr. 2018-0146)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Det var i købsaftalen aftalt, at sælger inden overtagelsesdagen skulle udbedre 2 mangler nævnt i tilstandsrapporten således, at de udgik af både tilstandsrapport og forsikringstilbud.  Den bygningssagkyndige fandt, at de nævnte mangler var blevet udbedret og fjernede dem fra tilstandsrapporten. De udgik endvidere af forsikringstilbuddet. Køberne godkendte handlen endeligt efter at have modtaget disse oplysninger. Nævnet fandt herefter, at der ikke var grundlag for, at køberne kunne tilbageholde 100.000 kr. af købesummen. At der eventuelt var flere fejl og mangler ved ejendommen, lå uden for aftalen om tilbageholdelse af 100.000 kr. Nævnet fandt herefter, at der ikke kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med den manglende tilbageholdelse af 100.000 kr. (j.nr. 2018-0148)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Af salgsopstillingen fremgik fejlagtigt, at der var gulvvarme i ejendommens bryggers. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger i modstrid med oplysningen i salgsopstillingen i forbindelse med en fremvisning skulle have oplyst køber om, at der ikke var gulvvarme i bryggerset. Mægleren oplyste ikke, hvorfra oplysningen om gulvvarme i bryggerset stammede. Nævnet fandt, at mægleren ved sin fejlagtige oplysning i salgsopstillingen havde handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev derfor pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0155)

    

Læs hele kendelsen her                         

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet køber af en ejerlejlighed mangelfulde oplysninger om en forestående vinduesudskiftning. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0169)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger forsøgte at sælge sin ejerlejlighed til sin overbo, men der kunne ikke opnås enighed om prisen. Sælger satte herefter ejerlejligheden til salg hos mægleren. Mægleren fremviste for overboen og forhandlede pris, men det lykkedes ikke mægleren at få solgt ejerlejligheden inden formidlingsaftalens udløb. 1 ½ måned efter formidlingsaftalens udløb solgte sælger sin ejerlejlighed til overboen uden medvirken af en anden ejendomsmægler. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0156)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået