Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 01-05-2017

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation i forbindelse med formidling af en købsaftale for sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at sende en faktura for sit arbejde til sælger og ved uden sælgers tilladelse i sælgers ejertid at fremvise sælgers ejerlejlighed til køberemner og reklamere med åbent hus for køber, der ønskede at videresælge ejerlejligheden, men ikke havde overtaget den endnu. Mægleren havde endvidere handlet i strid med gældende lovgivning ved ikke at have en ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag. Nævnet fandt, at mægleren skulle fortabe retten til at oppebære vederlag. (J.nr. 2016-0101)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgang af oplysningerne i BBR-ejermeddelelsen sammenholdt med de faktiske forhold på ejendommen vedrørende arealer og fordelingen af disse på flere bygninger burde have foretaget nærmere undersøgelser hos kommunen. Som følge af sin undladelse heraf havde mægleren tilsidesat sine pligter ifølge lovgivningen. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvad mægleren havde oplyst til køber om arealerne mv. i forbindelse med fremvisning af ejendommen. Hertil kom, at køber selv var ejendomsmægler. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0124)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Mægleren havde tilsidesat sin pligt ifølge lovgivningen til at udarbejde korrekt salgsbudget til sælger. Sælger havde således på intet tidspunkt i salgsperioden modtaget et salgsbudget, hvoraf det fremgik, hvad sælgers indestående lån kunne indfries med, og hvad det forventede overskud ved et salg ville udgøre. Nævnet fandt, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at mæglerens krav på betaling efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen skulle nedsættes. (j.nr. 2016-0199)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Refusionsopgørelse og frigivelse af det hos mægleren deponerede beløb blev forsinket på grund af fejl hos mægleren. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren skulle forrente refusionssaldoen i sælgers favør samt det deponerede beløb over for sælger. (j.nr. 2016-0217)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Køber købte en ejerlejlighed og fik i den forbindelse oplyst, at lejligheden var opvarmet med fjernvarme. Køber opdagede efter overtagelsen, at gulvvarme i køkken og bad ikke var på fjernvarme, men derimod på el. Der var ikke i lejlighedens dokumenter oplysninger om supplerende varmekilde, og mægleren havde ikke oplyst herom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var gulvvarme, som ikke var tilsluttet fjernvarme. Nævnet fandt derfor ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2016-0142)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Køberne havde gennem mægleren købt en ejendom, hvor handlen var betinget af den ene købers salg af eksisterende bolig. Der viste sig efterfølgende en anden interesseret køber til ejendommen. Da køberne ikke kunne ikke købe betingelsesløst, solgte sælger ejendommen til den anden interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke erhvervede ejendommen. Nævnet fandt ikke grundlag for at reducere det vederlag, den ene klager skulle betale til mægleren for salg af sin eksisterende bolig. (J. nr. 2017-0010)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren havde haft en ejendom til salg, men det var ikke lykkedes at sælge den. Efterfølgende satte sælgerne selv ejendommen til salg. Sælgerne solgte til en køber, som mægleren havde fremskaffet i den periode, hvor mægleren havde ejendommen til salg. Nævnet fandt, at ejendommen var blevet solgt på baggrund af mæglerens indsats, og fandt derfor, at mægleren havde krav på vederlag, selvom ejendommen først blev solgt, efter at formidlingsaftalen var udløbet. (2016-0179)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Da rækkehuset endnu ikke var opført, var huset ikke selvstændigt vurderet på handelstidspunktet, hvorfor mægleren i salgsopstillingen oplyste en anslået udgift til ejendomsskat. Mægleren havde baseret den anslåede udgift på den ejendomsskat, som de allerede opførte rækkehuse i projektet betalte. Disse rækkehuse var af SKAT vurderet efter ”etagearealprincippet”. Da det omhandlede rækkehus ca. 2 år senere var færdigopført, anvendte SKAT et andet vurderingsprincip: ”Byggeretspris ved standardberegning”. Dette medførte, at køber kom til at betale ca. 3 gange mere i ejendomsskat end oplyst i salgsopstillingen og end de rækkehuse, der var blevet vurderet 2 år tidligere. Nævnet fandt, at mægleren havde været berettiget til at foretage et skøn, og mægleren havde da også til køber oplyst, at der var tale om et skønnet beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved foretagelsen af skønnet havde tilsidesat sine pligter eller god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2016-0188)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren havde til sælger oplyst, at det var en betingelse fra købernes side, at sælger betalte for berigtigelsen af handlen. Sælger havde oplyst, at dette ikke var sandt, idet køberne ikke havde stillet krav herom og slet ikke vidste, hvad berigtigelse var. På grund af de modstridende oplysninger måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde givet urigtige oplysninger til sælger og dermed forledt sælger til dels at acceptere at betale for berigtigelsen dels at indgå en berigtigelsesaftale med mægleren. Nævnet kunne dermed ikke tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit berigtigelseshonorar. (j.nr. 2016-0189)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægleren, at såfremt nogle bestemte købere fra køberkartoteket købte ejendommen, skulle sælger betale et mindre fast vederlag. Der opstod uenighed mellem sælger og mægleren, om mægleren havde bevist, at det var den pågældende køber, som købte ejendommen, og om sælger dermed skulle betale et mindre vederlag. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren efter forgæves kontakt til den pågældende køber havde igangsat sædvanlige salgsbestræbelser, inden en købsaftale blev underskrevet. Mægleren havde herefter krav på det fulde vederlag. (j.nr. 2016-0193)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Klagerne både solgte og købte ejendom via mægleren. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagerne skulle betale dobbelt husleje i 4 måneder mere, end de havde ønsket. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt det var et liftfirma eller mægleren, der var skyld i, at klagerne havde fået forkerte oplysninger om prisen på en trappelift, der skulle etableres i den andelslejlighed, klagerne købte. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle erstatte klagerne merprisen på liften. (j.nr. 2016-0196)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Køberne af et fritidshus fik inden handlen udleveret blandt andet tilstandsrapport og dokumenter fra byggesagen i forbindelse med opførelsen af fritidshuset. Køberne fandt ud af, at tagkonstruktionen på fritidshuset ikke stemte overens med tagkonstruktionen på den tegning, der lå i byggesagen hos kommunen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen burde have bemærket, at ejendommens tagkonstruktion var anderledes end beskrevet i byggesagen. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at gøre køberne opmærksomme herpå i salgsmaterialet. (j.nr. 2016-0202)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren havde ikke tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at udbyde ejendommen til salg, før der forelå besvarelse af administrator-oplysningsskema. Mægleren havde videregivet administrators oplysninger om ejerlejlighedens andel af fælleslånet til den interesserede køber, efter at mægler havde modtaget oplysning herom fra administrator. Den interesserede køber afgav herefter et købstilbud på ejerlejligheden, der var lavere end købers oprindelige tilbud. Sælger valgte at acceptere købers nye lavere tilbud, selvom sælger ikke var forpligtet hertil. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for sælger, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælger nedsættelsen i salgsprisen. (j.nr. 2016-0212)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-04-2017

Mægleren formidlede en underskudshandel. Mægleren havde før og i forbindelse med handlen skrevet til sælgers pant- og udlægshavere for at opnå deres accept af handlens gennemførelse, som mægleren havde pligt til. Mægleren havde endvidere løbende været i kontakt med sælgers juridiske rådgiver om handlens berigtigelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i forbindelse med udfærdigelse af salgsprovenuberegning eller i forbindelse med ekspedition af indfrielse af udlæg i ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at sørge for betinget tinglysning af skødet hurtigst muligt efter handlens indgåelse havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Mægleren blev som følge heraf pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2016-0062)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Mægleren formidlede salg af en andelsbolig i en andelsboligforening, hvor det af vedtægterne fremgik, at hele købesummen skulle deponeres hos andelsboligforeningen. Bestemmelsen i vedtægten svarede til andelsboligforeningslovens § 6, stk. 10. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at anføre i købsaftalen, at køber skulle stille bankgaranti for købesummen, og ved at anføre i formidlingsaftalen, at mægleren ville modregne sit tilgodehavende vederlag i købers deponering. Nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (J. nr. 2016-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter 11 dage. Da der var aftalt resultatafhængigt vederlag havde mægleren ved opsigelse alene krav på et rimeligt vederlag. Nævnet fandt, at det beløb, mægleren havde opkrævet hos sælger, var rimeligt, henset til det arbejde, mægleren havde nået at udføre indtil sælgers opsigelse. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på 20.000 kr. (j.nr. 2016-0205)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Sælger havde indgået en formidlingsaftale med mægleren om salg af sælgers ejendom. Der var aftalt betaling til mægleren med ca. 85.000 kr. Der var tale om en nødlidende ejendom. Efter formidlingsaftalens indgåelse betingede sælgers panthaver sig, at der i en handel alene kunne udtages ca. 70.000 kr. til ejendomsmægleromkostninger. Efter gennemført salg krævede mægleren betaling af de ca. 15.000 kr. af det aftalte vederlag, som ikke var blevet dækket i handlen. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det vederlag, der var aftalt i formidlingsaftalen. (j.nr. 2016-0213)

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-03-2017

Mægleren havde ikke begået fejl ved at tilbagebetale den af køber erlagte udbetaling, idet købsaftalen var bortfaldet på grund af uoverensstemmende accept. Nævnet fandt, at mægleren nøjere burde have præciseret over for sælger, at købers tilbud om, at sælger kunne beholde udbetalingen, hvis handlen ikke blev gennemført, ikke gjaldt i den situation, hvor sælger ikke kunne acceptere købers krav om, at køber ikke skulle stille bankgaranti for restkøbesummen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde lidt tab som følge heraf, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2016-0157)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde modtaget et modbud fra sælger, som ikke blev videregivet til en interesseret køber. Nævnet fandt ikke anledning til at fastslå, at mægleren ikke havde udført et sædvanligt salgsarbejde, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at reducere sit vederlag. (J. nr. 2016-0112)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt køber havde accepteret at overtage ejendommen før den aftalte overtagelsesdag, eller om køber blot skulle disponere over ejendommen tidligere end overtagelsesdagen. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde undladt at varetage sælgers interesser, og dermed afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2016-0195)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået