Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 17-10-2018

Køber blev i købsaftalen oplyst om, at der i BBR-Meddelelsen var registreret en carport, som imidlertid ikke var på ejendommen, og at køber ikke kunne gøre krav gældende over for sælger eller mægler i den anledning. Køber fik udleveret BBR-Meddelelse og matrikelkort i forbindelse med handlen. Nævnet fandt, at køber dermed inden handlen var bekendt med, at den bygning, som var benævnt bygning 2 i BBR-Meddelelsen ikke var beliggende på den købte grund og derfor ikke medfulgte i handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale, der endeligt fastlagde handelsvilkårene mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0049)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

En interesseret køber (køber 1) afgav et købstilbud på en ejendom på 6,05 mio. kr. En anden interesseret køber (køber 2) havde tilkendegivet at ville afgive et købstilbud på 6,3 mio. kr. Mægleren fik ved en fejl sendt et uunderskrevet eksemplar af køber 1´s købsaftale til køber 2, således at køber 2 blev bekendt med køber 1´s købstilbud. Køber 2 tilkendegav herefter at ville købe for 6,2 mio. kr. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde udført et alvorligt mangelfuldt arbejde. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0062)       

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køberne før handlens indgåelse. Nævnet fandt imidlertid, at køberne havde accepteret, at der alene blev indhentet nogle af de på ejerlejligheden tinglyste servitutter samt indgået aftale om fordeling af de udgifter, der måtte være hertil. Køberne var i forbindelse med handlen og i forbindelse med aftalen om servitutterne repræsenteret ved advokat. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale om servitutterne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede at indhente og bekoste yderligere servitutter. (j.nr. 2018-0050)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde i salgsopstilling oplyst areal efter ombygning. Det nye areal fremgik på handelstidspunktet endnu ikke af BBR-Meddelelsen. Af købsaftalen fremgik ikke en konkret klausul om, at køber måtte forvente en stigning af ejendomsværdiskatten som følge af ombygning af ejendommen. Nævnet lagde til grund, at den af mægleren i salgsopstillingen oplyste ejendomsværdiskat ikke var for lav på handelstidspunktet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til klagerne. Nævnet fandt henset til mæglerens mangelfulde oplysninger til køber i købsaftalen om verserende byggesager og disses indflydelse på arealet og på ejendomsværdiskatten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne ikke tage stilling til en erstatnings størrelse. (j.nr. 2018-0066)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at sælger var forbruger ved forsøg på salg af en del sin ejendom. Mæglerens kommissionsaftale opfyldte ikke lovkravene til en aftale med en forbruger, bl.a. var der aftalt uopsigelighed i 6 måneder og et opsigelsesvarsel på 30 dage. Der var heller ikke angivet en ansvarlig mægler for sælgers sag. Sælger ønskede i stedet at sælge hele ejendommen. Der blev ikke indgået en ny kommissionsaftale om hele ejendommen. Sælger solgte hele ejendommen via en anden mægler til en køber, som mægleren havde fremskaffet til en del af ejendommen. Nævnet fandt, at sælger måtte anses for at have opsagt kommissionsaftalen vedrørende salg af en del af ejendommen. Der var ikke indgået en ny aftale om salg af hele ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag for salg af hele ejendommen. Da der ikke i kommissionsaftalen var aftalt betaling ved opsigelse, havde mægleren heller ikke krav på anden betaling. (j.nr. 2018-0008)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 5.000 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler i en lejlighed. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler. Nævnet pålagde derfor mægleren at frigive det tilbageholdte beløb til sælger. (2018-0071)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde modtaget købstilbud på sælgers ejendom. Køber betingede sit køb af salg af egen bolig samt at sælger ophørte med at annoncere sin bolig til salg. Sælger ville ikke stoppe annonceringen og afviste købers krav herom. Mægleren fjernede alligevel sælgers ejendom fra Boligsiden, og sælger valgte derfor at opsige formidlingsaftalen. Sælger solgte efterfølgende sin ejendom til samme køber uden anden mæglers medvirken, hvorefter mægleren krævede vederlag af sælger. Nævnet fandt, at mægleren som udgangspunkt var berettiget til vederlag. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren havde handlet i strid med gældende lovgivning ved at anføre en person, der ikke er registreret mægler, som ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag og ved at indgå en resultatafhængig aftale uden 6 måneders begrænsning med betaling af vederlag ved opsigelse. Mægleren blev som følge af disse forhold pålagt en vederlagsreduktion. (J. nr. 2018-0010)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber ved ikke at oplyse køber om, at grunden på den ejendom, køber købte i 2016, havde været oversvømmet i 2012. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var bekendt med, at også huset havde været oversvømmet, eller at der var fejl og mangler på huset som følge af fugtskader. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om oversvømmelsen, idet afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for en nævnsbehandling. (j.nr. 2018-0075)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

I forbindelse med at mægleren satte en ejendom til salg, kontaktede mægleren kommunen for at få oplyst, om der måtte holdes heste på ejendommen. Kommunen svarede med visse forbehold umiddelbart bekræftende svar herpå. Mægleren oplyste herefter i salgsopstillingen, at der var mulighed for at holde heste på ejendommen. Da det var en væsentlig forudsætning for køber, at der kunne holdes heste på ejendommen, fandt nævnet, at køber/købers advokat på handelstidspunktet burde have undersøgt de nærmere vilkår for at holde heste - herunder om der eventuelt kunne opnås tilladelse til at etablere stald på ejendommen. Nævnet fandt herefter ikke at kunne pålægge mægleren et erstatningsansvar over for køber som følge af, at kommunen gav afslag på købers ansøgning om dispensation til hestehold på ejendommen. (j.nr. 2018-0013)                

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren solgte en ejerlejlighed, der lå på 5. og 6. sal i en ejendom. På ejerlejligheden var der noteret 2 byggesager. Den ene vedrørte inddragelse af 6. sal, der oprindeligt havde været pulterrum, i ejerlejligheden. Mægleren annoncerede ejerlejligheden med de arealer, der var oplyst i BBR. I salgsopstillingen oplyste mægleren tillige arealerne som oplyst i BBR. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Mægleren oplyste i købsaftalen, at arealerne ikke var korrekte i BBR, idet der var fjernet gulv på 6. sal, og oplyste, at der var bestilt en landinspektør, der skulle opmåle ejerlejligheden. Opmålingen viste et areal på 5. sal på 89 m² og på 6. sal 25 m², i alt 114 m², samt et BBR-areal på 121 m². Mægleren sendte opmålingen til købers rådgiver, før rådgiverens frist for godkendelse af handlen udløb. At ejerlejligheden efterfølgende blev registreret med et areal på 96 m² til beboelse kunne ikke føre til et andet resultat. (j.nr. 2018-0035)               

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber fravalgte i første omgang at tegne ejerskifteforsikring, hvorfor mægleren ikke medtog beløb hertil i refusionsopgørelsen. Efterfølgende tegnede køber alligevel forsikringen, og mægleren meddelte herefter sælger, at sælger skulle betale halvdelen af forsikringspræmien i henhold til erklæring herom underskrevet af sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber først efterfølgende tegnede forsikringen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælger for udgiften til halv ejerskifteforsikringspræmie. (j.nr. 2018-0087)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Mægleren havde i salgsopstillingen anslået udgiften til ejendomsskat og oplyst, at årsagen hertil var, at ejendommen endnu ikke var særskilt vurderet. Rækkehuset var imidlertid inden handelstidspunktet blevet ejendomsværdiansat af SKAT. Nævnet fandt, at mægleren på handelstidspunktet burde have undersøgt, om rækkehuset var blevet værdiansat og medregnet korrekt ejendomsskat i salgsopstillingen. Ved sin undladelse heraf havde mægleren i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der var alt for lav. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber købte en ejendom, der var vurderet som landbrug. I forbindelse med handlen blev der solgt areal fra, således at grunden blev mindre end 5,5 ha. Ejendommen blev derfor skattemæssigt omvurderet til bolig, hvilket medførte en væsentlig stigning i den årlige ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde haft pligt til at indføje oplysning herom i købsaftalen, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2018-0048)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Sælger havde underskrevet købsaftale betinget af køber 1´s salg af eksisterende ejendom. Efterfølgende underskrev sælger købsaftale med køber 2 betinget af, at køber 1 ikke accepterede handlen betingelsesløst inden 4 dage fra handlen med køber 2 var endelig. Nævnet fandt, at mægleren havde pligt til at afvente køber 2´s fortrydelsesrets udløb, før køber 1 blev orienteret om køber 2´s købsaftale. Nævnet fandt, at mæglerens orientering til køber 2 om, hvornår fristen løb, havde været mangelfuld. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at fastslå, at dette havde bevirket, at køber 2 ikke blev ejere af ejendommen. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2018-0051)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Mægleren solgte en ejendom, der var tilsluttet fibernet. Nævnet fandt, at det ikke hørte til mæglerens pligter at undersøge, hvad sælger betalte for fibernet eller at undersøge, hvad køber skulle betale for fibernet. I købsaftalen var der da også indføjet en klausul om, at køber selv måtte foretage nærmere undersøgelse af, hvad det ville koste for køber at blive tilsluttet. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke foretog denne undersøgelse før handlens indgåelse. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2018-0053)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at kommunen havde stillet krav om, at der på en byggegrund skulle etableres en skelbrønd, og nævnet fandt derfor ikke, at mægleren skulle have oplyst køber om udgift hertil. (j.nr. 2018-0024)        

          

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Mægleren stod for salget af sælgers andelsbolig. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke i overdragelsesaftalen at oplyse om nedslag i købesummen og medfølgende løsøre, således at det fremgik, hvorfor der var givet et prisnedslag i købesummen. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Køber havde over for sælger stillet krav om sælgers betaling af 6.000 kr. for mangler ved de medfølgende hårde hvidevarer. Sælger havde afvist dette krav under henvisning til, at nedslaget i købesummen bl.a. dækkede disse mangler. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger, idet tvisten mellem sælger og køber efter det oplyste endnu ikke var løst, og sælger derfor ikke kunne dokumentere at have lidt et tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde. (j.nr. 2017-0226)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-09-2018

Sælger havde meddelt indklagede, at indklagede skulle stå for salget af sælgers ejendom. Dagen efter meddelte sælger imidlertid, at hun havde fortrudt. Der var ikke mellem sælger og mægler indgået en skriftlig formidlingsaftale eller anden aftale om vilkårene for et salg, herunder hverken udbudspris, aftaleperiode, vederlag eller vederlag ved opsigelse, ligesom mægleren ikke i øvrigt havde godtgjort at have oplyst sælger om, hvilke vilkår mægleren tilbød. Der var heller ikke udleveret en formidlingsaftale, hvoraf vilkårene fremgik. Nævnet fandt herefter, at der ikke var indgået en aftale om formidling, som var bindende for sælger. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling ved opsigelse. (j.nr. 2018-0047)

  

Læs hele kendelsen

Dato: 13-09-2018

Da der var indgået en formidlingsaftale, hvori der var aftalt betaling efter regning, var det ikke i strid med lov om formidling af fast ejendom, at aftalen var indgået for 12 måneder. Sælger opsagde aftalen efter 2 måneder, og ifølge aftalen havde mægleren krav på betaling for de udførte ydelser. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. Mægleren returnerede sælgers nøgler med almindelig post, men nøglerne bortkom i posten. Nævnet fandt, at mægleren som afsender af nøglerne havde ansvaret, hvis nøglerne bortkommer i posten. Sælger havde ikke dokumenteret at have lidt tab i den forbindelse, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr 2018-0043)                        

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået