Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 07-07-2017

Sælger opsagde formidlingsaftalen i perioden, og mægleren krævede betaling for de udførte ydelser i henhold til formidlingsaftalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde rådgivet sælger forkert om energimærkets gyldighed. (J. nr. 2017-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter i henhold til lovgivningen ved at henvise køber til at søge egen rådgiver i forbindelse med køb af ejendom. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet i strid med lovgivningen ved at henvise køber til at søge finansiering i et pantebrevsselskab. (j.nr. 2017-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Der var flere interesserede købere til en ejerlejlighed. Det fremgår af sagen, at sælger ikke ønskede en budrunde, men ønskede at tage stilling til de købstilbud, der fremkom efter afholdelse af åbent hus arrangement. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at følge sælgers ønske. (J. nr. 2017-0048)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Mægleren havde en ejerlejlighed til salg, som var beliggende på en grund, hvor der var registreret forurening på vidensniveau 2. Det følger af lovgivningen, at mægleren har pligt til i salgsopstillingen at oplyse om forureningen. Dette havde mægler ikke gjort. Nævnet fandt det godtgjort, at den interesserede køber ikke ville have underskrevet købsaftale og heller ikke have søgt advokatrådgivning, såfremt køber havde fået oplyst om den forurenede grund i salgsopstillingen. Nævnet pålagde derfor mægleren at erstatte købers advokatudgift. ( J. nr. 2016-0218)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke i købsaftalen at oplyse køber om, at den købte ejendoms nabo, der var et hotel, havde ansøgt kommunen om udvidelse af hotellet. Det var en skærpende omstændighed, at ejeren af den ejendom, køber erhvervede, var indehaver af mæglerfirmaet. Nævnet måtte på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger i sagen afvise at tage stilling til, om mægleren kunne pålægges at betale erstatning til køber. Nævnet måtte tillige på grund af usikkerheden om de fremkomne oplysninger afvise at tage stilling til, om mægleren havde givet køber oplysning om, at rækkehusets 2. sal lovligt kunne indrettes til beboelse, og om mægleren burde have oplyst køber om, at sælger havde haft problemer med mus i huset. (j.nr. 2017-0009)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Det fremgik af salgsopstilling og købsaftale, at der på ejendommen var offentlig kloak. Af købsaftalen fremgik videre, at køber i forbindelse med underskrivelse af købsaftale havde fået udleveret BBR-ejermeddelelse. Af denne fremgik vedrørende afløbsforhold, at der var ”Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg”. Køber fik videre udleveret årsopgørelse vedrørende tømning af hustank, hvoraf fremgik, at der foretoges årlig tømning. Endelig fik køber udleveret kommunalt oplysningsskema, hvoraf det fremgik, at kommunen havde registreret privat spildevandsanlæg på ejendommen, som var omfattet af kommunens tømningsordning. Tilsvarende oplysninger fremgik af det kommunale oplysningsskema, som køber ligeledes fik udleveret. Nævnet fandt på den baggrund, at køber ikke kunne være i utilregnelig uvidenhed om, at der på ejendommen var et nedsivningsanlæg, og at der ville være udgifter til tømning heraf. Forældelsesfristen måtte derfor regnes fra købsaftaletidspunktet den 22. april 2013. Da køber først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse til nævnet den 29. maj 2017, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke give køber medhold i klagen. (j.nr. 2017-0087)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter kort tid. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det krævede vederlag. (j.nr. 2017-0024) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Mægleren havde fejlagtigt i salgsopstillingen anført, at der var gulvvarme i badeværelset. Mægleren blev pålagt at betale erstatning til køber som følge heraf. Køber havde fået afslag i købesummen, på grund af at en gavlmur var i meget ringe stand. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde udtalt eller garanteret, at udgiften til reparation af muren ville udgøre det samme beløb som afslaget i købesummen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber i den forbindelse. Den mægler, der i salgsopstillingen var angivet som ansvarlig ejendomsmægler for sagen, havde ikke været registreret mægler siden september 2016. Der var ikke dokumentation for, at en anden registreret mægler var tilknyttet sagen. Mæglervirksomheden havde dermed ikke overholdt gældende lovgivning, idet forholdet var i strid med lov om formidling af fast ejendom § 28. (j.nr. 2017-0026) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

På grund af modstridende oplysninger om, hvad der var aftalt mellem mægleren og sælger, hvis ægtefælle var ansat i mæglerforretningen, måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Sælger satte to ejerlejligheder til salg, fordi hun ønskede at købe en større ejerlejlighed. Den store lejlighed, som klager var interesseret i at købe, blev solgt til anden side, og sælger opsagde derfor formidlingsaftalerne vedrørende de to ejerlejligheder. Nævnet fandt, at det vederlag, mægleren havde krævet ved sælgers opsigelse, var rimeligt. (2017-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Køberne var interesserede i at købe en ejendom, som mægleren havde til salg. Mægleren kontaktede køberne og opfordrede køberne til at møde op til fremvisning af ejendommen på et tidspunkt, hvor mægleren vidste, at der var opsat skjulte kameraer i ejendommen, at der ville være skuespillere, der skulle agere interesserede købere og opføre sig grænseoverskridende, og at det var købernes reaktioner på disse skuespilleres ageren, der var målet for filmoptagelserne. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, herunder spildt købernes tid. Det var i den forbindelse en skærpende omstændighed, at købernes børn tillige var blevet udsat for denne fremvisning. (j.nr. 2017-0056)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag med 6.000 kr. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsatte mæglerens krav på betaling. Nævnet fandt, at mægleren lovligt havde kunnet indgå en formidlingsaftale for en periode af 12 måneder. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet prisen på sælgers ejendom forkert. (j.nr. 2017-0075)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Køberne købte et projekteret ½ dobbelthus. Mægleren havde ikke i købsaftalen oplyst om obligatorisk byggeskadeforsikring, hvorfor det heller ikke fremgik, at sælger erklærede at ville tegne en sådan forsikring. Købernes advokat betingede handlen af, at forsikringstilbud blev forelagt til købernes godkendelse. Mægleren forelagde herefter tilbuddet, der efter sit indhold var bortfaldet, da det var for gammelt. Købernes advokat godkendte handlen uden bemærkninger til tilbuddet. Mægleren, der stod for berigtigelsen af handlen, undersøgte ikke, om forsikringen var tegnet og betalt før skødets tinglysning og købesummens frigivelse. Sælger tegnede ikke forsikringen, selvom det var lovpligtigt. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Mægleren blev pålagt at erstatte det tab, købernes havde lidt som følge af den manglende byggeskadeforsikring. (j.nr. 2017-0013)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen anført de udgifter, der var budgetteret med i den nystiftede ejerforenings budget, hvilket var korrekt. Nævnet fandt dog, at mægleren i salgsopstillingen burde have oplyst, at der var tale om en anslået ejerudgift baseret på ejerforeningens budget. Mægleren havde fejlagtigt oplyst, at der til ejerlejligheden hørte et udhus. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren som følge heraf skulle betale erstatning til køber, da en stillingtagen hertil ville kræve syn og skøn, der ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst, at der til den ejerlejlighed, køber erhvervede, hørte egen have og garage. (j.nr. 2017-0025)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Sælger havde selv fundet en køber til sit fritidshus. Det fremgik af formidlingsaftalen, at det var aftalt, at mægleren som et led i aftalen bl.a. skulle værdiansætte ejendommen, aftale den kontantpris med sælger, som fritidshuset skulle udbydes til, udarbejde en salgsopstilling, udarbejde udkast til købsaftale, beregne brutto- og nettoudgift, foretage førsags- og eftersagsbehandling samt foretage en kontrolgennemgang af dokumenter. Nævnet fandt, at mægleren havde godtgjort at have udført de nævnte opgaver. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren indberettede en forkert fraflytningsdato ved anmeldelse af fraflytning til elforsyningsselskabet. Da mægleren efterfølgende fik rettet fejlen, fandt nævnet ikke anledning til yderligere i den forbindelse. (j.nr. 2017-0037)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 05-07-2017

Køber købte et fritidshus og havde før handlen fået udleveret BBR-Meddelelse og ejendomsdatarapport, hvoraf det om afløbsforholdene fremgik, at der på ejendommen var en samletank. Mægleren havde ikke pligt til i salgsopstillingen at oplyse eller medregne udgiften til tømning, idet der ikke var tale om en ejerudgift, men en forbrugsudgift. Mægleren havde opfyldt sin pligt til at oplyse, at der var forbrugsafhængige forhold, der ikke var medregnet i salgsopstillingen. Allerede som følge af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til køber. At køber efter, at handlen var endelig, fik forkerte oplysninger fra indklagede om udgiften til tømning, fandt nævnet ikke kunne føre til et andet resultat. (j.nr. 2017-0039)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

 

Mægleren havde i formidlingsaftalen indsat modstridende oplysninger om, hvornår sælger skulle betale udlæg, såfremt ejendommen ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren har som den, der har formuleret aftalen, ansvaret for, at denne eventuelt kan forstås på flere måder. Af denne grund fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til at kræve betaling for udlæg inden formidlingsaftalens udløb. Mægleren havde ikke annonceret som aftalt i aftaleperioden. Nævnet fandt, at mægleren i den forbindelse havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Sælger var i formidlingsaftalen blevet oplyst om, at fotografen havde ophavsret til fotos, og at sælger derfor ikke måtte anvende disse fotos hos andre ejendomsmæglere. På den baggrund fandt nævnet, mægleren berettiget kunne påberåbe sig, at sælger ikke måtte anvende fotos hos anden mægler. Mægleren skulle derfor ikke erstatte sælgers udgift til fotos hos den nye mægler. (j.nr. 2017-0045)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 05-07-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen byttet om på tinglyst areal og bbr-areal/boligareal, således at der stod, at det tinglyste areal udgjorde 79 m² heraf 91 m² boligareal. Køber havde i forbindelse med handlen i 2011 bl.a. fået udleveret BBR-Meddelelse, hvoraf det fremgik, at boligarealet var 79 m². Nævnet fandt, at forældelse dermed skulle regnes fra tidspunktet for købsaftalens indgåelse i april 2011. Købers krav var dermed forældet, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke tage klagen til følge. (j.nr. 2017-0054)

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-06-2017

Køberne købte en ejendom, hvor sælger i 2001-2004 havde indrettet et udhus til beboelse. Sælger havde i tilstandsrapporten givet denne oplysning. Mægleren havde indhentet de dokumenter, der var på kommunens elektroniske byggesagsarkiv, og udleveret disse til køberne. Byggesagen vedrørende udhuset, der var afsluttet i 2004, lå imidlertid ikke i arkivet. Nævnet fandt, at mægleren ved sin gennemgang af dokumenterne burde have opdaget, at byggesagen manglede i arkivet, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser hos kommunen, herunder om tilbygningen var godkendt. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik vedrørende dette forhold. Det viste sig efterfølgende, at tilbygningen var godkendt af kommunen. Køberne fandt imidlertid ud af, at tilbygningen ikke var udført i overensstemmelse med kommunens byggetilladelse, idet der bl.a. ikke var sket tilstrækkelig isolering af mur og gulv. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren, hvis byggesagen havde foreligget før handlen, burde have opdaget dette. Nævnet fandt således, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2016-0215)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-06-2017

Køberne købte en ejendom, hvor sælger i 2001-2004 havde indrettet et udhus til beboelse. Sælger havde i tilstandsrapporten givet denne oplysning. Sælgermægleren havde i forbindelse med handlen indhentet de dokumenter, der var tilgængelige i kommunens elektroniske byggesagsarkiv, og udleveret disse til køberne. Byggesagen vedrørende udhuset, der var afsluttet i 2004, lå imidlertid ikke i arkivet. Køberne og deres rådgiver, der er ejendomsmægler, modtog derfor ikke byggesagsakterne på denne ombygning før handlens indgåelse. Nævnet fandt, at købernes rådgiver burde have rådgivet køberne, at byggetilladelse og færdigmelding af tilbygningen blev dokumenteret af sælger, eller at oplysningerne blev rekvireret hos kommunen. Nævnet fandt, at købernes rådgiver ved sin undladelse heraf havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Efter at køberne havde overtaget ejendommen, fandt køberne ud af, at ombygningen ikke var udført i overensstemmelse med kommunens byggetilladelse, idet der bl.a. ikke var sket tilstrækkelig isolering af mur og gulv. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at købernes rådgiver, hvis byggesagen havde foreligget før handlen, burde have opdaget dette. Nævnet fandt således, at rådgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge rådgiveren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2016-0216)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået